De største sportssponsorer

af | 4. april 2024

Indenfor næsten alle sportsgrene er der sponsoraftaler at finde. Der er nemlig mange virksomheder, der vælger at investere i sport og det er ofte en god idé for både virksomhed og sportsholdet eller den enkelte atlet.

Der er virkelig mange store virksomheder, der sponsorerer forskellige sportshold. Det gælder for eksempel for det kendte brand Adidas, der blandt andet sponsorerer den lige så kendte engelske fodboldklub Manchester United og den tyske storklub, Bayern München. I denne artikel skal vi se lidt nærmere på de mange forskellige sponsorer, der er at finde i sportsverden.

Sponsorers forhold til sporten

Der er mange gode grunde til, hvorfor et stort og ofte kendt firma gerne vil sponsorere og dermed associeres med et sportshold – og overraskende nok har det ofte slet ikke noget at gøre med, at de gerne vil sælge deres produkter til fansene. Tværtimod så handler det i højere grad om at skabe et positivt brand og det sker gennem samarbejdet med forskellige sportshold og individuelle atleter.

Der er forskellige måder, en virksomhed kan sponsorere sporten på. Det kan for eksempel være en atlet, der bliver betalt for at virksomheden må sætte deres logo på tøj og andre produkter. Det er for eksempel tilfældet med Nike, der gennem tiden har sponsoreret store stjerner såsom Michael Jorden, Serena Williams og Megan Rapinoe.

Man kan også sponsorere et helt hold. Det gælder for eksempel et fodbold-, håndbold-, eller basketballhold. Her gælder det samme, nemlig at en virksomhed sponsorerer et hold og dermed får retten til at sætte logo på deres tøj og produkter samt bruge dem i reklamer, kampagner og lignende. Det er for eksempel tilfældet med Hummel, der blandt andre sponsorerer de danske herrer på fodboldlandshold.

Det er også muligt for virksomheder at sponsorere et event. Det kan for eksempel være Red Bull, der blandt andet har sponsoreret mange ekstremsportsbegivenheder og de olympiske lege.

Poker og racerløb

Det er dog ikke kun de store sportshold, der er vant til at tiltrække sponsorer. Ser man på det store og prestigefyldte racerløb, Formel 1, så skorter det nemlig heller ikke på sponsorer her, og for nylig er der blevet lavet en aftale med et af de helt store Formel 1-giganter, Red Bull Racing, og den online pokergigant, PokerStars – en aftale, som helt sikkert vil komme begge parter til gavn. PokerStars står bag en række populære platforme og har også sit eget team af professionelle spillere, som man blandt andet kan finde rundt om i verden til de forskellige store events. Ligeledes har også Red Bull kæmpet sig op gennem rækkerne i de seneste år og er nu blevet et kæmpe navn indenfor forskellige ekstremsportsgrene.

Sponsorere i cykelverden

En anden sportsgren, der også er rigtig stor på verdensplan, er cykling. Vi har selv den dobbelte Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, herhjemme, der for mange er et fremragende billede på danskhed. Vingegaard cykler for Team Visma Lease a Bike, som er et godt eksempel på, hvordan et sportshold ofte bliver opkaldt efter deres største sponsor. Tuner man ind til Tour de France i år, vil man blandt andet kunne opleve navne som Alpecin-Deceuninck, Astana Qazakstan, og Bahrain Victorious som nogle af de største sponsorer. Blandt disse navne gemmer der sig nogle af de allerstørste cykelryttere og det går ikke stille for sig, når de først kører ud af starthullerne.

Sponsorer på gulvet

Også i gymnastikkens verden finder man de helt store sponsornavne, der står bag de enkelte atleter. Én af de allerstørste kvindelige gymnaster lige nu er den amerikanske gymnast, Simone Biles. Bag hende står blandt andet Visa, United Airlines og GK Elite Gymnast Apparel. Det er altså ikke småting, når det kommer til sponsorerne, der gladeligt stiller sig bag de allerstørste atleter.

Sponsorer i sportsverden er et spændende emne at dykke ned i og det er fascinerende at se bag ved kulisserne og de store sportslige begivenheder og finde ud af, hvem der står bag. Ofte gør en stor sponsor en kæmpe forskel for et hold eller en individuel atlet i forhold til at have det bedste udstyr og de bedste træningsfaciliteter – elementer, der ofte kan betyde forskellen mellem at vinde eller at tabe. Det er derfor intet under, at de alle kæmper om at tiltrække sig de største sponsorer – og omvendt at de store virksomheder gerne vil sættes i forbindelse med de helt store sportsbegivenheder og hold.