Da online casinoer først blev introduceret på markedet, revolutionerede de gamblingverdenen.
Hvis man havde lyst til et spil poker, blackjack eller lidt roulette, behøvede man ikke længere besøge et fysisk kasino. Man kunne bare sætte sig ned i sofaen derhjemme og spille.
De online casinoer er dog ikke kun blevet mødt med positivitet. Mange foretrækker stemningen i et fysisk kasino og den menneskelige kontakt med dealeren og medspillerne. Andre stoler mindre på de digitale kasinospil, hvor udfaldet bliver bestemt af en computergenereret kode, i stedet for fysiske kort, som bliver trukket af en dealer, eller en kugle, som ruller i rouletten.
En af kasinoindustriens løsninger har været at introducere live casinoer, og det har startet en ny æra for online gambling. Her ser vi lidt nærmere på hvad live casinoer er, og hvorfor de er blevet så populære.
Hvad er et live casino?
Live casinoer benytter sig af livestreaming-teknologi til at filme en rigtig dealer i et landbaseret kasino. Spillerne kan deltage i spillet igennem videostream, og se og høre alt, hvad der foregår. De kan desuden kommunikere med både dealeren og de andre spillere gennem chat-funktionen.
Hvis du vælger at spille live roulette i stedet for almindelig online roulette, vil du blive mødt af et virkeligt roulettehjul i stedet for et computergenereret hjul. Du vil se en rigtig kugle spinne rundt i hjulet, inden den lander et tilfældigt sted, i stedet for at udfaldet bliver bestemt af en nummergenerator.
Live casinoer fungerer som en blanding mellem et online og fysisk kasino: du får den samme oplevelse af spillet, som hvis du var til stede i virkeligheden, men du kan gøre det fra dit eget hjem.
Få en autentisk kasinostemning hjemmefra
Pointen med live casinoerne er at give dig den samme atmosfæriske stemning derhjemme, som hvis du var til stede på kasinoet. Lyden af spillemaskiner i baggrunden. God musik. Folk der taler med hinanden omkring dig.
Kasinoer har altid haft en meget speciel atmosfære, som har været svær for online casinoer at kopiere. I sidste ende er det bare noget helt andet at sidde foran en skærm derhjemme, i stedet for at sidde på en stol på et kasino foran en dealer.
Live casinoer har gjort det muligt at komme i den rette stemning. Du kan høre ægte kasinolyde og snak i baggrunden. Du kan se dealeren give kort. Du kan chatte lidt med dine medspillere om deres dag eller deres strategi.
Det er en mere fordybende oplevelse, som gerne skulle give dig den samme autentiske følelse, som hvis du fysisk var til stede.
Ingen tvivl om fairplay
Tilfældigheder er en af grundstenene i gambling. Held er et element i alle kasinospil, og spillerne skal kunne sætte deres lid til at resultaterne er helt tilfældige.
Online casinoer benytter sig af nummergenerator-algoritmer for at sikre et fair udfald. Nummergeneratoren ”blander kortene” i kortspil og styrer kuglen i roulette og har dermed al kontrollen over udfaldene.
Algoritmen garanterer gennemsigtighed og fairplay, men det stopper ikke nogle spillere fra at tvivle på, hvor pålidelig algoritmen er.
Live casinoer har ikke behov for en nummergenerator, da de har en dealer til at blande kort og styre rouletten. Spillerne behøver derfor ikke have tillid til en algoritme, da de selv kan observere dealeren under spillet, og dermed sikre sig, at alt er overladt til tilfældighederne.
Fremtidens live casinoer
Live casinoer har været et stort skridt frem for gamblingindustrien i deres rejse med at bringe så meget af den fysiske kasinooplevelse hjem i folks stuer.
Livestreaming var første skridt, og meget tyder på, at Virtual Reality er den næste store fase.
Hvis du har VR-udstyr, kan du allerede nu besøge VR-kasinoer online. De tilbyder endnu mere fordybelse med deres realistiske grafik, og ved hjælp af avanceret haptisk teknologi, kan du nu også røre og mærke omgivelserne.
Der er ingen tvivl om, at den online gamblindindustri arbejder benhårdt på, at give deres kunder så realistisk en kasinooplevelse som mulig. VR-casinoer er endnu ikke blevet så udbredte som live casinoer, men det bliver spændende at følge udviklingen i de næste par år.
Live casinoer er vokset markant i både udbud og popularitet, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Fysiske kasinoer og online casinoer har begge fordele og ulemper, og live casinoerne har været et forsøg på at kombinere dem og beholde alle fordelene.
Live casino-kunder kan nu spille hvor som helst og når som helst, og stadigvæk nyde en ægte kasinoatmosfære, hvor de har kontakt med en menneskelig dealer, og hvor der ingen algoritmer er involveret – kun god, gammeldags blanding af kort og fysiske kast med kugler og terninger.