iGaming er en industri, der buldrer fremad. Den fremragende teknologi, som i dag er allemandseje, og mobiltelefonernes udbredelse baner vejen for iGaming og de online kasinoer, og i de seneste år har iGaming fundet vej til de store sportsklubber indenfor blandt andet fodbold.
iGaming-sponsorater indenfor sport har oplevet en bemærkelsesværdig stigning og har markeret deres tilstedeværelse på både klubtrøjer og reklamebannere. Fænomenet har også gjort sit indtog i dansk fodbold, hvilket vi vil udforske nærmere i denne artikel.
Øget anerkendelse for iGaming
Det er en stolt tradition, at store danske brands sponsorer dansk klubfodbold og andre sportsgrene og klubber. Det ses blandt andet på spillernes trøjer, når de løber rundt på banen. Typisk er det brands, som på den ene eller den måde kan identificere sig med sport og fodbold, enten fordi de er inden for sundhedsindustrien, sælger sportsprodukter eller på anden vis spiller en rolle på den internationale arena. Kasinoer har i mange år været forvist til en mindre og mere skjult scene på for eksempel mindre online medier.
I de seneste år er der dog sket det, at online gaming i den grad har vundet indpas og lige så stille er blevet populært i den brede befolkning. Gaming er blevet allemandseje og store gamerturneringer indenfor udvalgte spil har fundet vej til TV og sportsklubber. Dette er ikke mindst sket i takt med at præmierne i spilturneringerne er blevet højere og virksomhederne derfor er begyndt at se en fidus i at støtte klubberne med sponsorater.
Når det regner på præsten, drypper det på degnen, som man siger, og det mærker især iGaming. For når vi gamer mere, så spiller vi også flere af de spil, som vi kender fra iGaming, nemlig kasinospil, poker og andre spil for voksne, hvor der ofte er kontante gevinster på spil. Det har blandt andet ført til lidt af et boom indenfor iGaming. Se bare oversigten over de mange nye danske kasinoer på Casino24.dk, for at opleve denne udvikling selv.
iGamings vej ind i klubfodbold
Den voksende tilstedeværelse af iGaming-sponsorater i sport verden over er altså blevet ret markant de seneste år. Mange iGaming-firmaer har indledt partnerskaber med alt fra store internationale klubber til små lokale klubhold. Det har de gjort for at øge deres eksponering i den brede befolkning og for at tiltrække en bredere målgruppe. Måske har du allerede lagt mærke til, at reklamer for online kasinoer dukker mere og mere op på de almindelige reklameflader på TV og andre medier – og ikke kun i online medier som YouTube og i bannerannoncer. Man kan sige, at det er et skridt i retningen af at ”normalisere” det at gamble online eller spille på mobile slots og lignende.
Flere af de store internationale topfodboldklubber har allerede sponsoraftaler med virksomheder inden for iGaming. Det er for eksempel klubber som Real Madrid og Manchester United, der begge har aftaler med virksomheder, der arbejder med online betting og gaming.
Denne slags sponsoraftaler er typisk rettet mod at fremme både klubben og virksomheden og kan omfatte synlige reklamer på spillernes trøjer, reklamer på stadioner og andre former for markedsføring.
I dansk fodbold er der en lignende bevægelse, hvor klubberne har et godt øje til iGaming-industrien i forhold til at opnå potentielle sponsorater. Dog er den nuværende status for iGaming-sponsorater i dansk fodbold stadig i udvikling, da der er både juridiske og kulturelle forhold, som kan påvirke partnerskaberne.
iGamings relevans indenfor fodbold
Gaming-industrien er en af de mest dynamiske og hurtigst voksende sektorer i underholdningsindustrien. Dens tilstedeværelse i fodboldverdenen er ikke blot et økonomisk partnerskab, men afspejler også en skiftende mentalitet hos både fans og klubber.
For fodboldklubber kan iGaming-sponsorater tilbyde økonomisk støtte og øge klubbernes økonomiske robusthed. Desuden giver sponsoraterne klubberne mulighed for at investere i talentudvikling, faciliteter og andet, der styrker holdet.
Juridiske overvejelser ved danske sponsorater
I Danmark er der dog visse juridiske overvejelser, hvad angår iGaming-sponsorater. Vi har nemlig en øget regulering af spilindustrien og reklamereglerne sammenlignet med mange andre lande, hvilket kan påvirke, hvordan partnerskaberne udfolder sig. Klubberne skal således navigere omhyggeligt for at sikre, at deres sponsoraftaler overholder lovgivningen.
Nogle af de centrale juridiske overvejelser i Danmark er blandt andet Markedsføringsloven, som fastsætter retningslinjer for, hvordan gambling-tjenester må annoncere. Det er vigtigt at overholde dette for ikke at komme i konflikt med loven. Herudover gælder det, at virksomheder, der ønsker at tilbyde iGaming-tjenester i Danmark, skal have en licens fra Spillemyndigheden. Det inkluderer også virksomheder, der ønsker at indgå sponsoraftaler med danske sportsklubber. Samtidig har man som spiludbyder pligt til at fremme ansvarlig spiladfærd og beskytte spillerne. Enhver form for reklame eller sponsorat skal tage hensyn til dette og undgå at tilskynde til overdreven eller uforsvarlig spiladfærd. Du kan se mere om det juridiske aspekt hos Spillemyndigheden, som nøje overvåger overholdelsen af reglerne for spil.
Fra økonomisk gevinst til engagerede fans
Fremtiden for iGaming-sponsorater i dansk fodbold synes at være lovende, men der er stadig et uudnyttet potentiale. Med en mere omhyggelig navigering indenfor de juridiske rammer kan flere klubber drage fordel af iGaming-partnerskaber. Både til fordel for klubben, men også for at sikre en endnu bedre oplevelse for de mange fodboldfans.
Når det kommer til fanoplevelsen, kan iGaming-sponsorater nemlig i høj grad forbedre den ved at tilbyde fans unikke oplevelser og fordele. Det kan for eksempel omfatte særlige konkurrencer, rabatter eller eksklusive adgangsmuligheder til iGaming-platforme for den enkelte klubs fans.
Potentialet for sponsorater inkluderer udover en økonomisk støtte, der skal sikre klubbens robusthed også en øget global synlighed for de danske fodboldklubber samt muligheden for at tiltrække nye grupper af fans, som i forvejen er engageret i iGaming.
Til syvende og sidste repræsenterer iGaming-sponsorater i dansk fodbold ikke kun en økonomisk mulighed for klubberne, men også en vej mod at skabe en mere varieret og engageret fanbase samt give klubberne mulighed for at skabe en dybere forbindelse med deres tilhængere uden for banen.