Fratton Park

Fratton Park, Portsmouth FC’s hjemmebane, er beliggende på Portsea Island, hvilket gør det til det eneste stadion i de engelske professionelle rækker, der ikke ligger på det britiske fastland. Stadionet åbnede i 1898, og den første kamp blev spillet i 1899. Den ikoniske South Stand blev designet af den berømte stadionarkitekt Archibald Leitch. I dag har Fratton Park en kapacitet på omkring 21.000 tilskuere. Dette står i kontrast til den officielle tilskuerrekord på 51.385, som blev sat i en FA Cup-kamp mod Derby County i 1949, før stadionet blev et all-seater.

Sådan kommer du til Fratton Park

Den nemmeste måde at komme til Fratton Park med offentlig transport er med tog. Du skal stå af på Fratton Station, som ligger kun omkring 10 minutters gang fra stadion. Når du forlader stationen, følger du blot strømmen af fans ned ad Goldsmith Avenue, og du vil se stadion på din venstre side. Stationen betjenes af direkte tog fra blandt andet London Waterloo, Southampton og Brighton, hvilket gør den let tilgængelig for de fleste rejsende. Vær opmærksom på ikke at stå af på de større stationer som Portsmouth & Southsea eller Portsmouth Harbour, da disse ligger betydeligt længere væk. Alternativt stopper adskillige lokale busruter på Goldsmith Avenue lige ved stadion. Du kan tjekke de lokale busselskabers køreplaner for at finde den bedste rute for dig. Husk, at både tog og busser er meget travle på kampdage, så det er en god idé at ankomme i god tid.

Kort: Fratton Park

De største Portsmouth FC-kampe

29. april 1939: Portsmouth – Wolverhampton Wanderers 4-1

Den 29. april 1939 sikrede Portsmouth sig sit første FA Cup-trofæ nogensinde. I finalen på Wembley mødte klubben Wolverhampton Wanderers, som var klare favoritter til at vinde. Portsmouth, der på daværende tidspunkt kæmpede mod nedrykning i ligaen, leverede en overraskende og dominerende præstation, som resulterede i en historisk sejr og klubbens første store titel.

Kampens forløb blev afgjort af Portsmouths effektivitet foran mål. Bert Barlow åbnede scoringen i det 29. minut til 1-0. Kort før pausen, i det 43. minut, øgede John Anderson føringen til 2-0. Lige efter pausen, i det 46. minut, gjorde Cliff Parker det til 3-0. Wolverhampton fik reduceret ved Dicky Dorsett i det 54. minut til stillingen 3-1, men Cliff Parker lukkede kampen med sit andet mål i det 71. minut, hvilket fastsatte slutresultatet til 4-1.

06. maj 1950: Aston Villa – Portsmouth 1-5

Portsmouth rejste til Villa Park den 6. maj 1950 på sæsonens sidste spilledag med en klar mission: en sejr ville sikre klubbens andet engelske mesterskab i træk. Holdet var i en tæt titelkamp med Wolverhampton Wanderers og Sunderland, og kun en sejr ville med sikkerhed garantere førstepladsen.

Klubben leverede en af sine mest dominerende præstationer og sikrede titlen med en overbevisende 5-1 sejr. Målene i den afgørende kamp blev scoret af Duggie Reid og Ike Clarke, der begge scorede to gange, samt Jack Froggatt. Resultatet betød, at Portsmouth sluttede på samme pointantal som Wolverhampton Wanderers, men vandt mesterskabet på et bedre målgennemsnit.

15. april 2003: Portsmouth – Burnley 1-0

Kampen mod Burnley den 15. april 2003 var den afgørende kamp, der kunne sikre Portsmouth mesterskabet i Division One. En sejr ville garantere klubben titlen og den direkte oprykning til Premier League. Resultatet var derfor afgørende for at indfri sæsonens store mål.

Efter en målløs første halvleg forblev kampen tæt og uden scoringer indtil sent i anden halvleg. I det 73. minut blev kampen afgjort, da angriberen Svetoslav Todorov scorede kampens eneste mål til stillingen 1-0. Målet var Todorovs 20. i sæsonen og blev det mål, der endegyldigt sikrede mesterskabet og oprykningen for Portsmouth.

29. april 2006: Wigan Athletic – Portsmouth 1-2

Den 29. april 2006 mødte Portsmouth Wigan Athletic på udebane i en kamp, der sikrede klubbens overlevelse i Premier League. Resultatet var kulminationen på en bemærkelsesværdig slutspurt, da holdet så sent som i marts havde været 8 point fra sikkerhed. Overlevelsen kom dog i fare i første halvleg, da Wigans Henri Camara bragte hjemmeholdet foran i det 34. minut til pausestillingen 1-0.

Efter pausen vendte Portsmouth kampen. Først udlignede Benjani til 1-1 i det 63. minut. Afgørelsen faldt i det 71. minut, da Matthew Taylor scorede sejrsmålet til 1-2 på et straffespark, som blev dømt for hånd på bolden. Sejren betød, at Portsmouth med én kamp tilbage af sæsonen var matematisk sikret endnu en sæson i den bedste engelske række.

5. april 2008: West Bromwich Albion – Portsmouth 0-1

Den 5. april 2008 mødte Portsmouth West Bromwich Albion i FA Cup-semifinalen på Wembley Stadium. Kampen er historisk, da sejren sikrede Portsmouth den første finaleplads i turneringen siden 1939, en periode på 69 år. Opgøret var en tæt og taktisk affære, hvor begge hold kæmpede for at få kontrol over spillet og sikre sig den eftertragtede plads i finalen.

Efter en målløs første halvleg faldt kampens afgørelse i det 54. minut. Her scorede angriberen Nwankwo Kanu kampens eneste mål til slutresultatet 0-1. Målet blev sat ind med et højrebenet skud efter et forudgående skud på mål fra Milan Baros, som blev krediteret for assisten. Det var Kanus første mål i turneringen og Baros’ anden assist. Målet var nok til at sende Portsmouth i FA Cup-finalen.

17. maj 2008: Portsmouth – Cardiff City 1-0

Den 17. maj 2008 mødte Portsmouth Cardiff City i FA Cup-finalen. Kampen er historisk, da sejren sikrede klubben sit andet FA Cup-trofæ nogensinde.

Kampens eneste og afgørende mål blev scoret i det 37. minut af Nwankwo Kanu, som bragte Portsmouth foran 1-0. Målet blev sat ind med et højrebenet skud efter et indlæg fra John Utaka. Scoringen var Kanus andet mål i turneringen, mens assisten var Utakas første.

27. november 2008: Portsmouth – AC Milan 2-2

Kampen i UEFA Cuppens gruppespil mod AC Milan er udvalgt på grund af det uafgjorte resultat mod en af Europas absolutte sværvægtere. Portsmouth stod over for et italiensk hold, der talte adskillige verdensmestre og Champions League-vindere i truppen, hvilket gjorde præstationen og resultatet bemærkelsesværdigt i klubbens historie.

Efter en målløs første halvleg lignede det en sensationel sejr til hjemmeholdet. I det 62. minut bragte Younès Kaboul Portsmouth foran 1-0 på et hovedstød efter et indlæg fra Glen Johnson. I det 73. minut øgede Nwankwo Kanu til 2-0, igen med Glen Johnson som assistmager. AC Milan iværksatte dog et sent comeback. I det 84. minut reducerede Ronaldinho til 2-1 direkte på frispark, og i det 90. minut sikrede Filippo Inzaghi det uafgjorte resultat med sin scoring til 2-2 efter forarbejde af Gianluca Zambrotta.

11. april 2010: Tottenham Hotspur – Portsmouth 0-2

Den 11. april 2010 mødte Portsmouth Tottenham Hotspur i FA Cup-semifinalen på Wembley. Kampens betydning skyldes de ekstreme omstændigheder, Portsmouth befandt sig i. Klubben var sat under administration på grund af massiv gæld og var allerede matematisk sikker på nedrykning fra Premier League. Sejren over et stærkt Tottenham-hold repræsenterede derfor et usandsynligt lyspunkt i en ellers katastrofal sæson og sikrede klubben en højst uventet plads i FA Cup-finalen. Den ordinære kamp endte 0-0, og opgøret måtte derfor ud i forlænget spilletid for at finde en vinder.

Afgørelsen faldt i den forlængede spilletid. I det 99. minut scorede Frédéric Piquionne til 1-0 for Portsmouth med et højrebenet skud, assisteret af et hovedstød fra Kevin-Prince Boateng. Mod slutningen af den forlængede spilletid, i det 117. minut, blev sejren cementeret. Aruna Dindane blev nedlagt i straffesparksfeltet, og det efterfølgende straffespark blev sikkert eksekveret af Kevin-Prince Boateng, som scorede til slutresultatet 2-0. Sejren sendte det nedrykkede og økonomisk ruinerede Portsmouth-hold i finalen.