Bet Builder vs. Request a Bet: hvad er forskellen?

22. april 2024

Hvis du har bevæget dig rundt på diverse bookmaker sider, har du garanteret lagt mærke til Bet Builder funktionen, men måske har du også stiftet bekendtskab med Request a Bet.

Her kan du blive meget klogere på, hvad forskellen er på de to funktioner, og hvornår du skal bruge hvad.
Helt overordnet set, er en bet builder et værktøj, du finder hos de fleste bookmakere. En bet builder gør det muligt for spillerne at lave flere kombinationer af bets på de samme kampe.

Når det kommer til Request a Bet, handler det i stedet om at man anmoder bookmakeren om et bet. Man kan egentlig sammenligne det med, at man spørger bookmakeren ”vil du vædde”. Det kan af og til være svært at finde bookmakere der tilbyder Request a Bet, da det kræver væsentligt flere ressourcer af bookmakeren, end blot at udbyde bets. Dog kan man finde flere bookmakere der tilbyder bet builder freebet, på sider som casino.dk.

Forstå Bet Builderen

En bet builder gør det som nævnt, muligt for spillere at kunne foretage kombinationer af bets på den samme kamp. På denne måde kan spillere sammensætte deres egne odds, og dermed bruge flere forskellige strategier.

En spiller kan eksempelvis både lave et mere overordnet bet, på f.eks. en sejr til det ene hold, men samtidig også mere obskure bets, såsom at det 3. Mål i kampen scores på hjørnespark.

Én af de væsentligste fordele ved at bruge en bet builder er, at spilleren får mulighed for at kunne bruge flere forskellige strategier, og selv kan styre volatiliteten i sine bets. Der er også stor mulighed for at tilpasse bets til individuelle kampe, for de bettere der har fulgt ekstra godt med i spillertruppens eskapader.

Sammenligning af Bet Builder og Request a bet

Der er stor forskel på at bruge en bet builder, og på en Request a bet funktion hos bookmakerne. Mest nævneværdigt er det værd at bemærke forskellene i forhold til aspekter som:

  • Brugeroplevelsen
  • Fleksibiliteten
  • Tilgængeligheden

Brugervenlighed

Bet Builder: Giver (ofte) spillerne en god oplevelse på flere platforme, da bookmakeren kan tilbyde en strømlinet og gennemtestet platform. Det er typisk ikke svært at placere sine bets, og platformen er generelt set meget stabil. Så snart du har placeret dit bet, ved du at det umiddelbart er accepteret med det samme.

Request a bet: Kræver at spillerne indsender deres egne bets til bookmakeren. Afhængig af hvordan dette er struktureret, kan det være svært at vide om bettet accepteres. Der kan være forskellige muligheder, i form af chatfunktioner, ticket systemer eller lignende, hvilket kan være svært og tidskrævende at navigere i.

Fleksibilitet

Bet Builder: Spillere får adgang til en række forskellige bets, der på forhånd er bestemt af casinoerne. Herudover er markederne og kampene også fastsat, ligesom man er underlagt bookmakerens egen vurdering af kampens favoritter.

Request a bet: Giver bettere mulighed for at anmode om forskellige bets, som kan gå ud over bookmakernes egne vurderinger – og endda i andre sportsgrene end bookmakerne måske normalt dækker. Dog er det ikke sikkert at bookmakeren vil acceptere spillerens forslag, og processen kan blive besværliggjort (eller nærmest umulig) i forhold til live betting.

Tilgængelighed

Bet Builder: Kan fås hos stort set alle bookmakere, og kan benyttes på stort set alle platforme, uanset om du foretrækker at bette på din tablet, mobil eller PC.

Request a bet: Kan være svært at finde hos selv veletablerede bookmakere, og da man aldrig er garanteret at en bookmaker accepterer et bet, er det ikke nødvendigvis altid nok at finde en bookmaker der hævder de accepterer request a bets. I flere tilfælde kan funktionen være reserveret til ultra-VIP medlemmer

Kan man bruge begge funktioner?

Overordnet set, kan man sige at en bet builder er ideel til de spillere der er vant til – og som foretrækker – faste betting strukturer. Disse vil typisk argumentere for, at der alligevel er rigeligt med valgmuligheder i de betting builders der allerede eksisterer.

På den anden side, kan request a bet være meget nyttigt for de spillere, der måske har indgående kendskab til betting markeder, der er knap så populære hos bookmakerne. Selvom bookmakerne eksempelvis har lokalopgøret i stangtennis (hvilket ikke er sandsynligt) i deres sportsbooks, er det ikke sikkert bookmakeren har så meget kendskab til en given sport eller begivenhed, og her kan request a bet være med til at udfylde de huller der kan være.

På denne måde kan begge funktioner sagtens komplementere hinanden. For at opsummere kan man sige, at bet builders er et glimrende, gennemtestet system, der vil passe til størstedelen af betterne, og som på en enkel og brugervenlig måde kan være med til at placere væddemål.

Det kan dog være nødvendigt – eller om ikke andet ønskværdigt, at man i hvert fald undersøger om éns bookmaker tilbyder request a bet, da der kan være sportsbooks eller specielle væddemål de ikke kan tilbyde. Dog bør man holde sig for øje, at der kan være stor forskel på hvilke bets bookmakerne accepterer – selv hvis de tilbyder request a bet.