San Siro

San Siro, officielt kendt som Stadio Giuseppe Meazza, er et af verdens mest ikoniske fodboldstadioner, beliggende i bydelen af samme navn. Stadionet blev indviet i 1926 og var oprindeligt bygget udelukkende til AC Milan på initiativ af klubbens daværende præsident, Piero Pirelli. Den oprindelige kapacitet var på omkring 35.000 tilskuere, og det var fra starten et rent fodboldstadion uden atletikbane.

I 1935 solgte klubben stadionet til byen Milano, og siden 1947 har du delt det med ærkerivalerne fra Inter. Dette fællesskab er unikt for et stadion af denne størrelse. Gennem årene har San Siro gennemgået flere store udvidelser. Den mest markante tidlige udvidelse fandt sted i 1950’erne, hvor en anden etage blev tilføjet, hvilket øgede kapaciteten markant og gav stadionet en mere imponerende struktur.

Den mest genkendelige ombygning skete op til VM i 1990. Her fik stadionet sin nuværende form med tilføjelsen af en tredje etage, de 11 karakteristiske cylindriske tårne, der bærer konstruktionen, samt et tag, der dækker alle siddepladser. I dag er den officielle kapacitet 75.817, hvilket gør San Siro til det største stadion i Italien. Du vil opleve, at udsynet og akustikken er berømt, selvom faciliteterne bærer præg af stadionets alder.

Sådan kommer du til San Siro

Den absolut nemmeste og mest effektive måde at komme til San Siro på er med metroen. Du skal tage den lilla linje, M5, i retning mod San Siro Stadio. Endestationen af samme navn ligger lige ved siden af stadion, så du kan ikke tage fejl. Afhængigt af hvor du starter din rejse, kan du skifte til M5 fra de andre metrolinjer ved stationer som Lotto (M1), Garibaldi (M2) eller Zara (M3). På kampdage er denne rute fyldt med fans, og stemningen begynder allerede i toget.

Et godt alternativ, især hvis du vil opleve lidt mere af byen på vejen, er sporvognen. Linje 16 kører fra centrum af Milano, tæt på Duomo, og stopper direkte foran stadion ved Piazzale Axum. Turen kan tage lidt længere tid end med metroen, især i tæt trafik, men den er en klassisk og charmerende måde at ankomme til kampen på.

Uanset om du vælger metro eller sporvogn, skal du have en gyldig billet til Milanos offentlige transport, ATM. Du kan købe billetter i automaterne på alle metrostationer, i kiosker mærket med et ‘T’ (Tabacchi) eller via ATM’s officielle app. Et godt råd er at købe din returbillet på forhånd. Køerne til billetautomaterne efter kampen kan være ekstremt lange, og du sparer dig selv for en masse besvær ved at have returbilletten klar i lommen.

Kort: San Siro

De største AC Milan-kampe

22. maj 1963: AC Milan – Benfica 2-1

Kampen den 22. maj 1963 er historisk, da sejren sikrede AC Milan klubbens første trofæ i Europa Cup for Mesterhold. I finalen mødte Milan de forsvarende mestre fra Benfica, og udsigterne til den historiske sejr blev udfordret i første halvleg. Efter 19 minutters spil bragte Benficas Eusébio sit hold foran 1-0 med et højrebenet skud, assisteret af José Torres. Stillingen var 1-0 til Benfica ved pausen.

I anden halvleg vendte kampbilledet, anført af angriberen José Altafini. I det 58. minut udlignede han til 1-1 på et højrebenet skud uden assist. Blot 11 minutter senere, i det 69. minut, scorede Altafini igen og sikrede Milan en 2-1 føring. Også dette mål blev scoret med højrebenet og uden en registreret assist. Resultatet 2-1 holdt kampen ud, og AC Milan kunne for første gang i klubbens historie løfte trofæet i den mest prestigefyldte europæiske klubturnering.

28. maj 1969: AC Milan – Ajax 4-1

Den 28. maj 1969 sikrede AC Milan sig sin anden titel i Europa Cuppen for Mesterhold med en overbevisende 4-1 sejr over Ajax. Kampens helt store profil blev angriberen Pierino Prati, som scorede et hattrick i finalen. Prati åbnede scoringen allerede i det 8. minut, da han headede et indlæg fra Giovanni Lodetti i nettet til 1-0. Kort før pausen, i det 40. minut, øgede Prati føringen til 2-0. Efter en aflevering fra Gianni Rivera scorede han med et højrebenet skud.

Efter pausen fik Ajax reduceret, da Velibor Vasovic scorede på et straffespark i det 60. minut, efter Sjaak Swart var blevet fældet i feltet. Milans svar kom dog prompte. Blot syv minutter senere, i det 67. minut, gjorde Angelo Sormani det til 3-1 med et venstrebensskud efter oplæg fra Pierino Prati. Kampen blev definitivt afgjort i det 75. minut, da Pierino Prati fuldendte sit hattrick. Igen var det Gianni Rivera, der stod for assisten, og Prati scorede med et hovedstød til slutresultatet 4-1.

1. maj 1988: Napoli – AC Milan 2-3

Sejren på udebane mod de forsvarende mestre og direkte titelrivaler fra Napoli var afgørende for, at AC Milan kunne sikre sig det italienske mesterskab for første gang i ni år. Før kampen, der var tredjesidste runde i Serie A, førte Napoli tabellen med et enkelt point foran Milan. En sejr til Milan på Stadio San Paolo ville derfor bringe dem i en yderst favorabel position til at vinde ‘Lo Scudetto’.

Milan kom foran i det 36. minut ved Pietro Paolo Virdis, men Napolis Diego Maradona udlignede på et direkte frispark umiddelbart før pausen til stillingen 1-1. I anden halvleg genvandt Milan føringen, da Virdis i det 68. minut scorede sit andet mål i kampen efter et indlæg fra Ruud Gullit. Blot otte minutter senere udbyggede Marco van Basten føringen til 1-3, igen med Gullit som assistmager. Selvom Napolis Careca reducerede til 2-3 kort efter, holdt Milan stand og sikrede sig den vitale sejr.

18. maj 1994: AC Milan – FC Barcelona 4-0

Champions League-finalen den 18. maj 1994 mod FC Barcelona er en af klubbens mest mindeværdige sejre. Milan var markant svækket i det centrale forsvar, da både anfører Franco Baresi og Alessandro Costacurta var fraværende på grund af karantæne. På trods af fraværet af de to faste forsvarsspillere mod Johan Cruyffs anerkendte “Dream Team”, leverede Milan en taktisk og teknisk overlegen præstation, der resulterede i en historisk storsejr.

Daniele Massaro åbnede scoringen i det 22. minut efter et oplæg fra Dejan Savicevic. I det 45. minut, kort før pausen, øgede Massaro til 2-0 med Roberto Donadoni som assistmager. To minutter efter pausen, i det 47. minut, scorede Dejan Savicevic til 3-0. Marcel Desailly lukkede kampen i det 58. minut med målet til 4-0, assisteret af Demetrio Albertini.

11. maj 2001: Inter – AC Milan 0-6

Kampen den 11. maj 2001 er historisk, da resultatet 0-6 er den største sejr nogensinde i et Derby della Madonnina. AC Milan, som formelt var udeholdet, etablerede hurtigt deres dominans. Allerede efter 3 minutter scorede Gianni Comandini med venstre fod efter en aflevering fra Serginho. Samme duo var på spil i det 19. minut, hvor Comandini scorede med hovedet på et indlæg fra Serginho, hvilket bragte Milan foran 0-2 ved pausen.

I anden halvleg fortsatte Milans målscoring. Federico Giunti øgede til 0-3 i det 53. minut på et direkte frispark. Herefter overtog Andriy Shevchenko, som scorede to mål. Først med hovedet i det 67. minut, assisteret af Serginho, og derefter med højre fod i det 78. minut efter oplæg fra Kakhaber Kaladze. Kampens sidste mål blev scoret i det 81. minut af Serginho selv, assisteret af Shevchenko, hvilket cementerede det historiske 0-6 resultat.

28. maj 2003: Juventus – AC Milan 0-0

Den 28. maj 2003 mødtes AC Milan og Juventus i den første Champions League-finale nogensinde mellem to italienske hold. Kampen blev spillet på Old Trafford i Manchester og var en taktisk og chancefattig affære, som var kendetegnende for de to holds defensive styrker. Efter 90 minutters ordinær spilletid og 30 minutters forlænget spilletid var stillingen fortsat 0-0, og finalen måtte derfor afgøres i en straffesparkskonkurrence.

I den efterfølgende straffesparkskonkurrence blev Milans målmand, Dida, den store helt, da han reddede forsøg fra David Trezeguet, Marcelo Zalayeta og Paolo Montero. For Milan scorede Serginho, Alessandro Nesta og til sidst Andriy Shevchenko, som med sit afgørende spark sikrede AC Milan trofæet. Kampen endte dermed med en samlet sejr på 3-2 til Milan efter straffesparkskonkurrencen.

25. maj 2005: AC Milan – Liverpool 3-3

Champions League-finalen den 25. maj 2005 mod Liverpool er et af de mest smertefulde nederlag i Milans historie. Første halvleg forløb perfekt for det italienske hold, som kom foran allerede i det første minut ved anfører Paolo Maldini efter et frispark fra Andrea Pirlo. Føringen blev udbygget markant i slutningen af halvlegen, da Hernán Crespo scorede to gange. Først i det 39. minut efter oplæg fra Andriy Shevchenko og igen i det 44. minut på en kontra assisteret af Kaká, hvilket sikrede Milan en 3-0 føring ved pausen.

Efter pausen kollapsede Milan fuldstændigt i løbet af seks dramatiske minutter. I det 54. minut reducerede Steven Gerrard til 3-1 på et hovedstød, og blot to minutter senere scorede Vladimir Smicer på et langskud til 3-2. I det 60. minut fuldendte Liverpool comebacket, da Xabi Alonso udlignede til 3-3 på riposten fra sit eget brændte straffespark. Kampen endte uden yderligere scoringer og måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence, som Milan tabte. Nederlaget er historisk, da en 3-0 føring ved pausen er den største føring, der nogensinde er blevet sat over styr i en finale i turneringens historie.

23. maj 2007: AC Milan – Liverpool 2-1

Champions League-finalen den 23. maj 2007 i Athen var en direkte gentagelse af finalen to år tidligere. Modstanderen var Liverpool, holdet der på dramatisk vis havde besejret Milan i Istanbul i 2005. Kampen gav derfor Milan en unik mulighed for revanche, og en sejr ville samtidig sikre klubbens syvende titel i turneringen, hvilket ville cementere klubbens status som en af Europas mest succesfulde.

Milan fik overtaget i kampen kort før pausen. I det 45. minut sendte Andrea Pirlo et frispark mod mål, som blev rettet af af Filippo Inzaghi og gik i nettet til 1-0. Samme Inzaghi fordoblede føringen i det 82. minut, da han efter en aflevering fra Kaká scorede til 2-0. Liverpool fik reduceret i det 89. minut, da Dirk Kuyt headede bolden i mål efter et hovedstødsoplæg fra Daniel Agger. Resultatet blev dog 2-1 til Milan, som dermed fik sin revanche og kunne løfte trofæet.