Turneringsformat 2026/2027

Serie A består af 20 klubber. Turneringen afvikles som en dobbeltturnering, hvor alle hold møder hinanden to gange i løbet af en sæson: én gang på hjemmebane og én gang på udebane. Hvert hold spiller dermed 38 kampe i alt. Sæsonen løber typisk fra august til maj.

Holdene tildeles point baseret på kampresultater. En sejr giver tre point, en uafgjort kamp giver ét point, og et nederlag giver nul point. Klubben med flest point ved sæsonens afslutning kåres som italiensk mester og vinder titlen, kendt som Scudettoen. Ved pointlighed mellem to hold om mesterskabet eller om den sidste nedrykningsplads, afgøres placeringen ved en enkelt playoff-kamp på neutral grund. For alle andre placeringer i tabellen, inklusiv kvalifikation til europæiske turneringer, anvendes andre kriterier ved pointlighed. Her gælder først indbyrdes resultater, derefter målforskel i indbyrdes kampe, og efterfølgende den samlede målforskel for hele sæsonen.

De fire øverst placerede hold i Serie A kvalificerer sig direkte til gruppespillet i UEFA Champions League. Holdet på femtepladsen samt vinderen af pokalturneringen, Coppa Italia, kvalificerer sig til UEFA Europa League. Hvis vinderen af Coppa Italia allerede er kvalificeret til Champions League via sin ligaplacering, overgår Europa League-pladsen til det næste bedst placerede hold i ligaen. Pladsen i UEFA Conference League går til holdet, der slutter lige under Europa League-pladserne.

De tre hold med færrest point ved sæsonens afslutning rykker direkte ned i den næstbedste række, Serie B. Disse tre hold erstattes af tre hold fra Serie B. De to øverste hold i Serie B rykker direkte op, mens det tredje oprykningshold findes via et playoff-spil mellem holdene placeret fra nummer tre til otte i Serie B.

Historie

Det italienske fodboldmesterskab blev grundlagt i 1898. De tidlige turneringer bestod af regionale grupper, hvor vinderne mødtes i en slutrunde for at afgøre den nationale mester. Formålet var at etablere en officiel, årlig konkurrence til at kåre Italiens bedste fodboldklub. I 1929 skete en fundamental ændring. Turneringen blev omstruktureret til et enkelt, nationalt ligaformat med navnet Serie A. Sæsonen 1929-1930 var den første, der blev afviklet som en samlet turnering, hvor alle hold mødtes ude og hjemme. Ambrosiana-Inter vandt det første mesterskab under dette nye format.

Efterkrigstiden var præget af holdet Grande Torino, som dominerede italiensk fodbold i 1940’erne og vandt fem mesterskaber. Hele holdet omkom i Superga-flyulykken i 1949, en begivenhed der afsluttede klubbens storhedstid. 1960’erne blev kendt for den defensive spillestil, catenaccio, som især blev perfektioneret af de to Milano-klubber, Inter og AC Milan. Under træner Helenio Herrera vandt Inter, kendt som “Grande Inter”, to europæiske mesterskaber i træk og dominerede Serie A. Denne periode cementerede ligaens ry for taktisk disciplin og stærkt forsvarsspil.

1980’erne og 1990’erne betragtes som ligaens guldalder. Ankomsten af internationale stjerner som Michel Platini til Juventus og Diego Maradona til Napoli løftede ligaens profil. Maradonas tid i Napoli er særligt bemærkelsesværdig, da han førte en syditaliensk klub til to mesterskaber i 1987 og 1990, hvilket brød den traditionelle dominans fra de norditalienske klubber. I 1990’erne var Serie A verdens førende liga, kendetegnet ved en gruppe af syv stærke klubber, “Le Sette Sorelle”: Juventus, AC Milan, Inter, Roma, Lazio, Parma og Fiorentina. Konkurrencen om titlen var intens, og italienske klubber dominerede de europæiske turneringer.

Det 21. århundrede startede med fortsat konkurrence, men blev i 2006 ramt af Calciopoli-skandalen. Skandalen omhandlede aftalt spil og førte til, at Juventus blev frataget to mesterskaber og tvangsnedrykket til Serie B. Efterfølgende indledte Juventus en periode med total dominans og vandt ni mesterskaber i træk fra 2012 til 2020. Denne stime etablerede en ny rekord i ligaens historie. De seneste sæsoner har vist en tilbagevenden til en mere åben titelkamp med forskellige klubber som mestre. Antallet af hold i ligaen har varieret gennem historien, men blev i 2004 udvidet fra 18 til de nuværende 20 hold.

Top 5: Flest titler

Fordelingen af mesterskaber i Serie A er koncentreret omkring et fåtal af klubber. En lille gruppe af hold står for størstedelen af de vundne titler. Denne historiske dominans afspejles i listen over de mest vindende hold.

Juventus FC – 36 titler

Juventus FC er den mest vindende klub i Serie A’s historie med 36 mesterskaber. Klubben, kendt som “Den Gamle Dame”, er en fast bestanddel af toppen i italiensk fodbold og har opnået succes på tværs af forskellige årtier. Titlerne er vundet med en kombination af italienske og internationale spillere.

En af klubbens første storhedsperioder fandt sted i 1930’erne. Holdet vandt fem mesterskaber i træk fra 1931 til 1935, en periode kendt som Quinquennio d’Oro. En anden succesfuld æra var i 1980’erne med den franske spiller Michel Platini som omdrejningspunkt, hvor holdet sikrede sig flere titler. Også i 1990’erne under træner Marcello Lippi oplevede klubben en periode med national dominans.

Klubbens mest markante dominans er fra nyere tid. Juventus etablerede en rekord ved at vinde ni mesterskaber i træk fra sæsonen 2011-2012 til 2019-2020. Denne sejrsstime begyndte få år efter klubbens tilbagevenden til Serie A fra Serie B. Perioden cementerede klubbens position som den førende magtfaktor i moderne italiensk fodbold.

FC Inter – 20 titler

FC Internazionale Milano, kendt som Inter, indtager andenpladsen på listen over flest Serie A-titler. Klubben har vundet 20 mesterskaber. Den 20. titel i sæsonen 2023-24 sikrede klubben dens anden stjerne, et symbol for hver ti vundne mesterskaber.

Klubbens første storhedstid fandt sted i 1960’erne under træner Helenio Herrera. Holdet, kendt som ‘Grande Inter’, vandt tre mesterskaber i denne periode. Deres succes byggede på en stærk defensiv organisation.

En anden dominant periode var fra 2006 til 2010. Her vandt Inter fem mesterskaber i træk. Kulminationen på denne æra var 2009-10 sæsonen, hvor klubben under José Mourinho vandt ‘The Treble’, en kombination af det nationale mesterskab, pokalturneringen og Champions League.

AC Milan – 19 titler

AC Milan deler andenpladsen over flest italienske mesterskaber med 19 titler. Klubbens succes er fordelt over flere markante perioder i italiensk fodbolds historie, hvilket placerer dem som en af landets mest vindende klubber.

En tidlig storhedstid fandt sted i 1950’erne. Her var den svenske trio Gunnar Gren, Gunnar Nordahl og Nils Liedholm, kendt som Gre-No-Li, centrale figurer i erobringen af flere mesterskaber. Denne periode etablerede klubben i toppen af italiensk fodbold efter krigen.

Klubbens mest anerkendte æra begyndte i slutningen af 1980’erne under træner Arrigo Sacchi og fortsatte under Fabio Capello. Holdet fra denne tid opnåede international berømmelse. Et højdepunkt er 1991-92 sæsonen, hvor holdet vandt mesterskabet uden et eneste nederlag.

Efter årtusindskiftet fulgte endnu et mesterskab i 2003-04 under Carlo Ancelotti. Klubben oplevede herefter en længere periode uden et nationalt mesterskab. Denne periode sluttede med titlen i 2021-22, klubbens 19. Scudetto.

Genoa – 9 titler

Genoa Cricket and Football Club besidder ni italienske mesterskaber. Klubbens succes er koncentreret i fodboldens tidlige år i Italien, fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1920’erne. Klubben vandt det allerførste italienske mesterskab i 1898 og etablerede sig som landets første dominerende kraft.

En gylden periode opstod omkring århundredeskiftet. Her sikrede klubben sig seks titler på syv sæsoner mellem 1898 og 1904. Efter Første Verdenskrig oplevede Genoa en genopblomstring og vandt mesterskabet ubesejret i sæsonen 1922-23. Titlen i 1923-24 blev klubbens niende og hidtil sidste. Dette mesterskab er historisk, da Genoa efterfølgende blev det første hold til at bære ‘Scudetto’-symbolet på trøjen som tegn på status som forsvarende mestre.

Torino / Bologna / Pro Vercelli – 7 titler

Tre klubber deler femtepladsen på listen over flest mesterskaber. Hver klub har vundet titlen syv gange. Disse klubber er Pro Vercelli, Bologna og Torino. Deres succesperioder ligger i forskellige epoker af italiensk fodbolds historie.

Pro Vercelli var en dominerende kraft i begyndelsen af det 20. århundrede. Klubben vandt alle sine syv mesterskaber mellem 1908 og 1922. Siden den periode har klubben ikke vundet turneringen og spiller i dag i de lavere italienske divisioner.

Bolognas syv titler er fordelt over en længere periode. Klubbens første mesterskab kom i 1925. Storhedstiden var i 1930’erne og starten af 1940’erne, hvor holdet sikrede sig fire titler. Klubbens seneste mesterskab blev vundet i sæsonen 1963-64.

Torino har også vundet syv mesterskaber. Fem af disse titler blev vundet i træk af holdet kendt som “Il Grande Torino” i 1940’erne. Denne æra sluttede med Superga-flyulykken i 1949, hvor hele holdet omkom. Klubbens første titel kom i 1928, og den seneste blev vundet i 1976.