Estádio da Luz

Det stadion, du i dag besøger, er det nye Estádio da Luz, som blev indviet i 2003. Det blev bygget forud for EM-slutrunden i 2004, hvor det blandt andet var vært for finalen. Stadionet, der bærer kælenavnet “A Catedral” (Katedralen), har en officiel kapacitet på 64.642 tilskuere og er klassificeret som et UEFA Kategori 4-stadion, hvilket er den højest mulige standard. Udover EM-finalen har det også lagt græs til Champions League-finalerne i 2014 og 2020.

Den nuværende arena erstattede det oprindelige Estádio da Luz, som lå næsten samme sted fra 1954 til 2003. Det gamle stadion var et af de største i verden med en historisk kapacitet på over 120.000 tilskuere, hvilket gjorde det til en enorm og frygtet hjemmebane. Det blev revet ned for at gøre plads til det moderne stadion, der kunne leve op til de nye krav til sikkerhed og komfort for tilskuere.

Sådan kommer du til Estádio da Luz

Den absolut nemmeste og mest effektive måde at komme til Estádio da Luz på er med Lissabons metro. Du skal tage den blå linje (Linha Azul) og stå af på stationen Colégio Militar/Luz. Fra stationen er der kun få minutters gang til stadion, og du kan praktisk talt se det, så snart du kommer op fra undergrunden. Udgangen fører dig direkte ud til Colombo-indkøbscentret, som ligger klos op ad stadion.

Kommer du fra centrum af Lissabon, kan du hoppe på den blå linje fra centrale stationer som Baixa-Chiado eller Rossio. Rejser du direkte fra lufthavnen, skal du først tage den røde linje (Linha Vermelha) til stationen São Sebastião. Her skifter du til den blå linje i retning mod Reboleira og kører de få stop til Colégio Militar/Luz.

Som et alternativ til metroen kan du også benytte bybusserne, der drives af Carris. Adskillige buslinjer stopper i umiddelbar nærhed af stadion, især omkring det store trafikknudepunkt ved Colégio Militar. Det er en god idé at bruge en rejseplanlægger som Google Maps eller Carris’ egen app for at finde den mest direkte rute fra dit udgangspunkt, da busnetværket er omfattende.

Til offentlig transport i Lissabon skal du bruge et genopladeligt ‘Viva Viagem’-kort, som du kan købe i automater på alle metrostationer. Du kan fylde penge på kortet (kaldet ‘zapping’) til enkeltrejser. På kampdage bliver der ekstremt travlt i metroen, så sørg for at tage afsted i god tid. Et godt tip er at sikre, at du har nok penge på dit kort til hjemrejsen på forhånd, så du undgår de lange køer ved automaterne efter kampen.

Kort: Estádio da Luz

De største Benfica-kampe

02. maj 1962: Benfica – Real Madrid 5-3

Finalen i Mesterholdenes Europa Cup den 2. maj 1962 mod Real Madrid er historisk, da sejren sikrede Benfica klubbens anden europæiske titel i træk mod et hold med stjerner som Alfredo Di Stéfano og Ferenc Puskás. Kampen var en målrig affære, hvor Real Madrid kom foran 2-0 efter to mål af Ferenc Puskás i det 18. og 23. minut. Benfica svarede dog igen med scoringer fra José Águas i det 25. minut og Cavém i det 33. minut efter assist fra Eusébio. Kort før pausen fuldendte Puskás sit hattrick i det 39. minut og sikrede Real Madrid en 3-2 føring ved pausen.

Efter pausen udlignede Mário Coluna til 3-3 i det 50. minut med et langskud. Herefter overtog Eusébio hovedrollen og afgjorde kampen for Benfica. Han bragte sit hold foran 4-3 på et straffespark i det 64. minut, og blot fem minutter senere, i det 69. minut, scorede han igen direkte på frispark til slutresultatet 5-3. Sejren over det stjernespækkede Real Madrid-hold cementerede Benficas status som Europas bedste klubhold for andet år i træk.

29. maj 1968: Manchester United – Benfica 4-1

Nederlaget i Mesterholdenes Europa Cup-finalen på Wembley den 29. maj 1968 mod Manchester United markerede afslutningen på klubbens mest succesfulde internationale periode. I en tæt og jævnbyrdig kamp i den ordinære spilletid bragte Bobby Charlton Manchester United foran med et hovedstødsmål i det 55. minut efter et indlæg fra David Sadler. Benfica viste dog stor modstandskraft, og med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid udlignede Jaime Graça til 1-1 med et højrebenet skud efter et hovedstødsoplæg fra José Torres, hvilket sendte kampen i forlænget spilletid.

Kampen blev afgjort i de første ti minutter af den forlængede spilletid, hvor Benficas drømme om en tredje europæisk titel blev knust. I det 97. minut scorede George Best til 2-1 med et venstrebensskud efter en hovedstødsassist fra Brian Kidd. Blot et minut senere, i det 98. minut, øgede Brian Kidd selv føringen til 3-1 med et hovedstødsmål. Kollapset var totalt, da Bobby Charlton i det 100. minut scorede sit andet mål i kampen til slutresultatet 4-1, assisteret af Brian Kidd.

25. maj 1988: PSV Eindhoven – Benfica 0-0 (6-5 efter straffespark)

Den 25. maj 1988 mødte Benfica hollandske PSV Eindhoven i finalen i Mesterholdenes Europa Cup. Kampen, der blev spillet på Neckarstadion i Stuttgart, endte 0-0 efter både ordinær og forlænget spilletid. Da ingen af holdene formåede at score, måtte finalen afgøres ved en straffesparkskonkurrence.

Nederlaget i straffesparkskonkurrencen var historisk for Benfica, da det var klubbens femte finalenederlag i træk i turneringen siden sejrene i 1961 og 1962. Begge hold scorede på deres første fem spark. Da PSV scorede på deres sjette forsøg, brændte Benficas António Veloso sit spark, hvilket resulterede i et samlet nederlag på 6-5 efter straffesparkskonkurrence.

23. maj 1990: AC Milan – Benfica 1-0

Benficas nederlag i Mesterholdenes Europa Cup-finale den 23. maj 1990 mod AC Milan markerer klubbens seneste optræden i finalen i Europas primære klubturnering. Kampen var en tæt affære, hvor begge hold gik til pause ved stillingen 0-0.

Afgørelsen faldt i det 68. minut, da AC Milans Frank Rijkaard scorede kampens eneste mål. Målet blev sat ind med et højrebenet skud efter en aflevering fra Marco van Basten, hvilket fastsatte slutresultatet til 1-0. Nederlaget cementerede dermed en lang periode uden en finaleplads i turneringen for den portugisiske klub.

22. maj 2005: Boavista – Benfica 1-1

Den 22. maj 2005, på sidste spilledag i Primeira Liga-sæsonen 2004/05, sikrede Benfica sig sit første portugisiske mesterskab i 11 år. Det afgørende resultat blev opnået på udebane mod Boavista, hvor en uafgjort kamp var nok til at vinde titlen. Kampen endte 1-1, hvilket udløste mesterskabsfejringen for klubben efter en lang periode uden et nationalt mesterskab.

Benfica kom foran i det 38. minut, da Simão scorede sit 15. sæsonmål på et straffespark til stillingen 0-1. Boavista svarede dog igen kort før pausen. I det 42. minut udlignede Éder Gaúcho til 1-1 med et hovedstød efter et hjørnespark slået af Guga. Dette var Éder Gaúchos andet mål i sæsonen. Stillingen holdt resten af kampen, og pointdelingen var tilstrækkelig til at sikre Benfica mesterskabet.

14. maj 2014: Sevilla – Benfica 0-0 (4-2 efter straffespark)

Den 14. maj 2014 mødte Benfica spanske Sevilla i UEFA Europa League-finalen på Juventus Stadium i Torino. Kampen var en tæt og målløs affære. Efter 120 minutters spil, inklusiv forlænget spilletid, var stillingen fortsat 0-0, og finalen måtte derfor afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Her tabte Benfica med 4-2. Nederlaget var særligt bittert, da det var klubbens andet UEFA Europa League-finalenederlag i træk, efter at de året før havde tabt til Chelsea i finalen i 2013. Resultatet markerede samtidig Benficas ottende europæiske finalenederlag i træk siden deres seneste triumf i 1962, hvilket cementerede en lang og smertelig periode for klubben i europæiske finaler.