Stamford Bridge

Stamford Bridge åbnede oprindeligt i 1877 som et atletikstadion brugt af London Athletic Club. Det var først i 1905, da Chelsea F.C. blev stiftet med det specifikke formål at spille på stadionet, at det blev et fodboldstadion. I de tidlige år bestod anlægget af en enkelt tribune og en stor jordvold, som tilskuere kunne stå på, designet af arkitekten Archibald Leitch.

Stadionet har gennemgået flere markante ombygninger. I 1970’erne blev den nuværende East Stand opført, hvilket var et ambitiøst projekt, der dog medførte store økonomiske udfordringer for klubben. I 1990’erne gennemgik stadionet en totalrenovering, hvor løbebanen blev fjernet, og tribunerne blev bygget tættere på banen. Dette omfattede opførelsen af Matthew Harding Stand og Shed End samt etableringen af ‘Chelsea Village’ med hoteller og lejligheder rundt om stadionkomplekset.

Stadionet består i dag af fire separate tribuner, der tilsammen danner en lukket arena. Den officielle kapacitet er 40.341 tilskuere, hvilket gør det mindre end mange andre topstadions i Premier League. Tilskuerrekorden er markant højere og stammer fra tiden med ståpladser; den 12. oktober 1935 var 82.905 tilskuere samlet til en kamp mod Arsenal.

Sådan kommer du til Stamford Bridge

Den nemmeste måde at komme til Stamford Bridge med offentlig transport er med ‘The Tube’ (London Underground). Du skal tage District Line (den grønne linje) til stationen Fulham Broadway. Turen fra det centrale London (f.eks. Victoria Station) tager cirka 15 minutter. Togene kører hyppigt, men stationen kan være meget trafikeret før og efter kampe.

Fra Fulham Broadway Station er der meget kort afstand til stadion. Når du forlader stationen, skal du gå til venstre ad Fulham Road, og herfra er der kun få hundrede meter til indgangen. Alternativt kan man benytte stationerne West Brompton eller Imperial Wharf, der betjenes af London Overground. Disse ligger cirka 15-20 minutters gang fra stadion.

Betaling for offentlig transport i London foregår lettest med et kontaktløst betalingskort eller mobiltelefon (Apple Pay/Google Pay) direkte ved spærrene. Det er også muligt at benytte et Oyster Card. Det anbefales at tjekke app’en ‘TfL Go’ for opdateringer om trafikken på kampdage.

Kort: Stamford Bridge

De største Chelsea-kampe

23. april 1955: Chelsea – Sheffield Wednesday 3-0

Kampen den 23. april 1955 mod Sheffield Wednesday er historisk, da sejren på 3-0 definitivt sikrede Chelsea klubbens første engelske mesterskab i den bedste række. Resultatet betød, at konkurrenterne ikke længere kunne indhente Chelsea i tabellen, og dermed var titlen en realitet for første gang i klubbens 50-årige historie. Sejren var kulminationen på en succesfuld sæson under manager Ted Drake og cementerede holdets plads i engelsk fodboldhistorie.

Eric Parsons bragte Chelsea foran 1:0 i det 22. minut med sit 10. sæsonmål, og stillingen holdt til pausen. I anden halvleg udbyggede Peter Sillett føringen til 2:0 på et straffespark i det 72. minut, hvilket var hans 6. mål i sæsonen. Fem minutter senere, i det 77. minut, lukkede Eric Parsons kampen med sin anden scoring, hans 11. i sæsonen, og fastsatte slutresultatet til 3:0.

29. april 1970: Chelsea – Leeds United 2-1

Resultatet i omkampen i FA Cup-finalen sikrede Chelsea klubbens første FA Cup-trofæ nogensinde. I en fysisk og tæt spillet kamp kom Chelsea bagud i første halvleg, da Leeds Uniteds Mick Jones scorede efter 36 minutter. Målet kom efter en solopræstation, hvor Allan Clarke blev krediteret for assisten.

Chelsea kæmpede sig tilbage i kampen og fik udlignet til 1-1 i det 78. minut, da Peter Osgood scorede med et hovedstød efter et indlæg fra Charlie Cooke. Da den ordinære spilletid endte uafgjort, måtte kampen ud i forlænget spilletid for at finde en vinder. Her blev David Webb den afgørende spiller, da han i det 104. minut scorede sejrsmålet til 2-1, ligeledes med et hovedstød, og dermed sikrede klubben den historiske titel.

21. maj 1971: Chelsea – Real Madrid 2-1

Den 21. maj 1971 sikrede Chelsea sig sit første europæiske trofæ nogensinde i Pokalvindernes Turnering. Da den oprindelige finale mod Real Madrid var endt uafgjort, skulle titlen afgøres i en omkamp. Sejren i denne kamp er historisk, da den markerede kulminationen på klubbens første succesfulde europæiske kampagne og indbragte den første store internationale titel.

Chelsea lagde fundamentet for den historiske sejr i første halvleg. I det 33. minut bragte Peter Osgood klubben foran 1-0, og blot seks minutter senere, i det 39. minut, øgede John Dempsey føringen til 2-0. Real Madrid formåede at reducere i det 75. minut ved Sebastián Fleitas, men Chelsea holdt stand og sikrede sig sejren på 2-1 og dermed trofæet.

17. maj 1997: Chelsea – Middlesbrough 2-0

Sejren i FA Cup-finalen den 17. maj 1997 mod Middlesbrough var afgørende, da den afsluttede en 26-årig periode uden et stort trofæ for Chelsea. Kampen fik en historisk start, da Roberto Di Matteo scorede til 1-0 allerede i det første minut efter en aflevering fra Dennis Wise.

Sejren blev endeligt sikret i det 83. minut, da Eddie Newton scorede til slutresultatet 2-0. Oplægget til målet kom fra Gianfranco Zola.

13. maj 1998: Chelsea – VfB Stuttgart 1-0

Chelsea mødte VfB Stuttgart den 13. maj 1998 i finalen i Pokalvindernes Turnering. Kampen var afgørende for klubbens historie, da en sejr ville sikre Chelsea det andet trofæ i turneringen. Opgøret var tæt og målløst i første halvleg, hvilket resulterede i en stilling på 0-0 ved pausen.

Kampens eneste og afgørende mål blev scoret i det 71. minut af Gianfranco Zola. Efter en aflevering fra Dennis Wise, hans tredje assist i turneringen, scorede Zola med et højre skud. Målet, som var Zolas fjerde i turneringen, ændrede stillingen til 1-0. Resultatet holdt kampen ud, og sejren sikrede dermed Chelsea klubbens andet trofæ i Pokalvindernes Turnering.

30. april 2005: Bolton Wanderers – Chelsea 0-2

Den 30. april 2005 sikrede Chelsea sig sit første engelske mesterskab i 50 år, og det første i Premier League-æraen, med en 2-0-sejr ude mod Bolton Wanderers. Kampen på Reebok Stadium gav Chelsea det matematiske forspring, der gjorde dem urørlige i toppen af tabellen, og afsluttede dermed et halvt århundredes ventetid på et ligatrofæ.

Efter en målløs første halvleg blev Frank Lampard den afgørende spiller. I det 60. minut bragte han Chelsea foran 1-0 med et højrebenet skud efter et hovedstødsoplæg fra Didier Drogba. I det 76. minut sikrede Lampard definitivt mesterskabet, da han scorede til slutresultatet 2-0 med venstre ben efter en aflevering fra Claude Makélélé. Begge mål understregede Lampards centrale rolle på det mesterskabsvindende hold.

09. maj 2010: Chelsea – Wigan Athletic 8-0

Den 9. maj 2010 mødte Chelsea Wigan Athletic på Stamford Bridge på sæsonens sidste spilledag, hvor en sejr var nødvendig for at sikre Premier League-mesterskabet. Kampen var afgørende, da den ville fuldende klubbens første “The Double” nogensinde, bestående af både ligatitlen og FA Cuppen. Chelsea lagde et tidligt pres, og Nicolas Anelka scorede til 1-0 allerede i det 6. minut efter en aflevering fra Florent Malouda. I det 32. minut øgede Frank Lampard føringen til 2-0 på et straffespark, hvilket gav holdet en solid føring ved pausen og bragte dem et skridt nærmere titlen.

Efter pausen fortsatte Chelseas dominans, og målscoringen eskalerede. Salomon Kalou gjorde det til 3-0 i det 54. minut assisteret af Frank Lampard, og blot to minutter senere scorede Nicolas Anelka sit andet mål til 4-0. Herefter scorede Didier Drogba et hattrick med mål i det 63., 68. (på straffespark) og 80. minut. Ashley Cole afsluttede kampen med en scoring til 8-0 i det 90. minut. Den historiske 8-0 sejr sikrede definitivt Premier League-trofæet og markerede en af de mest succesfulde sæsoner i klubbens historie med erobringen af “The Double”.

24. april 2012: FC Barcelona – Chelsea 2-2

Den 24. april 2012 spillede Chelsea returkamp i Champions League-semifinalen mod FC Barcelona. Udeholdet var under et voldsomt pres, og i det 35. minut bragte Sergio Busquets FC Barcelona foran 1-0 efter assist fra Isaac Cuenca. Situationen forværredes markant for Chelsea, da anfører John Terry modtog et direkte rødt kort i det 37. minut. Kort efter, i det 43. minut, øgede Andrés Iniesta til 2-0 med Lionel Messi som oplægger, hvilket bragte FC Barcelona foran samlet.

På trods af at være reduceret til 10 mand lykkedes det Ramires at reducere til 2-1 i første halvlegs tillægstid efter en aflevering fra Frank Lampard. Målet betød, at Chelsea på det tidspunkt var videre på reglen om udebanemål. I anden halvleg modstod Chelsea et vedvarende pres, og i kampens 90. minut sikrede Fernando Torres det endelige avancement med en scoring til slutresultatet 2-2 på et kontraangreb, assisteret af Ashley Cole. Resultatet sikrede en samlet sejr på 3-2 og en plads i Champions League-finalen.

19. maj 2012: Bayern München – Chelsea 1-1 (4-5 efter straffespark)

Kampen er udvalgt, da sejren i den efterfølgende straffesparkskonkurrence sikrede Chelsea klubbens første Champions League-trofæ. Finalen blev spillet på Bayern Münchens hjemmebane, Allianz Arena. Hjemmeholdet kom foran 1-0 i det 83. minut, da Thomas Müller scorede med et hovedstød efter et indlæg fra Toni Kroos. Chelsea svarede dog igen kort før tid. I det 88. minut udlignede Didier Drogba til 1-1, ligeledes med et hovedstød, efter et hjørnespark slået af Juan Mata. Resultatet holdt den ordinære spilletid ud og sendte kampen i forlænget spilletid.

Da den forlængede spilletid endte uden yderligere scoringer, skulle finalen afgøres på straffespark. Her blev Didier Drogba den afgørende helt, da han scorede på det sidste spark og sikrede Chelsea sejren. Straffesparkskonkurrencen endte med et samlet resultat på 4-5 til Chelsea, hvilket betød, at klubben for første gang i sin historie kunne løfte Champions League-trofæet.

29. maj 2021: Manchester City – Chelsea 0-1

Den 29. maj 2021 vandt Chelsea klubbens andet Champions League-trofæ efter en 1-0 sejr over Manchester City i finalen. Kampen var en tæt og taktisk affære, hvor et enkelt mål blev afgørende for at sikre den mest prestigefyldte titel i europæisk klubfodbold. Sejren cementerede holdets status i en sæson, hvor de under den nye manager Thomas Tuchel havde gennemgået en markant transformation.

Kampens eneste mål blev scoret i det 42. minut, da Mason Mount med en præcis aflevering fandt Kai Havertz. Havertz rundede Manchester Citys målmand og scorede med venstre fod til slutresultatet 0-1. Målet var Havertz’ første i turneringen, mens assisten var Mounts anden. Denne ene scoring var nok til at sikre Chelsea trofæet.