Turneringsformat 2025/2026

Copa del Rey er en spansk knockout-turnering. Turneringen inkluderer hold fra La Liga, Segunda División, Primera Federación, Segunda Federación og Tercera Federación. Vinderne af de regionale ligaer deltager også i en indledende kvalifikationsrunde for at få adgang til selve turneringen.

Turneringen afvikles med enkeltkampe fra første runde til og med kvartfinalerne. I disse runder spilles kampen på hjemmebanen for det lavest rangerede hold. De fire hold, der deltager i Supercopa de España, træder først ind i turneringen i sekstendedelsfinalerne. De øvrige La Liga-hold starter i første runde.

Semifinalerne udgør den eneste undtagelse fra formatet med én kamp. Disse opgør afgøres over to kampe, en ude og en hjemme, for hvert hold. Den samlede vinder går videre til finalen. Finalen spilles som en enkelt kamp på et neutralt stadion.

Vinderen af Copa del Rey kvalificerer sig direkte til gruppespillet i den efterfølgende sæsons UEFA Europa League. Hvis vinderen allerede er kvalificeret til UEFA Champions League via sin placering i La Liga, overgår Europa League-pladsen til det højest placerede hold i ligaen, som ikke i forvejen har opnået europæisk kvalifikation. Turneringen har ingen indflydelse på oprykning eller nedrykning i det spanske ligasystem.

Finale

Finalen i Copa del Rey afgøres i en enkelt kamp. Kampen spilles på et neutralt stadion, som det spanske fodboldforbund, RFEF, udpeger forud for finalen. Valget af stadion sker årligt. Finalen finder sted ved afslutningen på den spanske fodboldsæson, typisk i slutningen af april eller i maj.

Den spanske konge er til stede ved finalen. Turneringens officielle navn er Campeonato de España-Copa de Su Majestad el Rey, hvilket oversættes til Det spanske mesterskab-Hans Majestæt Kongens Pokal. Kongen overrækker trofæet til det vindende holds anfører efter kampens afslutning. Før kampstart afspilles den spanske nationalhymne, Marcha Real.

At vinde Copa del Rey er en betydelig præstation i spansk fodbold. Titlen rangerer som det næstvigtigste nationale trofæ efter La Liga-mesterskabet. For mange klubber udgør finalen sæsonens højdepunkt og en direkte mulighed for at vinde sølvtøj. Sejren giver desuden adgang til europæisk fodbold i den efterfølgende sæson, hvilket tilføjer en yderligere sportslig og økonomisk dimension til finalens betydning.

Historie

Copa del Rey har sin oprindelse i 1903. Turneringen fandt inspiration i Copa de la Coronación, en enkeltstående turnering afholdt året før for at fejre kroningen af kong Alfonso XIII. Det spanske fodboldforbund, RFEF, anerkender ikke 1902-turneringen som en officiel udgave af Copa del Rey. Fra 1903 blev turneringen en årlig begivenhed under navnet Campeonato de España. Før oprettelsen af La Liga i 1929 fungerede turneringen som det nationale mesterskab i Spanien. Vinderen var landets officielle mester.

Turneringens navn har ændret sig flere gange i takt med Spaniens politiske historie. Fra sin start og frem til 1931 hed den Copa de Su Majestad el Rey Alfonso XIII. Under den Anden Spanske Republik (1931-1936) skiftede den navn til Copa del Presidente de la República. Turneringen blev ikke afholdt under Den Spanske Borgerkrig fra 1936 til 1939. Efter borgerkrigen, under Francisco Francos regime, blev turneringen genoptaget i 1939 under navnet Copa del Generalísimo. Dette navn bestod indtil Francos død. Med genindførelsen af monarkiet i 1976 fik turneringen sit nuværende navn, Copa de Su Majestad el Rey.

De tidlige år var domineret af Athletic Club, FC Barcelona og Real Madrid. Disse tre klubber vandt langt de fleste titler i de første årtier. Efter La Ligas etablering ændrede turneringen karakter fra at være det primære mesterskab til at være landets vigtigste pokalturnering. Formatet har også gennemgået ændringer. I mange år blev de fleste runder afgjort over to kampe, ude og hjemme. En nyere ændring indførte enkeltkampe i alle runder undtagen semifinalerne for at øge antallet af overraskelser og give mindre klubber en bedre chance på egen hjemmebane.

Turneringens historie indeholder mange mindeværdige øjeblikke. I 2002 vandt Deportivo La Coruña finalen over Real Madrid på Santiago Bernabéu på dagen for Real Madrids 100-års jubilæum, en begivenhed kendt som “Centenariazo”. En anden berømt episode er “Alcorconazo” fra 2009, hvor tredjedivisionsholdet AD Alcorcón eliminerede Real Madrid med en samlet sejr. FC Barcelona satte rekord med fire sammenhængende titler fra 2015 til 2018, hvilket understreger klubbens dominans i turneringens moderne æra. Den historiske rivalisering mellem de baskiske klubber Athletic Club og Real Sociedad kulminerede i 2020-finalen, som blev udskudt og spillet i 2021.

Top 5: Flest titler

En lille gruppe af klubber dominerer turneringens historie. Disse hold står for en markant andel af de samlede titler, der er vundet gennem tiden.

FC Barcelona – 32 titler

FC Barcelona er den mest succesfulde klub i Copa del Reys historie med 32 titler. Dette antal overgår alle andre spanske klubber. Succesen i turneringen strækker sig over adskillige årtier og afspejler klubbens status i spansk fodbold.

Klubben oplevede flere perioder med vedvarende succes. I 1950’erne vandt holdet med László Kubala trofæet tre år i træk fra 1951 til 1953. En nyere dominant periode fandt sted mellem 2015 og 2018, hvor klubben sikrede sig fire titler i træk, en bedrift i turneringens moderne æra.

Specifikke finaler har defineret epoker for klubben. Sejren i 2009 mod Athletic Club markerede det første trofæ i sæsonen, hvor holdet vandt seks titler. Finalen i 2015, også mod Athletic Club, huskes for et solomål af Lionel Messi, hvor han driblede forbi adskillige modstandere fra banens midte. Også sejren i 1990 mod Real Madrid var afgørende for Johan Cruyffs trænerprojekt.

Athletic Bilbao – 24 titler

Athletic Bilbao indtager andenpladsen på listen over flest vundne Copa del Rey-trofæer. Klubben fra Baskerlandet har vundet turneringen 24 gange. Dette cementerer dens status som en af de historiske giganter i spansk pokalfodbold.

Klubbens succes i turneringen var særligt udtalt i det 20. århundredes første halvdel. Athletic Bilbao dominerede i perioder og sikrede sig adskillige titler i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne. En gylden periode i klubbens historie fandt sted i 1980’erne.

Et mindeværdigt mesterskab kom i 1984, hvor klubben vandt ‘The Double’ med både et spansk mesterskab og en pokaltitel. Herefter fulgte en 40-årig tørke i Copa del Rey. Ventetiden sluttede i 2024, da Athletic Bilbao igen løftede trofæet efter en finalesejr over RCD Mallorca.

Real Madrid – 20 titler

Real Madrid indtager tredjepladsen på listen over flest titler med 20 mesterskaber. Klubbens succes i turneringen er fordelt over adskillige årtier, i modsætning til koncentrerede perioder hos andre klubber. De vandt turneringen fire gange i træk fra 1905 til 1908 i dens tidlige historie.

Klubben oplevede en succesfuld periode i 1970’erne og 1980’erne. I disse to årtier vandt holdet turneringen seks gange, specifikt i 1970, 1974, 1975, 1980, 1982 og 1989. Denne æra repræsenterer en af klubbens stærkeste perioder i Copa del Reys historie.

To finalesejre i nyere tid står frem. Finalen i 2011 mod Barcelona blev afgjort i forlænget spilletid på et hovedstødsmål af Cristiano Ronaldo. Sejren afsluttede en 18 år lang periode for klubben uden et trofæ i Copa del Rey. I 2014-finalen, igen mod Barcelona, sikrede Gareth Bale sejren med et sent solomål. Klubbens seneste titel i turneringen er fra 2023, hvor holdet besejrede Osasuna i finalen.

Atlético Madrid – 10 titler

Atlético Madrid indtager fjerdepladsen på listen over klubber med flest Copa del Rey-trofæer. Klubben har vundet turneringen 10 gange i sin historie.

Klubbens første gyldne periode i pokalturneringen fandt sted i starten af 1960’erne. Atlético vandt titlen to år i træk i 1960 og 1961. Begge finalesejre var over lokalrivalerne fra Real Madrid. Klubben sikrede sig endnu et trofæ i 1965.

En anden markant triumf kom i 1996. Her vandt klubben pokalfinalen som en del af “El Doblete”, hvor holdet også sikrede sig det spanske mesterskab i samme sæson. Denne bedrift er en historisk milepæl for klubben.

Den seneste titel er fra 2013. Finalen blev spillet på Santiago Bernabéu mod Real Madrid. Sejren afsluttede en lang periode uden sejr mod bysbørnene og står som en af de mest mindeværdige finaler i klubbens nyere historie.

Valencia CF – 8 titler

Valencia CF indtager femtepladsen på listen over klubber med flest titler. Klubben har vundet trofæet 8 gange. En succesfuld periode for klubben fandt sted i 1940’erne og 1950’erne. Her sikrede holdet sig mesterskabet i 1941, 1949 og 1954. Disse tidlige sejre etablerede Valencia som en fast deltager i toppen af spansk fodbold.

Efter sejren i 1954 fulgte titler i 1967 og 1979. Finalen i 1979 er især husket for den argentinske angriber Mario Kempes, som scorede begge mål i 2-0-sejren over Real Madrid. Klubben ventede 20 år på den næste titel, som kom i 1999 efter en overbevisende finalesejr mod Atlético Madrid.

I det 21. århundrede er det blevet til to titler. Den første kom i 2008. Den seneste triumf i 2019 er særligt bemærkelsesværdig. Sejren faldt i klubbens 100-års jubilæumsår og blev sikret med en 2-1 sejr over FC Barcelona i finalen.