Turneringsformat 2025/2026
Coupe de France er en knockout-turnering for franske fodboldklubber. Over 7.000 hold fra professionelle og amatørrækker deltager i turneringen. Turneringen omfatter klubber fra Frankrigs fastland og de oversøiske territorier. Strukturen sikrer, at hold fra alle niveauer af det franske fodboldsystem møder hinanden.
Turneringen afvikles som en ren knockout-turnering. Hver runde består af en enkelt kamp. Holdene indtræder i turneringen i forskellige runder afhængigt af deres ligaplacering. Amatørklubber starter i de indledende regionale runder. Professionelle klubber fra Ligue 2 træder ind i turneringens syvende runde. Holdene fra den bedste række, Ligue 1, indtræder i 32-delsfinalerne.
Alle opgør afgøres over en enkelt kamp. Ved uafgjort efter ordinær spilletid fortsætter kampen i forlænget spilletid og eventuelt straffesparkskonkurrence. Lodtrækning afgør, hvilket hold der har hjemmebane. En regel giver ofte holdet fra den lavere rangerende division hjemmebanefordelen, når det møder et hold fra en højere division.
Vinderen af Coupe de France kvalificerer sig direkte til gruppespillet i den efterfølgende sæsons UEFA Europa League. Hvis vinderen allerede er kvalificeret til UEFA Champions League via sin placering i Ligue 1, overgår Europa League-pladsen til det højest placerede hold i ligaen uden europæisk kvalifikation. Turneringen har ingen indflydelse på oprykning eller nedrykning i det franske ligasystem.
Finale
Finalen i Coupe de France markerer afslutningen på den franske fodboldsæson. Kampen spilles typisk i maj. Stade de France i Saint-Denis, nær Paris, er det faste spillested for finalen. Stadionet fungerer som Frankrigs nationalstadion og danner rammen om denne afgørende kamp.
En fast tradition involverer den franske præsidents tilstedeværelse. Præsidenten overværer kampen fra tribunen og hilser på begge holds spillere og dommerne på banen før kampstart. Denne ceremoni understreger turneringens nationale betydning. Efter kampens afslutning overrækker præsidenten trofæet til det vindende holds anfører.
Finalen er en af de mest prestigefyldte begivenheder i fransk fodbold. At vinde turneringen giver en national titel og en plads i europæisk fodbold. For mange klubber, især dem uden for den absolutte top, repræsenterer finalen en sjælden mulighed for et stort trofæ. Kampen tiltrækker stor medieopmærksomhed og samler fans fra hele landet. Den symboliserer kulminationen på en turnering, hvor amatørhold og professionelle giganter konkurrerer på lige vilkår.
Historie
Coupe de France blev grundlagt den 15. januar 1917 under Første Verdenskrig. Initiativtageren var Comité Français Interfédéral (CFI), forløberen for det nuværende franske fodboldforbund, Fédération Française de Football (FFF). Formålet var at skabe en national turnering åben for alle franske klubber, uanset deres status som professionelle eller amatører. Turneringen fik navnet Coupe Charles Simon til ære for Charles Simon, en sportsmand og stifter af CFI, som døde på slagmarken i 1915. Navnet symboliserede enhed og hyldede sportens ofre i krigen.
Den første finale fandt sted i 1918, hvor Olympique de Pantin vandt over FC Lyon. Turneringen voksede hurtigt i prestige og fungerede som Frankrigs primære fodboldturnering før etableringen af den professionelle liga i 1932. Klubber som Red Star, CASG Paris og senere Olympique de Marseille dominerede de tidlige årtier. Turneringens åbne format sikrede fra starten en unik dynamik, hvor små klubber fik mulighed for at møde landets største hold.
Turneringens historie indeholder mange overraskelser, hvor amatørhold besejrer professionelle modstandere. Et markant eksempel er Calais RUFC’s vej til finalen i 2000. Calais var et hold fra den fjerdebedste række. Holdet besejrede flere Ligue 1-klubber, herunder Strasbourg og Bordeaux. De tabte finalen 2-1 til FC Nantes efter et sent straffespark. Denne bedrift er et symbol på turneringens ånd. US Quevilly, et hold fra den tredjebedste række, nåede ligeledes finalen i 2012.
Nyere tid markerer Paris Saint-Germains dominans. Klubben har vundet trofæet et rekordstort antal gange, især siden 2010’erne. Turneringens grundlæggende knockout-format har bestået gennem hele dens historie. Mindre justeringer er dog indført. Reglen om at tildele hjemmebanefordel til det lavere rangerende hold er en vigtig ændring for at bevare konkurrencens uforudsigelighed. Siden 1998 har finalen haft fast spillested på Stade de France, hvilket har cementeret dens status som en national begivenhed.
Top 5: Flest titler
Turneringens historie viser en koncentration af titler hos et begrænset antal klubber. Et fåtal af hold har vundet trofæet gentagne gange og dominerer dermed listen over de mest succesfulde deltagere i konkurrencen.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. Paris Saint-Germain | 16 titler |
| 2. Marseille | 10 titler |
| 3. Saint-Étienne / Lille | 6 titler |
| 4. Monaco / Lyon / RC Paris / Red Star | 5 titler |
| 5. Auxerre / Bordeaux / Nantes | 4 titler |
Paris Saint-Germain – 16 titler
Paris Saint-Germain er den mest vindende klub i turneringens historie. Klubben har 16 titler. Den første titel kom i 1982, og den seneste succes understreger klubbens status i fransk fodbold. Klubbens succes er fordelt over flere årtier, men med en særlig koncentration i nyere tid.
En markant periode med succes fulgte efter 2011. Klubben vandt fire titler i træk fra 2015 til 2018. Denne serie af sejre etablerede en periode med dominans i turneringen. Denne æra indeholder mange af klubbens samlede trofæer og viser holdets konsistens på nationalt plan.
Blandt de mange sejre er finalen i 2017 mod Angers. Kampen blev afgjort af et selvmål i sidste minut. Sejren i 2020 over Saint-Étienne fandt sted efter en længere afbrydelse af fodboldsæsonen. Disse resultater er eksempler på klubbens evne til at vinde afgørende kampe og cementerer dens plads i turneringens historie.
Marseille – 10 titler
Olympique de Marseille har vundet turneringen 10 gange. Klubben er en historisk magtfaktor i Coupe de France og var længe den mest vindende klub i turneringens historie. Successen er fordelt over flere perioder, hvilket understreger klubbens status i fransk fodbold.
Klubbens første storhedstid i turneringen fandt sted i 1920’erne. Marseille vandt sin første titel i 1924 og fulgte op med sejre i 1926 og 1927. Yderligere mesterskaber kom til i 1935, 1938 og 1943, hvilket cementerede klubbens dominans i turneringens tidlige år.
En ny succesfuld periode opstod i slutningen af 1960’erne og i 1970’erne med titler i 1969 og 1976. Klubbens seneste triumf i Coupe de France kom i 1989. Denne sejr var en del af en historisk sæson for klubben, hvor holdet også vandt det franske mesterskab og dermed sikrede sig “the double”. Siden 1989 har klubben ikke vundet turneringen.
Saint-Étienne / Lille – 6 titler
To klubber deler tredjepladsen på listen med seks vundne titler. AS Saint-Étienne er den ene af disse klubber. Alle klubbens seks pokaltitler kom i en periode på 15 år fra 1962 til 1977. Denne periode repræsenterer klubbens storhedstid i fransk fodbold.
Fire af disse sejre var en del af en “double”, hvor klubben også vandt det franske mesterskab. Det skete i 1968, 1970, 1974 og 1975. Klubbens øvrige titler i turneringen kom i 1962 og 1977. Saint-Étienne har derudover tabt fire finaler.
Lille OSC har ligeledes vundet Coupe de France seks gange. Klubbens succes er fordelt på to perioder. Fem af titlerne kom i årtiet efter Anden Verdenskrig. Lille vandt turneringen tre år i træk fra 1946 til 1948. Yderligere sejre fulgte i 1953 og 1955.
Klubbens seneste titel kom i 2011. Denne sejr var en del af en “double”, da Lille også vandt Ligue 1 den sæson. Lille har tabt tre finaler i turneringen, alle i perioden fra 1945 til 1951.
Monaco / Lyon / RC Paris / Red Star – 5 titler
Fire klubber deler fjerdepladsen med fem vundne titler. AS Monaco vandt turneringen i 1960, 1963, 1980, 1985 og 1991. Klubbens succes i 1960’erne og 1980’erne cementerede dens status som en fransk topklub. Den seneste titel i 1991 blev vundet med Arsène Wenger som træner. Monaco har desuden tabt finalen fire gange, senest i 2021.
Olympique Lyonnais har ligeledes fem pokalsejre. Klubben løftede trofæet i 1964, 1967, 1973, 2008 og 2012. Der er en lang pause mellem succesen i 1960’erne og 1970’erne og de to seneste titler i det 21. århundrede. Sejren i 2008 var en del af en “double”, da klubben også vandt det franske mesterskab samme sæson.
RC Paris var en dominerende kraft i turneringens tidlige historie. Alle fem titler blev sikret inden for en kort periode: 1936, 1939, 1940, 1945 og 1949. Klubbens succes i pokalturneringen fandt sted i årene omkring Anden Verdenskrig. Klubben har ikke gentaget bedriften i den moderne æra og spiller i dag i de lavere rækker.
Red Star FC er en anden historisk gigant i turneringen med fem sejre. Klubben vandt i 1921, 1922, 1923, 1928 og 1942. De tre sejre i træk fra 1921 til 1923 udgør en sjælden bedrift i turneringens historie. Red Stars triumfer placerer dem blandt de mest succesfulde klubber i Coupe de Frances første årtier.
Auxerre / Bordeaux / Nantes – 4 titler
Tre klubber deler en placering med fire vundne titler: AJ Auxerre, Girondins de Bordeaux og FC Nantes.
AJ Auxerre vandt alle sine fire pokaler under manager Guy Roux. Titlerne kom i 1994, 1996, 2003 og 2005. I 1996 sikrede klubben sig “The Double” med en sejr i både ligaen og pokalturneringen.
Girondins de Bordeaux’ fire sejre er fordelt over en lang periode. Den første titel kom i 1941. Klubben vandt turneringen to år i træk i 1986 og 1987. Den seneste pokaltriumf for Bordeaux fandt sted i 2013.
FC Nantes har også fire titler. Den første sejr var i 1979. Klubben opnåede to på hinanden følgende sejre i 1999 og 2000. Den fjerde og seneste titel blev vundet i 2022.










































































































































































































