Selhurst Park

Selhurst Park har været Crystal Palaces hjemmebane siden åbningen i 1924. Stadionet, som du finder i bydelen South Norwood i det sydlige London, blev designet af den anerkendte skotske stadionarkitekt Archibald Leitch, der også stod bag ikoniske stadioner som Old Trafford og Anfield. Det er et klassisk engelsk stadion, kendt for sin tætte og intense atmosfære.

Gennem historien har stadionet også lagt græs til andre klubber. Fra 1985 til 1991 delte du Selhurst Park med fans af Charlton Athletic, og fra 1991 til 2003 var det Wimbledon FC, der spillede sine hjemmekampe her. Denne periode med “groundsharing” er en væsentlig del af stadionets historie.

I dag har Selhurst Park en kapacitet på 25.486 tilskuere, hvilket gør det til et af de mere intime stadioner i Premier League. Kapaciteten er fordelt på fire tribuner: The Holmesdale Road Stand, som huser de mest larmende hjemmefans, Arthur Wait Stand, Whitehorse Lane Stand (hvor udebanefans typisk er placeret) og den historiske Main Stand. Sidstnævnte er den oprindelige tribune fra 1924, og der er fremlagte planer om en omfattende modernisering og udvidelse af den.

Sådan kommer du til Selhurst Park

Selhurst Park ligger i det sydlige London og er ikke direkte forbundet med undergrundsnettet (The Tube). Den nemmeste måde at komme til stadion på er med tog. De tre primære stationer, du skal sigte efter, er Norwood Junction, Selhurst og Thornton Heath. Alle tre ligger i gåafstand fra stadion, hvor Norwood Junction og Selhurst er de tætteste.

Fra det centrale London kan du tage tog fra London Victoria eller London Bridge. Togene, der primært drives af Southern, kører direkte til alle tre stationer. Rejsetiden er typisk omkring 20-30 minutter. Norwood Junction betjenes også af London Overground, hvilket giver en god forbindelse fra Østlondon og andre dele af byens netværk.

Fra Norwood Junction og Selhurst stationer er der en kort gåtur på 5-10 minutter til stadion. Fra Thornton Heath er turen lidt længere, omkring 15-20 minutter. Alternativt stopper adskillige busruter tæt på stadion, især langs Whitehorse Lane og Selhurst Road, hvilket kan være en god mulighed, hvis der er problemer med togtrafikken.

Det er afgørende, at du tjekker din rejse på forhånd på kampdagen, da der ofte er planlagt sporarbejde i weekenderne. Brug en rejseplanlægger som Citymapper eller National Rail Enquiries for de seneste opdateringer. Forvent, at togene er meget fyldte op til kampstart, så afsæt god tid til din rejse. Du kan bruge et kontaktløst betalingskort eller et Oyster Card til at betale for hele turen.

Kort: Selhurst Park

De største Crystal Palace-kampe

8. april 1990: Crystal Palace – Liverpool 4-3

Den 8. april 1990 mødte Crystal Palace Liverpool i FA Cup-semifinalen. Kampen er historisk, da sejren sikrede klubben dens første deltagelse i en FA Cup-finale nogensinde. Liverpool kom foran efter 14 minutter ved Ian Rush, hans sjette mål i turneringen. Crystal Palace udlignede umiddelbart efter pausen i det 46. minut, da Mark Bright scorede sit andet turneringsmål. Gary O’Reilly bragte Palace foran 2-1 i det 70. minut med sit første mål i turneringen. I en dramatisk afslutning på den ordinære spilletid udlignede Steve McMahon først til 2-2 i det 81. minut, hvorefter John Barnes bragte Liverpool foran 3-2 på et straffespark i det 83. minut. Andy Gray sikrede dog forlænget spilletid for Crystal Palace med sin udligning til 3-3 i det 88. minut.

Afgørelsen faldt i den forlængede spilletid. Fire minutter inde i tillægstiden af første halvleg af den forlængede spilletid, i det 105+4. minut, scorede Alan Pardew sejrsmålet til 4-3. Det var hans første mål i turneringen. Kampen endte 4-3 til Crystal Palace efter forlænget spilletid. Resultatet betød, at Crystal Palace for første gang i klubbens historie var kvalificeret til en FA Cup-finale.

12. maj 1990: Crystal Palace – Manchester United 3-3

Den 12. maj 1990 spillede Crystal Palace sin første FA Cup-finale nogensinde mod Manchester United. Crystal Palace kom foran i det 18. minut, da Gary O’Reilly scorede med et hovedstød efter et frispark fra Phil Barber. Manchester United udlignede dog i det 35. minut ved Bryan Robson, som ligeledes scorede med hovedet efter et indlæg fra Brian McClair.

Efter pausen bragte Mark Hughes Manchester United foran 2-1 i det 62. minut med et venstrebensskud assisteret af Neil Webb. Indskiftede Ian Wright udlignede til 2-2 for Crystal Palace i det 72. minut efter et sololøb og en aflevering fra Mark Bright. Samme Ian Wright så ud til at have afgjort finalen i overtiden, da han i det 92. minut scorede til 3-2 med et højrebenet skud efter et indlæg fra John Salako. I den forlængede spilletid sikrede Mark Hughes dog Manchester United uafgjort med sin scoring til 3-3 i det 113. minut, assisteret af Danny Wallace. Resultatet betød, at finalen skulle afgøres i en omkamp fem dage senere.

27. maj 2013: Crystal Palace – Watford 1-0

Den 27. maj 2013 mødte Crystal Palace Watford i Championship play-off-finalen. Sejren i kampen sikrede klubben oprykning til Premier League, hvilket var afgørende for klubbens fremtid. Denne oprykning blev startskuddet til Crystal Palace’s længste sammenhængende periode i den bedste engelske række og etablerede klubben som en fast del af Premier League i det følgende årti.

Kampen var tæt og forblev målløs efter de ordinære 90 minutter, hvilket sendte finalen i forlænget spilletid. Afgørelsen faldt i det 105. minut, da den erfarne angriber Kevin Phillips scorede kampens eneste mål på et straffespark. Målet var samtidig hans første for sæsonen. Crystal Palace vandt dermed kampen 1-0 efter forlænget spilletid og sikrede sig den vitale oprykning.

5. maj 2014: Crystal Palace – Liverpool 3-3

Den 5. maj 2014 mødte Crystal Palace Liverpool i en kamp, der blev afgørende for Premier League-mesterskabet. Liverpool bragte sig foran 0-1 i det 18. minut på et mål af Joe Allen. Efter pausen udbyggede gæsterne føringen, da Daniel Sturridge scorede til 0-2 i det 53. minut, og Luis Suárez øgede til 0-3 i det 55. minut. Med en komfortabel føring så Liverpool ud til at tage et afgørende skridt mod mesterskabet.

Med 11 minutter tilbage af den ordinære spilletid indledte Crystal Palace et bemærkelsesværdigt comeback. Damien Delaney reducerede til 1-3 i det 79. minut. Blot to minutter senere, i det 81. minut, scorede Dwight Gayle til 2-3. Udligningen faldt i det 88. minut, da Dwight Gayle med sit andet mål sikrede slutresultatet 3-3. Pointdelingen var et hårdt slag for Liverpool, da det i praksis afsluttede deres mulighed for at vinde Premier League-mesterskabet.