Danmarks fodboldlandshold er og bliver et af de største samlingspunkter i Danmark. Her får du historien om landsholdet fra 1908 og frem til i dag.
Kommende landskampe
Kommende landskampe
Seneste landskampe
Seneste landskampe
1908-1950: De tidlige år
Det danske landsholds historie begyndte i 1908, da Danmark for første gang stillede op til en international turnering ved OL i London. Landsholdet, som dengang udelukkende bestod af amatørspillere, gjorde sig hurtigt bemærket ved at vinde sølvmedaljer i både 1908 og 1912. Med legendariske målscorere som Sophus “Krølben” Nielsen, der scorede 10 mål i semifinalen mod Frankrig i 1908, blev Danmark kendt som en offensivt stærk nation. De danske spillere var karakteriseret ved deres tekniske kunnen og hurtige spil, hvilket gjorde dem til et af de mest frygtede hold i Europa.
Trods de imponerende resultater ved OL var dansk fodbold i denne periode præget af en stærk modstand mod professionalisme. DBU var en ihærdig fortaler for amatørismen, hvilket betød, at danske spillere ikke måtte modtage betaling for at spille fodbold. Dette synspunkt var i skarp kontrast til mange andre lande, hvor professionalismen begyndte at sprede sig. Det medførte, at danske spillere ofte forblev i hjemlige klubber, og international erfaring var derfor begrænset.
Under 2. Verdenskrig var landsholdets aktiviteter stærkt begrænsede, da internationale kampe og turneringer blev aflyst eller nedprioriteret. Dette medførte en lang pause i den danske landsholdsfodbold, og perioden var præget af isolation og manglende udvikling. Efter krigen kæmpede dansk fodbold med at finde fodfæste i en tid, hvor mange nationer begyndte at tilpasse sig den nye professionelle æra, og Danmark stod tilbage med et forældet syn på spillet.
I slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne blev DBU langsomt tvunget til at genoverveje sin strenge holdning til amatørisme, da flere danske spillere begyndte at søge til udlandet for at spille professionel fodbold. Denne udvikling skulle dog først få sin fulde betydning i de kommende årtier.
1960-1980: Professionalisering
1960’erne markerede begyndelsen på en ny æra for det danske landshold, da dansk fodbold langsomt begyndte at bevæge sig væk fra sin strenge amatørisme. Dette var en tid med stor intern debat i DBU om, hvorvidt man skulle tillade spillere at blive professionelle. Flere danske talenter som Harald Nielsen og Henning Jensen havde allerede taget springet til de store udenlandske ligaer, men de mistede deres plads på landsholdet, fordi DBU stadig fastholdt, at landsholdsspillere skulle være amatører.
Denne holdning begyndte dog at krakelere i takt med, at flere og flere nationer professionaliserede deres fodbold, hvilket gjorde det svært for Danmark at følge med i niveau. I 1971 blev det besluttet at løsne reglerne, så danske spillere også kunne opnå landsholdsudtagelse, selvom de spillede professionelt i udlandet. Dette skabte mulighed for, at Danmark kunne sammensætte stærkere hold med de bedste spillere, og dermed blev vejen banet for en ny æra i dansk fodboldhistorie.
I begyndelsen af 1980’erne tog landsholdet et markant skridt fremad med ansættelsen af den tyske træner Sepp Piontek. Han kom til Danmark i 1979 og bragte en ny professionalisme og struktur til landsholdet, som aldrig før var set. Piontek introducerede moderne træningsmetoder og en mere taktisk tilgang til spillet, hvilket betød, at holdet nu begyndte at konkurrere på lige fod med nogle af Europas bedste nationer.
Pionteks arbejde kulminerede med skabelsen af det berømte “dynamit”-landshold i midten af 1980’erne. Landsholdet, som bestod af profiler som Preben Elkjær, Michael Laudrup, Frank Arnesen og Søren Lerby, blev kendt for sin offensive og underholdende spillestil. Holdet opnåede stor succes ved EM i 1984, hvor de spillede flere mindeværdige opgør, blandt andet en 5-0 sejr over Jugoslavien og en 3-2 sejr over Belgien. Endestationen blev semifinalen, hvor Spanien vandt over Danmark på straffesparkskonkurrence, efter Preben Elkjær skød det sidste danske straffespark over mål.
I de efterfølgende år kvalificerede Danmark sig også til VM i 1986 i Mexico – den første deltagelse ved en VM-slutrunde i landsholdets historie. Her gjorde Danmark sig bemærket ved at vinde alle tre gruppekampe, herunder en imponerende 6-1-sejr over Uruguay. Den danske offensiv med Preben Elkjær i spidsen skabte overskrifter verden over. Danmark blev af mange betragtet som en outsider til at gå hele vejen, men i ottendedelsfinalen mod Spanien led holdet et hårdt nederlag på 1-5, hvilket satte en brat stopper for det danske VM-eventyr.
Læs mere om Danmarks fodboldhistorik mod Spanien.
Denne periode markerede et vendepunkt for det danske landshold, både sportsligt og i befolkningens bevidsthed. Fra at være betragtet som et middelmådigt hold, blev Danmark nu anerkendt som en seriøs udfordrer på den internationale scene. Spillernes præstationer og karisma på og udenfor banen skabte en national begejstring, og landsholdet begyndte at få en betragtelig kulturel betydning i Danmark. I takt med at spillerne blev profiler i nogle af Europas bedste ligaer, voksede landsholdets status, og dansk fodbold blev nu kendt for sin tekniske og underholdende stil.
1992: Europamester
EM i 1992 står som den største triumf i dansk fodbolds historie og er indbegrebet af den klassiske fortælling om den undertippede, der overvinder alle odds og vinder det hele. Turneringen i Sverige blev et eventyr, der begyndte med en stor portion tilfældighed og endte med en uforglemmelig sejr over stormagterne i europæisk fodbold. Danmark havde oprindeligt ikke kvalificeret sig til turneringen, men blev i sidste øjeblik inviteret som erstatning for Jugoslavien, der på grund af borgerkrigen i landet blev udelukket af UEFA. Dette gav landstræner Richard Møller Nielsen og hans spillere en uventet chance, som de ikke alene greb, men også forvandlede til en af sportens mest mindeværdige sejre.
Optakten til EM 1992 var alt andet end ideel. Landsholdet havde ikke været samlet i månedsvis, og mange af spillerne var allerede på sommerferie, da nyheden om Jugoslaviens udelukkelse og Danmarks deltagelse blev annonceret. Richard Møller Nielsen havde desuden været en omdiskuteret figur i dansk fodbold, og der var stor skepsis omkring hans defensive spillestil og evner til at lede holdet. Richard Møller havde overtaget landsholdet efter Sepp Piontek og kæmpede med at finde sin egen stil og skabe de resultater, som kunne tilfredsstille de danske fans og medier. Med en trup præget af både erfarne spillere og nye navne ankom Danmark til Sverige uden de store forventninger og med det primære mål at gøre en god figur.
De indledende kampe i gruppespillet var en blandet oplevelse. Danmark startede med en 0-0-kamp mod England og et 1-0-nederlag til værtsnationen Sverige. Der var intet, der tydede på, at holdet kunne avancere fra gruppen, men i sidste runde vendte alt, da Danmark mødte Frankrig – et af turneringens stærkeste mandskaber. Med et mål af Henrik Larsen i første halvleg og et matchvindende mål fra Lars Elstrup i 78. minut, sikrede Danmark en overraskende 2-1-sejr over franskmændene og gik dermed videre til semifinalen.
I semifinalen ventede de forsvarende mestre fra Holland, der havde stjernespillere som Marco van Basten og Frank Rijkaard på holdet. Kampen blev en nervepirrende affære, hvor Danmark spillede en af sine bedste kampe i turneringen. Henrik Larsen fortsatte sin imponerende form og scorede to mål, men hollænderne kæmpede sig tilbage og fik udlignet til 2-2, hvilket sendte kampen i straffesparkskonkurrence. I en dramatisk afslutning blev Peter Schmeichel helten, da han reddede Marco van Bastens spark og sendte Danmark videre til finalen – en bedrift, der blev fejret som en sensationel sejr for dansk fodbold.
Finalen mod Tyskland, der netop var blevet genforenet og var turneringens klare favoritter, blev en demonstration af dansk vilje, disciplin og sammenhold. Richard Møller Nielsen havde sammensat en taktik, der fokuserede på solidt forsvarsspil og hurtige kontraangreb. Allerede efter 18 minutter bragte John “Faxe” Jensen Danmark foran med et tordendrøn af et langskud, som målmand Bodo Illgner ikke havde en chance for at redde. Det mål satte tonen for resten af kampen, hvor Danmark med en heroisk defensiv indsats og fremragende målmandsspil fra Peter Schmeichel holdt de tyske stjerner som Jürgen Klinsmann og Karl-Heinz Riedle fra at score. I anden halvleg blev det 2-0, da Kim Vilfort efter et flot sololøb sendte bolden i nettet, og med det mål cementerede Danmark en af de største overraskelser i europæisk fodboldhistorie.
EM i 1992 var ikke blot en triumf på banen, men også en symbolsk sejr for dansk sammenhold og troen på det umulige. Holdet blev hyldet som helte ved hjemkomsten til København, hvor tusindvis af fans fyldte Rådhuspladsen for at fejre spillerne og trænerstaben. Sejren blev en del af den danske nationale fortælling om, at selv små lande kan præstere store ting med den rette indstilling og holdånd.
For dansk fodbold betød sejren, at Danmark for alvor blev anerkendt som et seriøst landshold på den internationale scene. Spillere som Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Kim Vilfort blev internationale stjerner, og Richard Møller Nielsen blev omsider hyldet som en taktisk mester og den rette mand til at lede Danmark til succes. EM 1992 er fortsat et referencepunkt i dansk fodbolds historie og en påmindelse om, at selv når oddsene er imod én, kan vilje, sammenhold og en smule held føre til den ultimative triumf.
Læs mere om EM-finalen 1992 på:
uefa.com/denmark-vs-germany
wikipedia.org/Europamesterskabet_i_fodbold_1992_-_Finalen
Se højdepunkter fra EM-finalen her:
1990-2000: Op- og nedture
Efter den sensationelle triumf ved EM i 1992 blev forventningerne til det danske landshold løftet til nye højder. Sejren i Sverige havde cementeret Danmark som en seriøs aktør på den internationale scene, og spillerne var nu kendte navne i både Danmark og udlandet. Men de efterfølgende år blev præget af svingende resultater og skiftende landstrænere, som gjorde det svært for landsholdet at finde en stabil og succesfuld kurs.
Richard Møller Nielsen fortsatte som landstræner efter EM i 1992, men der var en klar fornemmelse af, at EM-sejren ikke blev fulgt op med de forventede resultater. Ved VM i 1994 i USA missede Danmark kvalifikationen, hvilket blev betragtet som et stort tilbageslag for en nation, der kun to år tidligere havde stået på toppen af Europa. Trods fraværet ved VM formåede Danmark dog at kvalificere sig til EM i 1996 i England. Her lykkedes det ikke at genfinde tidligere tiders magi, og holdet blev slået ud i gruppespillet efter en skuffende præstation mod Kroatien. På trods af store profiler som Peter Schmeichel og brødrene Brian og Michael Laudrup var det danske hold præget af uforløste potentialer og manglende sammenhæng.
I 1996 overtog svenske Bo Johansson trænerposten og indledte en ny æra for landsholdet, som skulle vise sig at bringe mere stabilitet og succes. Under Johansson kvalificerede Danmark sig til VM 1998 i Frankrig – den første VM-deltagelse siden 1986. Turneringen blev en kærkommen oplevelse for danske fans, da Danmark spillede sig frem til kvartfinalen efter en mindeværdig 4-1-sejr over Nigeria i ottendedelsfinalen. Kvartfinalen mod de senere finalister fra Brasilien blev en af de mest dramatiske og velspillede kampe i dansk landsholdshistorie. Danmark tabte 2-3 efter en heroisk indsats, hvor Michael Laudrup styrede spillet i, hvad der skulle blive hans sidste kamp for Danmark. Denne præstation genopbyggede til en vis grad landsholdets ry, og Bo Johansson blev hyldet for at have fået holdet tilbage på det niveau, som fansene forventede.
EM 2000 i Belgien og Holland blev dog en skuffelse. Danmark røg ud efter tre nederlag i gruppespillet og uden at score et eneste mål. Bo Johansson stoppede herefter som landstræner, og Morten Olsen tog over i 2000. Olsen, som tidligere selv havde været anfører på landsholdet, introducerede et system, der var kendetegnet ved en mere boldbesiddende og offensiv spillestil. Under hans ledelse blev der bygget en ny generation af danske spillere op, og holdet kvalificerede sig til VM 2002 i Japan og Sydkorea. Her imponerede Danmark i gruppespillet med sejre over Uruguay og de forsvarende verdensmestre fra Frankrig, men i ottendedelsfinalen blev de slået ud af England efter en 0-3-lussing.
EM 2004 i Portugal blev et nyt højdepunkt for Olsen og hans mandskab. Danmark gik videre fra en udfordrende gruppe med Italien, Bulgarien og Sverige. Gruppespillet blev dog husket for det kontroversielle “skandinaviske derby” mod Sverige, som endte 2-2 – et resultat, der sendte både Danmark og Sverige videre og eliminerede Italien. Kampen udløste raseri i Italien, hvor Danmark og Sverige blev beskyldt for at have aftalt resultatet på forhånd. Danmark gik videre til kvartfinalen, men blev her slået ud af Tjekkiet, som var et af turneringens stærkeste hold. Alligevel blev præstationen betragtet som en succes, og landsholdet havde genvundet noget af sin tidligere styrke og respekt.
De efterfølgende år i midten af 2000’erne blev dog præget af manglende konsistens og svingende resultater. Danmark missede kvalifikationen til både VM i 2006 i Tyskland og EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Morten Olsen kom under pres, men han formåede at lede holdet til VM i Sydafrika i 2010 efter en stærk kvalifikationsturnering. Ved selve turneringen skuffede Danmark dog og blev elimineret i gruppespillet efter nederlag til både Holland og Japan.
I løbet af 2000’erne havde flere nøglespillere som Thomas Gravesen, Jon Dahl Tomasson og Dennis Rommedahl deres storhedstid på landsholdet, men trods deres individuelle kvaliteter lykkedes det aldrig at løfte landsholdet til samme højder som tidligere. Der var perioder med flot spil og gode resultater, men der manglede kontinuitet og stabilitet i præstationerne. Danmark fremstod ofte som et hold, der kunne slå de bedste på sine gode dage, men som manglede den stabilitet og vindermentalitet, der krævedes for at nå langt i slutrunderne.
Denne periode blev derfor en tid med både lyspunkter og skuffelser. Holdet kunne på sit højeste spille lige op med verdens bedste, men præsterede også at falde igennem i vigtige kampe. De mange op- og nedture betød, at Danmark gik ind i det nye årti med et behov for at finde en mere stabil og konsistent spillestil samt en ny generation af spillere, der kunne løfte arven fra de succesfulde 1980’ere og 1990’ere.
2010-2020: Nye generationer
Det nye årti begyndte med et ønske om at genopbygge og forny det danske landshold, der i de foregående år havde kæmpet med svingende resultater og en manglende identitet på banen. Efter VM i Sydafrika stod det klart, at landsholdet havde behov for at forynge truppen og tilpasse sig de moderne tendenser i international fodbold. Morten Olsen fortsatte som landstræner indtil 2015, men stod over for udfordringen med at integrere nye unge spillere i en trup, hvor mange af de rutinerede profiler nærmede sig karrierens afslutning.
Olsen forsøgte at indføre en mere offensiv og boldbesiddende spillestil, som han havde været fortaler for gennem hele sin periode som landstræner, men resultaterne var ustabile. I kvalifikationen til EM i 2012, overraskede Danmark og endte foran Portugal i gruppen, hvilket betød at landsholdet gik ind til slutrunden i Polen og Ukraine med store forventninger. Desværre blev Danmark placeret i “dødens pulje” med Tyskland, Holland og Portugal. Holdet lagde stærkt ud med en 1-0-sejr over Holland, men tabte derefter knebent til både Portugal og Tyskland, hvilket betød, at danskerne måtte forlade turneringen efter gruppespillet.
Efterfølgende blev kvalifikationen til VM i 2014 en skuffelse, hvor Danmark ikke formåede at sikre sig en plads, hvilket førte til stor kritik af Morten Olsens metoder og spillestil. Det blev tydeligt, at landsholdet befandt sig i en overgangsperiode, hvor nye profiler som Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og Simon Kjær skulle integreres og træde i karakter som lederfigurer. Holdet manglede dog stabilitet, og kvalifikationen til EM i 2016 blev endnu et lavpunkt, da Danmark blev slået ud i playoff-runden mod Sverige og dermed missede sin anden slutrunde i træk.
Efter den mislykkede kvalifikation trak Morten Olsen sig som landstræner i slutningen af 2015 efter 15 år på posten, og Åge Hareide blev udnævnt som hans afløser. Den norske træner kom med et ry for at være pragmatisk og fleksibel i sin tilgang, og han gjorde hurtigt op med Olsens boldbesiddende spillestil. Hareide fokuserede i stedet på en mere direkte, fysisk og kompakt spillestil, som passede bedre til de spillertyper, der var til rådighed. Med Hareide ved roret blev der skabt en ny dynamik og et stærkere kollektiv på holdet, hvor spillere som Thomas Delaney, Yussuf Poulsen og Christian Eriksen kom til at spille nøgleroller.
Kvalifikationen til VM i 2018 blev vendepunktet for Hareides projekt. Efter en ujævn start og kun to sejre i de første fem kampe, fandt Danmark sin rytme og gik ubesejret igennem resten af kvalifikationen. Dette sikrede en playoff-kamp mod Irland, hvor Danmark leverede en af de mest overbevisende præstationer i nyere tid med en 5-1-sejr på udebane i Dublin. Christian Eriksen var i særklasse med et hattrick, og Danmark sikrede sig dermed en plads ved VM i Rusland.
Ved VM 2018 gjorde Danmark en solid figur og gik videre fra gruppespillet uden nederlag. Ottendedelsfinalen mod Kroatien blev dog en nervepirrende affære, som endte 1-1 efter forlænget spilletid. Danmark blev elimineret efter straffesparkskonkurrence, hvor Kasper Schmeichel stod frem som en af turneringens bedste målmænd med flere straffesparksredninger. På trods af nederlaget mod de senere finalister fra Kroatien blev turneringen set som en succes, og Hareide modtog ros for at have genskabt et konkurrencedygtigt dansk landshold med en stærk defensiv base og en klar strategi.
I kølvandet på VM i 2018 begyndte DBU at overveje landsholdets langsigtede strategi og fremtidige udvikling. Det førte til beslutningen om at erstatte Åge Hareide med Kasper Hjulmand som ny landstræner fra sommeren 2020. Hjulmand kom til med et ønske om at videreudvikle den danske spillestil og kombinere Olsens offensive filosofi med Hareides mere pragmatiske tilgang. Hjulmand lagde vægt på teknisk og tempofyldt fodbold, hvor holdet skulle dominere kampe gennem boldbesiddelse og hurtige omstillinger.
Trods udfordringer med COVID-19-pandemien, som skabte forsinkelser og ændringer i turneringsstrukturerne, indledte Hjulmand sin tid som landstræner med en række imponerende resultater i Nations League og kvalifikationskampene til VM i 2022. Spillere som Joakim Mæhle, Mikkel Damsgaard og Andreas Skov Olsen trådte i karakter som vigtige brikker i Hjulmands system, og Danmark viste sig som et af Europas mest stabile og velorganiserede hold.
EM i 2020, som blev udskudt til 2021 på grund af pandemien, blev et følelsesmæssigt rutsjebaneforløb for Danmark. I den første kamp mod Finland blev Christian Eriksen ramt af hjertestop på banen, hvilket chokerede både spillere og fans verden over. Takket være hurtig førstehjælp og hjælp fra hans holdkammerater overlevede Eriksen, men episoden satte sit præg på resten af turneringen. På trods af den dramatiske start og nederlag i de første to kampe, formåede Danmark at kæmpe sig videre fra gruppen ved at besejre Rusland med 4-1. I knockout-kampene slog Danmark både Wales og Tjekkiet og nåede frem til semifinalen mod England på Wembley, hvor en kontroversiel straffesparkssituation i den forlængede spilletid sendte Danmark ud af turneringen.
Selvom EM i 2020 ikke endte med en titel, var det en turnering, der markerede en ny æra for dansk landsholdsfodbold. Kasper Hjulmands ledelse, holdets sammenhold og de unge spilleres gennembrud skabte en følelse af optimisme og håb for fremtiden. De dramatiske begivenheder og holdets reaktion på dem styrkede landsholdets bånd til fansene og cementerede Danmark som en af de stærkeste fodboldnationer i Europa.
Link til landsholdet
dbu.dk
Danmarks landskampe
fordanmark.dk
billet.dbu.dk
landsholdsrejser.dk
