Turneringsformat 2025/2026
36 hold deltager i Europa League. Turneringen indledes med en ligafase, som erstatter det tidligere gruppespil. Alle 36 hold placeres i én samlet tabel. Hvert hold spiller otte kampe mod otte forskellige modstandere i denne fase. Fire af kampene spilles på hjemmebane, og fire spilles på udebane.
Efter ligafasen avancerer holdene på plads 1 til 8 direkte til ottendedelsfinalerne. Holdene, der slutter på plads 9 til 24, går videre til en knockout playoff-runde. De resterende hold på plads 25 til 36 er elimineret fra europæisk fodbold for sæsonen. Der er ingen nedrykning til Conference League fra denne fase.
I playoff-runden møder holdene fra plads 9-16 et hold fra plads 17-24. Disse opgør afgøres over to kampe, en ude og en hjemme. De otte vindere fra playoff-runden fortsætter til ottendedelsfinalerne, hvor de møder de otte direkte kvalificerede hold. Herefter følger kvartfinaler og semifinaler, som også afvikles over to kampe. Finalen er en enkelt kamp på et forudbestemt, neutralt stadion. Vinderen af Europa League kvalificerer sig direkte til den efterfølgende sæsons Champions League-ligafase.
Finale
Finalen i Europa League er en enkelt kamp, som afgør vinderen af turneringen. Den spilles på et neutralt stadion, som UEFA udpeger flere år i forvejen. Kampen afvikles typisk en onsdag aften i maj og markerer afslutningen på turneringens sæson. Valget af værtsby sker på baggrund af strenge krav til stadionkapacitet, infrastruktur og logistik.
Efter kampen modtager vinderholdet Europa League-trofæet. Trofæet er lavet af sølv, vejer 15 kg og har ingen hanke, hvilket er et særkende. Spillerne og trænerstaben modtager også individuelle medaljer. Selve overrækkelsesceremonien foregår på banen umiddelbart efter slutfløjtet og er en fast del af finalearrangementet.
Sejren i finalen giver mere end blot titlen. Vinderen af turneringen sikrer sig en direkte plads i den efterfølgende sæsons Champions League-ligafase. Denne kvalifikation giver adgang til turneringens sportslige og økonomiske fordele. Derudover kvalificerer vinderen sig til UEFA Super Cup, hvor holdet møder vinderen af Champions League i en enkelt kamp før den nye sæson begynder.
Historie
Turneringen har rødder tilbage til 1955 under navnet Inter-Cities Fairs Cup. Formålet var at fremme internationale handelsmesser. Deltagelse var derfor oprindeligt forbeholdt hold fra byer, der afholdt disse messer, og ikke baseret på sportslige resultater i de nationale ligaer. Turneringen løb over flere år i starten og var uafhængig af UEFA.
I 1971 overtog UEFA ansvaret for turneringen, som skiftede navn til UEFA Cup. Denne ændring medførte en fundamental omlægning af kvalifikationskriterierne. Adgang til turneringen blev nu tildelt hold baseret på deres placering i de nationale ligaer. Formatet var en ren knockout-turnering, hvor alle runder, inklusive finalen, blev afgjort over to kampe, en ude og en hjemme.
En markant ændring skete i 1998, hvor finalen blev omlagt til en enkelt kamp på et neutralt stadion. Året efter, i 1999, blev turneringen for pokalvindere, Cup Winners’ Cup, nedlagt. Vinderne af de nationale pokalturneringer deltog herefter i UEFA Cup, hvilket øgede turneringens deltagerfelt og prestige. I 2004 blev der tilføjet et gruppespil før knockout-fasen for første gang.
I 2009-10 sæsonen gennemgik turneringen en omfattende rebranding og fik sit nuværende navn, Europa League. Samtidig blev der indført et større, centraliseret gruppespil med 48 hold. Dette format, hvor hold også kom fra Champions League efter gruppespillet, definerede turneringen i over et årti. Turneringens historie er præget af perioder med dominans fra specifikke lande. Engelske klubber havde succes i 1970’erne, italienske hold dominerede i 1990’erne, og spanske klubber har opnået enestående resultater i det 21. århundrede.
Top 6: Flest titler
Gennem turneringens historie har intet mindre end 30 europæiske klubber vundet trofæet. Enkelte hold har dog opnået succes gentagne gange og dominerer listen over flest vundne titler. Her er de seks hold mest flest Europa League-titler i pokalskabet.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. Sevilla FC | 7 titler |
| 2. Liverpool FC | 3 titler |
| 2. Juventus | 3 titler |
| 2. Inter | 3 titler |
| 2. Tottenham | 3 titler |
| 2. Atlético Madrid | 3 titler |
Sevilla FC – 7 titler
Sevilla FC er den mest succesfulde klub i turneringens historie med syv titler. Klubben vandt trofæet i 2006, 2007, 2014, 2015, 2016, 2020 og 2023. Klubbens succes er koncentreret i to perioder, som har cementeret dens status i europæisk fodbold.
De første to titler kom i 2006 og 2007, da turneringen hed UEFA Cup. Disse sejre markerede klubbens første store europæiske succes. En endnu mere dominant periode fulgte fra 2014 til 2016, hvor Sevilla opnåede en historisk bedrift ved at vinde turneringen tre år i træk. Ingen anden klub har opnået dette.
Klubbens seneste triumfer kom i 2020 og 2023. Sejren i 2020 fandt sted under et ændret format grundet pandemien, hvor knockout-kampene blev afgjort over en enkelt kamp i Tyskland. Finalen i 2023 mod Roma blev afgjort efter straffesparkskonkurrence, hvilket understreger klubbens evne til at vinde afgørende kampe i denne turnering.
Liverpool FC – 3 titler
Liverpool FC har vundet turneringen tre gange, med alle sejre i tiden før navneskiftet til Europa League. Klubbens første to titler blev sikret i 1970’erne. I 1973 vandt holdet finalen over to kampe mod tyske Borussia Mönchengladbach med en samlet sejr på 3-2. Den første kamp på Anfield endte 3-0 til Liverpool. Tre år senere, i 1976, gentog klubben succesen, denne gang mod Club Brugge fra Belgien. Liverpool vandt igen samlet, med cifrene 4-3, efter en 3-2 sejr på hjemmebane og 1-1 i returkampen.
Den tredje titel blev vundet i 2001 i en af de mest mindeværdige finaler i turneringens historie. Kampen mod spanske Deportivo Alavés i Dortmund endte 5-4 efter forlænget spilletid. Finalen blev afgjort på et “golden goal”, da en Alavés-spiller scorede selvmål. Sejren var en del af en historisk sæson for klubben, hvor de sikrede sig en “treble” ved også at vinde FA Cup og den engelske Liga Cup.
Juventus – 3 titler
Juventus er noteret for tre titler i turneringen, som alle blev vundet, da den hed UEFA Cup. Klubbens første europæiske trofæ nogensinde blev sikret i 1977. Finalen blev spillet over to kampe mod spanske Athletic Bilbao. Efter en 1-0 sejr på hjemmebane i Torino og et 2-1 nederlag i Bilbao, vandt Juventus samlet på reglen om udebanemål. Dette var første gang, en klub fra Sydeuropa vandt turneringen.
Den anden titel kom i 1990 i den første finale i UEFA’s turneringer mellem to italienske hold. Modstanderen var Fiorentina. Juventus afgjorde i praksis finalen i den første kamp på hjemmebane med en 3-1 sejr. Returkampen endte 0-0, og dermed kunne Juventus løfte trofæet for anden gang.
Klubbens tredje og seneste triumf i turneringen kom i 1993, hvor de besejrede Borussia Dortmund. Finalen blev vundet med en samlet score på 6-1, hvilket er en af de mest overbevisende finalesejre i turneringens historie. Den første kamp i Tyskland endte 3-1 til Juventus, og i returkampen på hjemmebane vandt holdet sikkert 3-0.
Inter – 3 titler
Inter har vundet turneringen tre gange, med alle triumfer i 1990’erne, da turneringen hed UEFA Cup. Denne periode cementerede klubbens status i europæisk fodbold. Klubbens første titel blev vundet i 1991 i et rent italiensk opgør mod Roma. Inter sikrede sig trofæet med en samlet 2-1 sejr over de to kampe, efter at have vundet den første kamp 2-0 på hjemmebane.
Den anden titel fulgte i 1994, hvor finalemodstanderen var østrigske Austria Salzburg. Inter vandt begge finalekampe med 1-0 og sikrede sig dermed en samlet 2-0 sejr.
Klubbens tredje og sidste trofæ blev vundet i 1998 i den første UEFA Cup-finale, der blev afgjort over en enkelt kamp på et neutralt stadion. Finalen, som blev spillet i Paris, var endnu et rent italiensk opgør, hvor Inter mødte Lazio. Inter vandt kampen overbevisende med 3-0.
Tottenham – 3 titler
Tottenham Hotspur har vundet turneringen tre gange. Klubben har den historiske ære at have vundet den allerførste udgave af UEFA Cuppen i sæsonen 1971-72. Finalen var et rent engelsk opgør mod Wolverhampton Wanderers og blev afgjort over to kampe. Tottenham vandt den første kamp på udebane med 2-1, og med 1-1 i returkampen på hjemmebane sikrede de sig den samlede sejr.
Klubbens anden titel blev vundet i 1984. Finalemodstanderen var belgiske Anderlecht. Begge finalekampe endte 1-1, hvilket betød, at finalen måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence på Tottenhams hjemmebane, White Hart Lane. Her vandt Tottenham med 4-3 og kunne dermed løfte trofæet for anden gang.
Den seneste titel blev sikret den 21. maj 2025 i Bilbao, hvor Tottenham besejrede Manchester United 1-0 i finalen. Brennan Johnson scorede kampens eneste mål. Denne sejr markerede klubbens tredje titel i turneringen og deres første trofæ i 17 år.
Atlético Madrid – 3 titler
Atlético Madrid har vundet turneringen tre gange, og alle titler er vundet efter navneskiftet til Europa League. Den spanske klubs dominans i turneringen begyndte i 2010, da de vandt den første udgave af den omdøbte turnering. Finalen mod engelske Fulham blev spillet i Hamborg og endte 2-1 efter forlænget spilletid. Diego Forlán blev den store helt, da han scorede begge mål for Atlético, det sidste blot fire minutter før tid.
Bare to år senere, i 2012, gentog klubben succesen. I en ren spansk finale i Bukarest mødte de Athletic Bilbao og vandt overbevisende med 3-0. Angriberen Radamel Falcao, som også havde scoret i finalen for FC Porto året før, scorede de to første mål, før Diego tilføjede det sidste.
Den seneste triumf kom i 2018, hvor finalen blev spillet i Lyon mod franske Marseille. Atlético Madrid vandt igen med 3-0. Klubbens franske stjerne, Antoine Griezmann, scorede to mål i finalen, før anfører Gabi lukkede kampen med det sidste mål.