Stade Bollaert-Delelis

Når du besøger Stade Bollaert-Delelis, træder du ind på et stadion med en historie, der er tæt forbundet med byens fortid som mineby. Det blev indviet i 1933 og opført af mineselskabet Compagnie des mines de Lens. Oprindeligt hed det Stade Félix-Bollaert til ære for selskabets tidligere kommercielle direktør. I 2012 blev navnet ændret til det nuværende for også at hylde André Delelis, byens mangeårige borgmester. Stadionet har en kapacitet på 38.223 tilskuere, hvilket er bemærkelsesværdigt, da det er mere end hele byens indbyggertal. Dette faktum understreger den unikke position, som klubben og stadionet har i lokalområdet.

Sådan kommer du til Stade Bollaert-Delelis

Den absolut nemmeste og mest populære måde at komme til Stade Bollaert-Delelis med offentlig transport er med tog. Du skal tage toget til Gare de Lens, byens hovedbanegård. Fra stationen er der kun en kort gåtur på under 10 minutter til stadion. Du kan ikke tage fejl af retningen, da du blot skal følge strømmen af fans i de ikoniske røde og gule farver. Der er hyppige togforbindelser fra større byer i regionen som Lille og Arras, hvilket gør det til en meget bekvem løsning. Som et alternativ kan du også benytte det lokale busnetværk, Tadao. På kampdage indsættes der ofte specielle shuttlebusser, kendt som ‘navettes’, der kører i pendulfart mellem stadion, banegården og udvalgte parkeringspladser i udkanten af byen. Det er altid en god idé at tjekke de specifikke køreplaner for den pågældende kampdag på enten RC Lens’ officielle hjemmeside eller hos busselskabet Tadao, da der kan være ændringer og ekstra afgange.

Kort: Stade Bollaert-Delelis

De største RC Lens-kampe

9. maj 1998: AJ Auxerre – RC Lens 1-1

Denne kamp er uden tvivl den vigtigste i RC Lens’ historie. Du befinder dig på den sidste spilledag i Ligue 1-sæsonen 1997-98. Lens, under ledelse af træner Daniel Leclercq, er rejst til Stade de l’Abbé-Deschamps for at møde et stærkt AJ Auxerre-hold. Forudsætningen er klar: Med en sejr eller uafgjort vil Lens sikre sig sit første franske mesterskab nogensinde. Eneste rival til titlen, FC Metz, spiller samtidig, så presset er enormt.

Kampen udvikler sig til en nervepirrende affære. Auxerre, anført af den legendariske træner Guy Roux, gør det svært for Lens og kommer foran 1-0 på et mål af Yann Lachuer. Da nyheden om, at FC Metz fører i deres kamp, når frem, ser mesterskabet ud til at glide Lens af hænde. Men i det 58. minut sker det, der for altid vil stå mejslet i klubbens historie. Venstrebacken Yoann Lachor scorer et afgørende mål og udligner til 1-1. Målet sender chokbølger af lettelse gennem holdet og de medrejsende fans.

Kampen slutter 1-1. Samtidig vinder FC Metz deres kamp, hvilket betyder, at begge hold slutter sæsonen på 68 point. Mesterskabet bliver derfor afgjort på målforskel, og her er Lens akkurat bedre. Lachors udligning var altså ikke bare et mål, der sikrede et point; det var målet, der sikrede hele mesterskabet. Derfor huskes 9. maj 1998 ikke for sprudlende spil, men for den intense spænding og den historiske betydning af et enkelt, altafgørende mål, der gav klubben dens hidtil eneste Ligue 1-titel.

25. november 1998: Arsenal – RC Lens 0-1

Denne kamp er uden tvivl en af de mest ikoniske i klubbens historie. Du skal forestille dig scenen: RC Lens, som forsvarende franske mestre, rejser til London for at møde Arsène Wengers mægtige Arsenal-hold i Champions League-gruppespillet. Kampen blev ikke spillet på Highbury, men på det legendariske Wembley Stadium foran mere end 73.000 tilskuere. Arsenal var engelske mestre og storfavoritter med stjerner som Dennis Bergkamp, Nicolas Anelka og Patrick Vieira, og for Lens var opgaven monumental.

Selve kampen fulgte et forventet mønster. Arsenal pressede på og skabte adskillige chancer, men Lens’ forsvar, anført af en storspillende Guillaume Warmuz i målet, stod heroisk imod presset. Og så, i det 72. minut, skete det uventede. Efter et velspillet angreb sendte midtbanespilleren Mickaël Debève bolden i nettet bag David Seaman og bragte Lens foran 0-1. Målet chokerede Wembley, og på trods af et massivt pres fra Arsenal i de sidste minutter holdt resultatet kampen ud.

Sejren var mere end blot tre point. Det var en historisk bedrift, der stadig huskes med stolthed af alle med et hjerte for “Sang et Or”. Med sejren blev RC Lens den første franske klub nogensinde til at vinde en betydende kamp på Wembley. For klubbens fans står kampen som det ultimative symbol på storhedstiden i slutningen af 90’erne. Det var beviset på, at holdet fra 1998 ikke kun kunne vinde i Frankrig, men også kunne besejre en af Europas giganter på den mest prestigefyldte scene.

8. maj 1999: RC Lens – FC Metz 1-0

For at forstå den fulde betydning af denne kamp, skal du spole tiden tilbage til sæsonen før. I 1997/98 vandt RC Lens sit første og hidtil eneste franske mesterskab på en bedre målforskel end netop FC Metz. Finalen i Coupe de la Ligue den 8. maj 1999 på det nationale stadion Stade de France var derfor mere end blot en kamp om et trofæ. Det var en højspændt og symbolsk genkamp mellem de to hold, der havde kæmpet så indædt om titlen året forinden. Rivaliseringen var på sit absolutte højdepunkt, og stemningen var intens, båret frem af de passionerede “Sang et Or”-fans.

Selve kampen var en taktisk og nervepirrende affære, som det ofte er tilfældet i finaler med så meget på spil. Begge hold spillede forsigtigt, og der var få åbne målchancer. Det afgørende øjeblik kom i det 56. minut, da angriberen Daniel Moreira formåede at score kampens eneste mål. Målet udløste en enorm jubel blandt Lens’ spillere og tilhængere. I den resterende del af kampen leverede holdet en disciplineret og solid defensiv indsats, anført af profiler som målmand Guillaume Warmuz og klublegenden Éric Sikora, og holdt stand mod Metz’ forsøg på at fremtvinge en udligning.

Sejren på 1-0 er gået over i historien som et af de mest mindeværdige øjeblikke for klubben. Det er til dato RC Lens’ eneste sejr i Coupe de la Ligue, og den var en perfekt afslutning på klubbens gyldne æra i slutningen af 1990’erne under træner Daniel Leclercq. Vigtigst af alt var det en triumf over ærkerivalen, som endegyldigt bekræftede Lens’ status som det bedste hold fra den periode. At vinde et stort trofæ mod netop Metz, året efter den tætte mesterskabskamp, gav sejren en særlig symbolsk værdi, som fansene stadig husker og fejrer.

4. maj 2002: Olympique Lyonnais – RC Lens 3-1

Denne kamp er uden tvivl en af de mest smertefulde i RC Lens’ historie. Du skal forestille dig scenariet: Det er sæsonens allersidste kampdag i Ligue 1. RC Lens ligger på førstepladsen, et enkelt point foran netop Olympique Lyonnais på andenpladsen. Holdene mødes på Lyons hjemmebane, Stade de Gerland, i en direkte finale om det franske mesterskab. For Lens er opgaven klar: Undgå at tabe, og titlen er i hus. Et uafgjort resultat er nok til at sikre klubbens andet mesterskab nogensinde.

Desværre for Lens udvikler kampen sig til et mareridt fra start. Allerede efter 14 minutter er holdet bagud 2-0 efter mål af Sidney Govou og den brasilianske stjerneangriber Sonny Anderson. Håbet bliver kortvarigt tændt, da den polske forsvarsspiller Jacek Bąk reducerer til 2-1 efter 27 minutter. Men tættere på kommer Lens ikke. Kort inde i anden halvleg slukker Philippe Violeau definitivt drømmen med sin scoring til 3-1, som også bliver kampens slutresultat.

Nederlaget betød, at Lyon overhalede Lens på målstregen og vandt deres første franske mesterskab nogensinde. For Lens var det en brutal afslutning på en ellers fantastisk sæson, hvor holdet havde ført ligaen i 28 ud af 34 spillerunder. Kampen huskes som det øjeblik, hvor mesterskabet på den mest hjerteskærende vis gled ud af hænderne på holdet. Samtidig markerede kampen starten på Lyons historiske dominans, hvor de vandt syv mesterskaber i træk. For Lens’ fans står 4. maj 2002 som en evig påmindelse om, hvor tæt klubben var på den ultimative triumf.

23. august 2005: RC Lens – CFR Cluj 3-1

Denne kamp er en af de mest mindeværdige europæiske aftener på Stade Bollaert-Delelis. Som returkamp i Intertoto Cup-finalen var indsatsen enorm. Den første kamp i Rumænien var endt 1-1, hvilket gav Lens en spinkel fordel på reglen om udebanemål. Stemningen var elektrisk, men den fik et alvorligt knæk, da CFR Cluj chokerede hjemmeholdet og bragte sig foran 1-0 efter 27 minutter ved Cosmin Tilincă. På det tidspunkt var du og resten af stadion klar over, at Lens nu skulle score to mål for at vinde trofæet og sikre sig den eftertragtede plads i UEFA Cuppen.

Reaktionen fra holdet var dog præcis, hvad fansene håbede på. Kort før pausen, i det 38. minut, udlignede angriberen Daniel Cousin og bragte balance i opgøret. Målet var psykologisk vigtigt og gav fornyet tro. Anden halvleg var en nervepirrende affære, hvor kampen kunne tippe til begge sider. Forløsningen kom med et kvarter igen, da forsvarsspilleren Vitorino Hilton steg til vejrs og headede Lens foran 2-1. Med det resultat var trofæet på vej til Lens, og da Yohan Démont cementerede sejren med målet til 3-1 kort før tid, brød jublen for alvor løs.

Kampens betydning rækker ud over selve resultatet. Sejren sikrede ikke blot Lens et europæisk trofæ, Intertoto Cuppen, men den gav også adgang til UEFA Cuppen i 2005-2006-sæsonen. For klubben og dens tilhængere står kampen som et symbol på holdets karakter og evne til at kæmpe sig tilbage under pres. At gå fra at være bagud og på vej ud af turneringen til at vinde 3-1 i en finale på hjemmebane er præcis den slags drama, der skaber legender. Derfor husker du denne aften som en klassisk europæisk triumf, der blev fejret længe efter slutfløjtet.