Stadio Ennio Tardini

Når du ser Parma spille på hjemmebane, befinder du dig på Stadio Ennio Tardini. Stadionet, der blev indviet i 1923, er et af Italiens ældste og er opkaldt efter Ennio Tardini, en tidligere præsident for klubben, som var drivkraften bag byggeriet, men som desværre døde, inden det stod færdigt. En markant ombygning i starten af 1990’erne fjernede den oprindelige løbebane og bragte tribunerne helt tæt på banen, hvilket skaber en intens og intim atmosfære. I dag har Stadio Ennio Tardini en kapacitet på 22.352 tilskuere, hvilket gør det til et kompakt og stemningsfyldt stadion til både Serie A- og Serie B-kampe.

Sådan kommer du til Stadio Ennio Tardini

Den nemmeste måde at komme til Stadio Ennio Tardini med offentlig transport er fra Parma togstation (Stazione di Parma). Fra pladsen foran stationen kan du tage bybusserne fra selskabet TEP. Linje 8 og 9 kører dig tættest på stadion. Du skal stå af ved stoppestedet på Viale Partigiani d’Italia, hvorfra der kun er et par minutters gang til indgangene. Busturen tager typisk omkring 10-15 minutter afhængigt af trafikken.

Husk at købe din billet på forhånd i en ‘tabaccheria’ (tobakskiosk) eller en aviskiosk, da det er dyrere at købe den ombord på bussen. Du kan også benytte TEP’s app til billetkøb. Som et alternativ kan du gå fra togstationen. Turen tager omkring 20-25 minutter. På kampdage skal du være opmærksom på, at busserne kan være meget fyldte, og der indsættes ofte ekstra busser eller specielle shuttlebusser direkte til stadion.

Kort: Stadio Ennio Tardini

De største Parma Calcio 1913-kampe

14. maj 1992: Parma – Juventus 2-0

Den 14. maj 1992 sikrede Parma sig klubbens første store titel nogensinde ved at vinde Coppa Italia-finalen mod Juventus. Efter at have tabt den første finalekamp skulle holdet vende resultatet på hjemmebane for at løfte trofæet. Opgøret endte med en 2-0 sejr, hvilket var tilstrækkeligt til at sikre den samlede triumf og markere et historisk vendepunkt for klubben.

Grundlaget for comebacket blev lagt lige før pausen, da Alessandro Melli i det 45. minut bragte Parma foran 1-0 på et hovedstød efter et frispark fra Marco Osio. I anden halvleg udbyggede Marco Osio selv føringen i det 61. minut, da han med venstre fod sendte bolden i nettet til slutresultatet 2-0 efter en aflevering fra Stefano Cuoghi.

12. maj 1993: Parma – Royal Antwerp 3-1

Den 12. maj 1993 markerede en historisk milepæl for Parma, da klubben sikrede sig sit første europæiske trofæ ved at vinde finalen i Pokalvindernes Turnering på Wembley. Modstanderen var Royal Antwerp, og Parma bragte sig foran efter blot ni minutter, da Lorenzo Minotti sendte et venstrebensskud i nettet efter et hjørnespark fra Marco Osio. Den belgiske modstander svarede hurtigt igen, da Francis Severeyns udlignede til 1-1 to minutter senere med et venstrebensskud assisteret af Alex Czerniatynski. Efter en halv time genvandt italienerne føringen, da Alessandro Melli headede bolden i mål på et indlæg fra Marco Osio, hvilket sikrede en pausestilling på 2-1.

Kampen blev endegyldigt afgjort i anden halvleg, hvor Parma cementerede sejren kort før tid. I det 84. minut modtog Stefano Cuoghi et indlæg fra Georges Grün og scorede til slutresultatet 3-1 med et højrebensskud. Sejren betød, at Parma kunne løfte trofæet i Pokalvindernes Turnering og dermed skrive sig ind i europæisk fodboldhistorie med klubbens første internationale titel.

17. maj 1995: Juventus – Parma 1-1

Den 17. maj 1995 mødte Parma Juventus i returkampen af UEFA Cup-finalen, hvor udfaldet sikrede Parma den samlede sejr i turneringen. Juventus bragte sig foran efter 33 minutter, da Gianluca Vialli scorede med venstrebenet efter en aflevering fra Moreno Torricelli. Målet sendte Juventus til pause med en føring på 1-0.

I anden halvleg sikrede Parma sig det uafgjorte resultat, der var nødvendigt for at vinde trofæet. I det 54. minut udlignede Dino Baggio til slutresultatet 1-1, da han headede et indlæg fra Roberto Mussi i mål. Det uafgjorte resultat betød, at Parma vandt finalen samlet.

5. maj 1999: Fiorentina – Parma 2-2

Den 5. maj 1999 spillede Parma returkampen i Coppa Italia-finalen mod Fiorentina, hvor et uafgjort resultat på 2-2 sikrede klubben sin anden pokaltitel i historien på reglen om udebanemål. Parma bragte sig foran kort før pausen, da Hernán Crespo i det 42. minut scorede med højrefoden til stillingen 0-1 efter en aflevering fra Diego Fuser.

Fiorentina svarede igen tidligt i anden halvleg, da Tomas Repka udlignede til 1-1 med et højrebensskud i det 48. minut på oplæg af Edmundo. Hjemmeholdet bragte sig yderligere foran efter 62 minutter ved Sandro Cois, der headede et frispark fra Rui Costa i nettet til 2-1. Det afgørende øjeblik indtraf i det 71. minut, hvor Paolo Vanoli headede et indlæg fra Enrico Chiesa i mål til slutresultatet 2-2, hvilket var nok til at sende trofæet til Parma.

12. maj 1999: Parma – Marseille 3-0

Den 12. maj 1999 sikrede Parma sig klubbens anden UEFA Cup-titel ved finalen mod Olympique Marseille i Moskva. Opgøret står som en milepæl i klubbens historie, da det italienske mandskab vandt en overbevisende sejr og dermed cementerede deres position i toppen af europæisk fodbold. Kampen er udvalgt på baggrund af den historiske betydning af at vinde turneringen for anden gang, hvilket blev sikret gennem en effektiv offensiv præstation.

Parma bragte sig foran efter 26 minutter, da Hernán Crespo scorede til 1-0 med et højrebensskud uden assist. Ti minutter senere udbyggede Paolo Vanoli føringen til pausestillingen 2-0 ved at heade et indlæg fra Diego Fuser i nettet. I anden halvleg lukkede Enrico Chiesa kampen definitivt, da han i det 55. minut gjorde det til slutresultatet 3-0 på et højrebensskud efter oplæg fra Juan Sebastián Verón.

21. august 1999: AC Milan – Parma 1-2

Den 21. august 1999 mødte Parma de italienske mestre fra AC Milan i kampen om Supercoppa Italiana. Opgøret endte med en 2-1 sejr til Parma, hvilket sikrede klubben trofæet og fuldendte et år med to titler. Første halvleg forblev uden scoringer, og holdene gik til pause med stillingen 0-0, før kampen åbnede sig op efter pausen.

AC Milan bragte sig foran i det 54. minut ved Andrés Guglielminpietro, der scorede på et tap-in efter et hovedstødsoplæg fra Oliver Bierhoff. Parma udlignede i det 66. minut, da Hernán Crespo headede bolden i mål på et indlæg fra Paolo Vanoli. Kampen blev afgjort i det 90. minut, hvor Alain Boghossian sikrede sejren med et hovedstød. Assisten kom fra Hernán Crespo, der headede bolden videre til Boghossian, hvilket fastsatte slutresultatet til 1-2.

10. maj 2002: Parma – Juventus 1-0

Den 10. maj 2002 tog Parma imod Juventus i returkampen af Coppa Italia-finalen. Kampens resultat blev grundlagt allerede i det 3. minut, da Júnior scorede til 1-0 på et venstrebensskud. Scoringen blev sat op af Hidetoshi Nakata, der leverede assisten via et hjørnespark. Føringen holdt kampen ud, og Parma kunne dermed gå fra banen med en sejr over rivalerne fra Torino.

Denne sejr var fundamental, da den sikrede Parma klubbens tredje Coppa Italia-titel i historien. Da det samlede resultat over de to finalekampe endte uafgjort, blev trofæet tildelt Parma baseret på reglen om udebanemål. Det enlige mål i denne kamp var således nok til at tippe det samlede regnskab til Parmas fordel og sikre pokaltriumfen.

18. maj 2018: Spezia – Parma 0-2

Den 18. maj 2018 mødte Parma modstanderen Spezia på udebane i en afgørende kamp i Serie B. Opgøret endte med en sejr på 0-2 til gæsterne, der grundlagde føringen tidligt i første halvleg. Allerede i det 11. minut bragte Fabio Ceravolo Parma foran 0-1 på et oplæg fra Amato Ciciretti. Denne stilling holdt til pausen, hvorefter Amato Ciciretti selv kom på måltavlen i det 61. minut og lukkede kampen med scoringen til slutresultatet.

Sejren fik afgørende historisk betydning, da den sikrede Parma direkte oprykning til Serie A. Dette resultat markerede den tredje oprykning i træk for klubben, der blot få år forinden var startet forfra i Serie D efter en konkurs. Med de tre point mod Spezia fuldendte Parma en hidtil uset rejse gennem det italienske ligasystem ved at avancere fra amatørrækken til den bedste række på tre sæsoner.