Turneringsformat 2025/2026
Süper Lig består af 20 klubber. Turneringen følger et dobbelt-rund-robin-format. Hvert hold møder alle andre modstandere to gange i løbet af en sæson, én gang på hjemmebane og én gang på udebane. En fuld sæson indeholder derfor 38 spillerunder for hver klub. Den samlede vinder er holdet med flest point efter alle kampe er spillet.
Holdene tildeles point baseret på kampresultater. En sejr giver tre point. En uafgjort kamp giver ét point til hvert hold. Et nederlag giver nul point. Ligatabellen rangerer holdene efter det samlede antal point. Ved pointlighed afgøres placeringen af indbyrdes resultater, efterfulgt af målforskel og derefter antal scorede mål.
Ligaplaceringer ved sæsonens afslutning bestemmer kvalifikation til europæiske turneringer. Mesteren og nummer to i ligaen opnår pladser i kvalifikationen til UEFA Champions League. Holdene på tredje- og fjerdepladsen kvalificerer sig til enten UEFA Europa League eller UEFA Europa Conference League, afhængigt af landets aktuelle UEFA-koefficient. Vinderen af den tyrkiske pokalturnering modtager også en plads i Europa League-kvalifikationen. Hvis pokalvinderen allerede er kvalificeret via sin ligaplacering, overgår pladsen til det næstbedst placerede hold i ligaen, som ikke allerede er kvalificeret.
Sæsonen afsluttes med nedrykning for de fire lavest placerede hold i tabellen. Disse fire klubber rykker ned til TFF 1. Lig, den næstbedste række i tyrkisk fodbold. Fra TFF 1. Lig rykker tre hold op til Süper Lig for den efterfølgende sæson. Dette system medfører en reduktion i antallet af hold i Süper Lig fra 20 til 19.
Historie
Det Tyrkiske Fodboldforbund (TFF) grundlagde ligaen i 1959 under navnet Millî Lig. Formålet var at etablere en samlet national turnering for at kåre en enkelt tyrkisk mester. Før 1959 eksisterede der kun regionale ligaer i byer som Istanbul, Ankara og Izmir. Den nye liga skabte en platform for at finde landets stærkeste hold og bestemme Tyrkiets repræsentant i European Cup, forløberen til UEFA Champions League.
De tidlige år var præget af dominans fra Istanbul-klubberne Fenerbahçe, Galatasaray og Beşiktaş. Disse tre klubber etablerede hurtigt deres position i toppen af tyrkisk fodbold. Fenerbahçe vandt den første sæson i 1959. Galatasaray opnåede flere mesterskaber i træk i begyndelsen af 1960’erne. Denne magtbalance definerede ligaen i mange årtier og skabte intense rivaliseringer, som fortsat eksisterer.
Ligaen har gennemgået flere navneændringer. Fra 1963 til 2001 hed turneringen Türkiye 1. Futbol Ligi. I 2001 skiftede den navn til det nuværende Süper Lig. Ligaen har siden da også båret navne fra sponsorer, herunder Turkcell Süper Lig og Spor Toto Süper Lig. Antallet af deltagende hold er også vokset gradvist siden grundlæggelsen, hvor ligaen startede med 16 hold fordelt i to grupper.
Istanbul-klubbernes dominans blev brudt i perioden fra midten af 1970’erne til midten af 1980’erne. Trabzonspor, en klub fra Sortehavsregionen, vandt seks mesterskaber i denne periode og etablerede sig som den fjerde store magtfaktor i tyrkisk fodbold. En anden mindeværdig periode var slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne, hvor Galatasaray opnåede fire mesterskaber i træk og vandt UEFA Cuppen i 2000. I nyere tid har andre klubber også vundet titlen. Bursaspor vandt mesterskabet i 2010, og İstanbul Başakşehir vandt i 2020, hvilket viser en øget konkurrence i ligaen.
Top 5: Flest titler
Fordelingen af mesterskaber i Süper Ligs historie er koncentreret omkring et fåtal af klubber. Disse hold har opnået vedvarende succes og udgør toppen af tyrkisk fodbold. Listen over flest vundne titler afspejler denne historiske magtbalance.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. Fenerbahce | 28 titler |
| 2. Galatasaray | 26 titler |
| 3. Besiktas | 21 titler |
| 4. Trabzonspor | 7 titler |
| 5. Harp Okulu | 3 titler |
Fenerbahce – 28 titler
Fenerbahçe har vundet 28 tyrkiske mesterskaber. Klubben er en af de mest succesfulde i landets fodboldhistorie. Succesen begyndte med den første udgave af den nationale liga, Millî Lig, som klubben vandt i 1959. Denne tidlige dominans fortsatte med yderligere fire titler i 1960’erne, hvilket cementerede klubbens status i toppen af tyrkisk fodbold.
En anden markant periode for klubben var i midten af 1980’erne, hvor det blev til to mesterskaber. I nyere tid er titlen i 2006-07-sæsonen særligt bemærkelsesværdig. Dette mesterskab blev vundet i klubbens 100-års jubilæum og står som et vigtigt øjeblik i Fenerbahçes historie.
Galatasaray – 26 titler
Galatasaray er noteret for 26 tyrkiske mesterskaber. Klubben udgør en af de mest dominerende kræfter i ligaens historie. Den første succesfulde periode for klubben var i 1960’erne, hvor holdet sikrede sig tre mesterskaber og etablerede sin position i toppen af tyrkisk fodbold.
Klubbens mest markante periode fandt sted fra 1996 til 2000. Under træner Fatih Terim vandt holdet fire mesterskaber i træk. Denne periode med national dominans kulminerede med sejren i UEFA Cuppen i år 2000, hvilket står som klubbens største internationale præstation.
Et andet mindeværdigt mesterskab kom i 2011-12-sæsonen. Et slutspilsformat, Süper Final, afgjorde titlen det år. Galatasaray sikrede sig mesterskabet i den sidste kamp med et uafgjort resultat mod ærkerivalen Fenerbahçe på deres hjemmebane.
Besiktas – 21 titler
Beşiktaş indtager tredjepladsen på listen over tyrkiske mestre med 21 nationale mesterskaber. Klubbens succes er fordelt over flere perioder i turneringens historie.
Den mest markante dominans fandt sted i starten af 1990’erne under den engelske træner Gordon Milne. Holdet vandt tre mesterskaber i træk fra 1990 til 1992. Sæsonen 1991-92 er særligt bemærkelsesværdig, da klubben gennemførte hele turneringen uden et eneste nederlag.
Et andet mindeværdigt mesterskab kom i 2002-03 sæsonen, hvor sejren markerede klubbens 100-års jubilæum. I nyere tid sikrede klubben sig to titler i træk i 2015-16 og 2016-17. Mesterskabet i 2020-21 blev vundet på sidste spilledag og afgjort på en snæver målforskel.
Trabzonspor – 7 titler
Trabzonspor indtager fjerdepladsen med syv mesterskaber. Klubben brød som den første Istanbul-klubbernes dominans i tyrkisk fodbold. Seks af titlerne kom i en gylden periode fra 1976 til 1984. Denne succes etablerede klubben som en fast del af landets fodboldelite.
Efter mesterskabet i 1984 fulgte en lang periode uden titler for klubben. Ventetiden på det syvende mesterskab varede 38 år. Titlen kom i sæsonen 2021-22 og markerede en tilbagevenden til toppen af tyrkisk fodbold. Mesterskabet udløste massive fejringer i byen Trabzon og blandt klubbens tilhængere.
Harp Okulu – 3 titler
Harp Okulu vandt 3 nationale mesterskaber. Klubbens titler stammer fra perioden før den professionelle Süper Ligs etablering i 1959. Sejrene kom i 1924, 1927 og 1944.
Mesterskabet i 1924 har en særlig plads i tyrkisk fodboldhistorie. Det var det første tyrkiske fodboldmesterskab nogensinde. Denne sejr cementerede klubbens status som en af de tidlige magtfaktorer i landets fodbold. Klubbens succes var koncentreret i fodboldens tidlige, amatørprægede år, og holdet er i dag ikke en del af den professionelle struktur.