Tottenham-kampe

1961: Tottenham – Leicester 2-0

FA Cup-finale

Den 6. maj 1961 skrev Tottenham historie ved at besejre Leicester 2-0 i FA Cup-finalen og dermed blive det første hold i det 20. århundrede til at vinde The Double – både ligaen og FA Cuppen i samme sæson. Det var kulminationen på en af de største sæsoner i engelsk fodbold, hvor Spurs dominerede både i ligaen og pokalturneringen under ledelse af den legendariske manager Bill Nicholson.

Optakt
Tottenham havde været Englands bedste hold i sæsonen 1960/61. De havde allerede sikret sig First Division-titlen i overlegen stil og var nu på jagt efter at cementere deres plads i historien ved at blive det første hold siden Aston Villa i 1897 til at vinde The Double.

Leicester, der var kendt for deres stærke defensiv og organiserede spil, var dog fast besluttet på at spolere festen. De havde kæmpet sig frem til finalen efter en hård semifinale mod Sheffield United, som endte med hele to omkampe. Leicester var særligt frygtede for deres fysiske spillestil. Spurs vidste derfor, at de stod over for en hård kamp, men de havde den tekniske kvalitet til at sikre sig deres plads i historiebøgerne.

Kampen
Tottenham startede kampen som det dominerende hold, men Leicester stod kompakt og tillod ikke mange chancer. I det 66. minut kom det længe ventede gennembrud. Bobby Smith, Tottenhams kraftfulde angriber, modtog bolden i feltet, vendte elegant og sendte et kraftfuldt skud i nettet til 1-0. Jubelen fra Spurs-fansene kunne høres over hele Wembley – de var nu blot 25 minutter fra at fuldføre The Double.

Ni minutter senere blev det endnu bedre for Spurs. Terry Dyson, der havde været en af sæsonens store profiler, dukkede op i feltet og headede bolden forbi Banks til 2-0. Leicester kæmpede for at komme tilbage, men det var for sent. Tottenham holdt stand, og da dommeren fløjtede af, kunne Bill Nicholsons mandskab juble – de havde skrevet historie.

Efter kampen
Ved slutfløjtet stormede Spurs-spillerne banen i ren eufori. De havde ikke bare vundet FA Cuppen – de havde opnået en bedrift, som ingen anden klub i det 20. århundrede havde formået. Bill Nicholson blev hyldet som en taktisk mester, mens spillere som Bobby Smith, Terry Dyson og Danny Blanchflower cementerede deres status som legender.

Kampen står stadig som en af de største i Tottenhams historie, ikke kun på grund af FA Cup-triumfen, men fordi den cementerede klubbens plads blandt de allerstørste i engelsk fodbold. The Double fra 1961 er stadig en af de mest berømte bedrifter i engelsk fodboldhistorie, og det gjorde Tottenham til et navn, der blev respekteret både nationalt og internationalt.

For Spurs-fans er dette øjeblik et af de stolteste i klubbens historie, en tid hvor de ikke bare var konkurrencedygtige – de var Englands bedste hold.

Læs mere om kampen
fa-cupfinals.co.uk/1961
en.wikipedia.org/1961_FA_Cup_final

1963: Tottenham – Atlético Madrid 5-1

Cup Winners’ Cup-finale

Den 15. maj 1963 skrev Tottenham historie ved at blive den første engelske klub nogensinde til at vinde en europæisk titel, da de knuste Atlético Madrid 5-1 i finalen i Pokalvindernes Turnering. Det var en triumf, der cementerede Spurs som et af Europas stærkeste hold og en aften, der for alvor satte engelsk fodbold på landkortet.

Optakt
Tottenham havde domineret engelsk fodbold i begyndelsen af 1960’erne under ledelse af Bill Nicholson. Efter at have vundet The Double i 1960/61 og FA Cuppen i 1961/62, havde de nu chancen for at teste deres styrke på den europæiske scene.

Finalemodstanderen var Atlético Madrid, et stærkt spansk hold, der havde vundet turneringen året før. De var kendt for deres defensive organisation og hårdføre spillestil, men Tottenham havde et af de mest frygtindgydende angreb i Europa med spillere som Jimmy Greaves, Bobby Smith og Terry Dyson.

Kampen
Finalen blev spillet på De Kuip i Rotterdam, og Tottenham gik ind til kampen med offensiv selvtillid. Atlético Madrid var kendt for deres taktiske styrke, men de blev hurtigt overvældet af Spurs’ dynamiske angrebsspil.

I det 16. minut kom det første mål. Jimmy Greaves, Tottenhams næstmest scorende spiller nogensinde (efter Harry Kane), viste sin kliniske afslutningsevne ved at sende bolden i nettet efter et flot opspil fra midtbanen. Tottenham var foran, og de gav ikke slip på føringen.

Kort før pausen blev det endnu bedre for Spurs. I det 35. minut øgede John White føringen til 2-0, da han afsluttede en hurtig kontra med et præcist skud. Atlético Madrid var chokerede og kæmpede for at finde svar på Tottenhams aggressive angreb.

Efter pausen fik Atlético Madrid dog et livline, da Jorge Mendonça reducerede til 2-1 i det 47. minut. Det gav spanierne nyt håb, men det varede ikke længe.

I det 67. minut slog Tottenham tilbage. Terry Dyson scorede sit første mål i kampen, og nu var det klart, at Atlético ikke kunne følge med Spurs’ offensive tempo. Jimmy Greaves fulgte op med et fjerde mål, og i det 85. minut satte Terry Dyson det sidste søm i kisten med en flot afslutning til 5-1.

Tottenham havde ikke bare vundet – de havde ydmyget de forsvarende mestre i en af de mest imponerende europæiske finaler nogensinde.

Efter kampen
Ved slutfløjtet stormede Spurs-spillerne banen i ekstase. De havde gjort det, som ingen engelsk klub før dem havde gjort – de havde vundet et europæisk trofæ. Bill Nicholson blev hædret som en af Europas største trænere, mens Jimmy Greaves, John White og Bobby Smith blev hyldet som helte.

Tottenham var nu ikke blot en engelsk storklub – de var en europæisk stormagt. Deres dominans i finalen sendte et stærkt signal om, at engelske hold kunne konkurrere på den allerstørste scene, og sejren blev en inspirationskilde for fremtidige engelske succeser i Europa.

Kampen står stadig som en af de største i Tottenhams historie. En påmindelse om en tid, hvor Spurs var pionerer for engelsk fodbold i Europa.

Læs mere om kampen
transfermarkt.com/tottenham-hotspur-atletico-madrid
en.wikipedia.org/1963_European_Cup_Winners_Cup_final

1991: Tottenham – Nottingham Forest 2-1

FA Cup-finale

Den 18. maj 1991 vandt Tottenham deres ottende FA Cup-titel efter en dramatisk finalesejr over Nottingham Forest. Kampen blev især husket for Paul Gascoignes kaotiske start, hvor han pådrog sig en alvorlig skade efter blot 15 minutter, og for Des Walkers selvmål i forlænget spilletid, der sikrede Spurs sejren.

Det var en finaleaften fyldt med følelser, smerte og triumf, hvor Tottenham endnu en gang cementerede deres status som en af de mest succesrige klubber i FA Cup-historien.

Optakt
Tottenham havde nået finalen i en ellers turbulent tid for klubben. De var økonomisk pressede, og der var rygter om en mulig overtagelse. Trods dette havde holdet, under ledelse af Terry Venables, spillet sig frem til finalen og stod nu over for Brian Cloughs Nottingham Forest – en klub, der stadig havde gløden fra deres storhedstid i slutningen af 1970’erne.

Paul Gascoigne, Tottenhams store stjerne, var den mest omtalte spiller før kampen. Han havde været i forrygende form i hele turneringen og blev betragtet som manden, der kunne sikre Spurs endnu en FA Cup-triumf. Men det skulle vise sig at blive en aften, hvor Gazza endte som den tragiske figur.

Kampen
Kampen startede i et højt tempo, men Paul Gascoigne var tydeligt overtændt. Allerede i de første minutter lavede han et par vilde tacklinger, og efter blot 15 minutter forsøgte han en overivrig tackling på Nottingham Forests Gary Charles. Det resulterede i en alvorlig knæskade for Gascoigne, og han måtte forlade banen på en båre – en dramatisk drejning, der ændrede kampens dynamik.

Kort efter Gazza blev skadet, bragte Nottingham Forest sig foran. I det 16. minut headede Stuart Pearce et frispark direkte i nettet til 1-0. Spurs-fansene var chokerede – deres største stjerne var ude, og de var nu bagud i finalen.

Tottenham kæmpede sig dog tilbage, og i anden halvleg kom udligningen. I det 55. minut sendte Paul Stewart sendte et kraftfuldt skud afsted, der passerede Crossley til 1-1. Tottenham var tilbage i kampen, og Wembley summede af spænding.

Da de 90 minutter var spillet, stod det stadig 1-1, og kampen gik i forlænget spilletid. I det 94. minut sendte Tottenham et hjørnespark ind i feltet, og Des Walker, Nottingham Forests forsvarsklippe, var uheldig at heade bolden i eget net. Spurs var foran 2-1, og det viste sig at være kampens afgørende mål.

Nottingham Forest forsøgte at svare tilbage, men Spurs’ forsvar stod solidt, og da dommeren fløjtede for sidste gang, kunne Tottenham fejre endnu en FA Cup-triumf.

Efter kampen
Sejren sikrede Tottenham deres ottende FA Cup-titel, hvilket på daværende tidspunkt gjorde dem til den mest succesrige klub i turneringens historie. Det var også en stor triumf for manager Terry Venables, der kort efter overtog det engelske landshold.

For Spurs-fans er dette stadig en af de største aftener i klubbens historie. Det var indtil videre sidste gang, klubben vandt FA Cuppen. Sejren cementerede klubbens arv i turneringen, men Gazza-skaden kastede en skygge over triumfen og ændrede både hans og klubbens fremtid.

Læs mere om kampen
fa-cupfinals.co.uk/1991
en.wikipedia.org/1991_FA_Cup_final

2008: Tottenham – Arsenal 5-1

Ligacup-semifinale

Den 22. januar 2008 skrev Tottenham historie i North London-derbyet, da de knuste Arsenal 5-1 i Ligacup-semifinalen og sikrede sig en plads i finalen. Det var ikke bare en sejr – det var en ydmygelse af ærkerivalerne og Tottenhams første triumf over Arsenal i mere end ni år. White Hart Lane eksploderede i ekstase, da Spurs leverede en af deres mest mindeværdige præstationer i moderne tid.

Optakt
Tottenham havde haft det svært mod Arsenal i årene op til denne kamp. De havde ikke slået rivalerne i 21 opgør i træk, og i Ligacup-semifinalen året før havde Arsenal slået dem ud efter forlænget spilletid. Denne gang var Spurs fast besluttet på at tage revanche.

Første opgør på Emirates Stadium var endt 1-1, hvilket gav Tottenham en gylden mulighed for at gå videre foran deres egne fans. Arsenal, under Arsène Wenger, stillede med et ungt, men talentfuldt hold, mens Spurs, ledet af Juande Ramos, havde en stærk startopstilling med spillere som Robbie Keane, Jermaine Jenas og Dimitar Berbatov.

Kampen
Tottenham startede kampen i et hæsblæsende tempo og tog hurtigt kontrollen. Efter blot 3 minutter kom det første gennembrud. Jermaine Jenas drev bolden frem og sendte et skud afsted fra kanten af feltet, der gik i nettet via stolpen. White Hart Lane eksploderede i jubel – Spurs var foran.

I det 27. minut blev det endnu bedre for hjemmeholdet. En farlig bold fra Aaron Lennon tvang Nicklas Bendtner til at lave et selvmål i et forsøg på at cleare bolden. 2-0 til Spurs, og Arsenal var rystede.

Efter pausen gik Tottenham efter at lukke kampen, og det gjorde de på spektakulær vis. I det 48. minut leverede Robbie Keane et af aftenens bedste øjeblikke, da han drejede rundt og afsluttede flot fra kanten af feltet til 3-0.

White Hart Lane var elektrisk, men Spurs var ikke færdige endnu. I det 60. minut splittede Robbie Keane Arsenals forsvar med en perfekt aflevering, der sendte Aaron Lennon alene igennem, og han scorede sikkert til 4-0.

Arsenal var i ruiner, mens Spurs-fansene fejrede, som om de allerede havde vundet finalen. Arsenal fik et trøstmål i det 70. minut, da Emmanuel Adebayor reducerede til 4-1, men det ændrede ikke på kampens udfald. I overtiden cementerede Steed Malbranque ydmygelsen ved at score til 5-1 efter en hurtig kontra, og den endelige sejr var en realitet.

Efter kampen
Da dommeren fløjtede for sidste gang, brød White Hart Lane ud i ren ekstase. Tottenham havde ikke bare slået Arsenal – de havde knust dem i en af deres største sejre nogensinde i et North London-derby. Det var en triumf, der markerede en milepæl for Spurs, og spillerne fejrede, som om de allerede havde vundet finalen.

Robbie Keane og Jermaine Jenas var aftenens store helte, mens Juande Ramos blev hyldet som manden, der endelig havde brudt Arsenals dominans over Tottenham. Spurs gik videre til finalen, hvor de besejrede Chelsea og sikrede sig deres første trofæ i ni år.

Selvom Spurs siden har haft større bedrifter, er denne kamp stadig en af de mest elskede af klubbens fans. For første gang i næsten et årti kunne Spurs-fans prale af en sejr over Arsenal, og det blev ikke bare en sejr – det blev en total ydmygelse.

Læs mere om kampen
espn.co.uk/arsenal-tottenham-hotspur
transfermarkt.com/tottenham-hotspur-arsenal

2008: Tottenham – Chelsea 2-1

Ligacup-finale

Den 24. februar 2008 vandt Tottenham deres første trofæ i ni år, da de besejrede Chelsea 2-1 i Ligacup-finalen på Wembley. Det var en sejr, der markerede et vendepunkt for Spurs, da de havde været uden sølvtøj siden FA Cup-triumfen i 1999. Kampen var fyldt med drama, fysisk intensitet og en forlænget spilletid, hvor Jonathan Woodgate blev den uventede helt med det afgørende mål.

Optakt
Tottenham var i 2008 et hold, der kæmpede for at etablere sig blandt Premier Leagues bedste. De havde talentfulde spillere, men manglede den stabilitet og vindermentalitet, som de største klubber havde. Efter en skuffende start på sæsonen blev Juande Ramos ansat som manager i oktober 2007, og han havde hurtigt fået sat sit præg på holdet.

Chelsea, derimod, var på jagt efter endnu en titel under Avram Grant, der havde overtaget holdet efter José Mourinhos opsigtsvækkende afgang tidligere på sæsonen. De havde et erfarent mandskab med spillere som Didier Drogba, Frank Lampard og John Terry, og var favoritter til at vinde finalen.

Kampen
Kampen startede med Chelsea i kontrol, og Tottenham blev presset langt tilbage på banen. Efter 39 minutter fik Chelsea deres gennembrud, da Didier Drogba sendte et frispark forbi Paul Robinson og ind i nettet til 1-0. Et klassisk Drogba-mål, og Chelsea virkede på vej mod endnu et trofæ.

Tottenham svarede dog igen efter pausen og begyndte at spille mere aggressivt. I det 68. minut blev Dimitar Berbatov sendt frem i feltet, hvor hans forsøg på en afslutning ramte hånden på Chelsea-anfører John Terry. Dommeren pegede på pletten, og Berbatov tog ansvaret. Han eksekverede straffesparket iskoldt og udlignede til 1-1.

Med begge hold jagtende et sejrsmål blev kampen mere fysisk og intens, og uden flere mål i ordinær spilletid, gik kampen i forlænget. Her skete det afgørende øjeblik kun fire minutter inde i den første ekstra halvleg. Jermaine Jenas sendte et frispark ind i feltet, hvor Petr Čech kom stormende ud, men Tottenham-forsvareren Jonathan Woodgate kom først på bolden. Hans hovedstød ramte Čech og sprang tilbage i nettet til 2-1.

Chelsea forsøgte desperat at finde en udligning, men Spurs forsvarede sig heroisk. Michael Dawson og Ledley King var solide i midterforsvaret, mens Robinson leverede vigtige redninger. Da dommeren fløjtede for sidste gang, eksploderede Tottenham-fansene i jubel – deres første trofæ i ni år var sikret.

Efter kampen
Sejren var en enorm milepæl for Tottenham. De havde besejret en af Premier Leagues mest dominerende klubber på det tidspunkt og brudt en næsten et årti lang trofétørke. Jonathan Woodgate blev den store helt, og hans mål er stadig et af de mest mindeværdige i klubbens nyere historie.

Juande Ramos blev hyldet som en taktisk snu manager, der havde fået det bedste ud af sit hold. Selvom hans tid i Tottenham ikke endte med at blive langvarig, vil denne triumf altid stå som et højdepunkt i hans karriere.

For Chelsea var det en skuffelse at tabe en finale til deres London-rivaler. Det var en sæson præget af usikkerhed efter Mourinhos afgang, og finalen viste, at holdet stadig manglede den stabilitet, de havde haft under portugiseren.

Kampen står stadig som en af de største triumfer for Tottenham i nyere tid. Selvom klubben siden da har nået nye højder i Champions League og Premier League, er Ligacup-triumfen fra 2008 stadig det sidste trofæ, de har vundet.

Læs mere om kampen
en.wikipedia.org/2008_Football_League_Cup_final
espn.co.uk/chelsea-tottenham-hotspur

2008: Arsenal – Tottenham 4-4

Premier League

Den 29. oktober 2008 spillede Tottenham og Arsenal et af de mest spektakulære North London Derbies i Premier Leagues historie, da Spurs sikrede sig et vanvittigt 4-4-resultat på Emirates Stadium. Det var en kamp fyldt med fremragende mål, skiftende momentum og en afslutning, der sendte Tottenham-fansene i ekstase.

Kampen var ikke blot en af de mest mindeværdige i klubbens historie, den markerede også begyndelsen på Harry Redknapps tid som manager – og sikrede ham en uforglemmelig start på jobbet.

Optakt
Tottenham var kommet skidt fra start i sæsonen 2008/09 og befandt sig på sidstepladsen i Premier League, da de gik ind til kampen mod Arsenal. Efter en katastrofal start, hvor holdet kun havde fået to point i de første otte kampe, blev manager Juande Ramos fyret, og Harry Redknapp blev hentet ind som ny træner blot få dage før derbyet.

Arsenal, derimod, var i god form og jagtede en plads i toppen af ligaen. Med spillere som Cesc Fàbregas, Robin van Persie og Emmanuel Adebayor var de storfavoritter til at tage sejren over deres rivaler på Emirates Stadium.

Tottenham havde alt at bevise – og det gjorde de med en præstation, der gik over i Premier League-historien.

Kampen
Tottenham fik en drømmestart, da David Bentley scorede et af de mest ikoniske mål i North London Derby-historien. Efter blot 13 minutter modtog han bolden langt fra mål og sendte et utroligt langskud afsted, som svævede over Manuel Almunia og ned i nettet til 1-0. Bentley sprintede mod Tottenham-fansene.

Men Arsenal svarede tilbage. I det 37. minut headede Mikaël Silvestre et hjørnespark i nettet til 1-1, og blot et minut efter pausen gjorde William Gallas det til 2-1 efter endnu et hjørnespark.

Tottenham kæmpede for at komme tilbage, men Arsenal øgede føringen til 3-1 i det 64. minut, da Emmanuel Adebayor scorede efter en flot aflevering fra Samir Nasri. På dette tidspunkt så det ud til, at Arsenal ville løbe Tottenham over ende.

Tottenham nægtede dog at give op, og blot tre minutter senere reducerede Darren Bent til 3-2 efter en fejl fra Arsenal-forsvaret. Men Arsenal svarede straks igen, da Robin van Persie øgede til 4-2 kun ét minut efter.

Med 88 minutter spillet så Arsenal ud til at have sikret sejren, men Spurs havde én sidste kraftanstrengelse tilbage. I det 89. minut reducerede Jermaine Jenas til 4-3 med et flot langskud, der skruede ind i det lange hjørne.

Og så skete det utrolige. I det 94. minut opsnappede Luka Modrić en bold og sendte et skud afsted, der ramte stolpen. Bolden sprang ud til Aaron Lennon, som hurtigt sendte returen i nettet til 4-4! Tottenham-spillerne løb vilde af jubel, mens Arsenal-fansene stod lamslåede tilbage.

Dommeren fløjtede kort efter af, og Tottenham havde skabt et af de vildeste comebacks i Premier League-historien.

Efter kampen
Efter kampen beskrev Harry Redknapp det som “et af de mest utrolige resultater, jeg nogensinde har set.” På trods af at Tottenham kun fik ét point, føltes det som en sejr for Spurs-fansene, mens Arsenal-spillerne var knuste over at have smidt en tilsyneladende sikker sejr væk.

Kampen markerede begyndelsen på en ny æra for Tottenham. Under Redknapp begyndte holdet at finde stabilitet, og blot to sæsoner senere ville de kvalificere sig til Champions League for første gang.

Kampen bliver stadig betragtet som et vildeste North London Derbies nogensinde. Den var et symbol på Tottenham under Harry Redknapp – et hold med ukuelig vilje, der aldrig gav op. Resultatet markerede et skifte i klubbens udvikling. Fire år senere skulle de endelig bryde Arsenals dominans og slutte foran dem i ligaen.

Læs mere om kampen
premierleague.com/2008-tottenham-arsenal
espn.com/tottenham-hotspur-arsenal

2009: Tottenham – Wigan 9-1

Premier League

Den 22. november 2009 leverede Tottenham en af de mest ekstreme ydmygelser i Premier Leagues historie, da de knuste Wigan 9-1 på White Hart Lane. Det var ikke bare klubbens største sejr i Premier League, men også en kamp, der cementerede Jermain Defoe som en af de mest dødbringende angribere i ligaens historie, da han scorede hele fem mål i anden halvleg.

Optakt
Tottenham var under Harry Redknapp ved at etablere sig som en af Englands stærkeste klubber igen efter flere sæsoner med skuffende placeringer. De var på jagt efter en top-fire-placering, der ville sikre dem Champions League-deltagelse for første gang i klubbens historie. Wigan, på den anden side, var et midterhold, der kæmpede for at holde sig fri af nedrykning, men som på deres bedste dage godt kunne overraske de store klubber.

Spurs havde været stærke på hjemmebane denne sæson, men ingen havde forudset det angrebsshow, der ventede på White Hart Lane.

Kampen
Kampen startede i et roligt tempo, og Wigan så i de første 45 minutter ud til at kunne give Tottenham kamp til stregen. I det 9. minut åbnede Peter Crouch scoringen med et velplaceret hovedstød, men trods Spurs’ dominans forblev det 1-0 ved pausen.

Det, der fulgte i anden halvleg, var en af de mest eksplosive offensive præstationer i Premier Leagues historie. På blot 36 minutter scorede Tottenham otte mål, og Jermain Defoe leverede en af de mest ikoniske individuelle præstationer nogensinde.

I det 51. minut startede Defoe sin målscoringsfest ved at afslutte et flot opspil fra Aaron Lennon. Tre minutter senere var han på pletten igen efter en hurtig omstilling, hvor han sprintede forbi forsvaret og sendte bolden i nettet. Fire minutter efter fuldendte han sit hattrick på blot syv minutter, hvilket var det næsthurtigste hattrick i Premier Leagues historie.

Spurs var nu foran 4-0, men de var ikke færdige. I det 64. minut øgede Aaron Lennon føringen til 5-0, og blot fire minutter senere var Defoe tilbage med sit fjerde mål. Wigan-forsvaret var i total opløsning, og i det 87. minut scorede Defoe sit femte mål, hvilket gjorde ham til kun den tredje spiller i Premier League-historien til at score fem mål i én kamp.

I de døende minutter fik David Bentley heldigt bolden i nettet efter et skud, der ramte overliggeren og derefter Wigans målmand Chris Kirkland. Niko Kranjčar afsluttede målfesten i overtiden med et flot langskud til 9-1.

Det eneste Wigan kunne glæde sig over var Paul Scharners trøstemål, men det betød ingenting i en kamp, hvor de havde lidt en af de værste ydmygelser i Premier League-historien.

Efter kampen
Ved slutfløjtet jublede Spurs-fansene over en af klubbens mest spektakulære sejre nogensinde. Jermain Defoe blev naturligvis dagens store helt og satte en rekord, der stadig står som en af de mest imponerende individuelle præstationer i Premier League.

Harry Redknapp roste sit hold for deres offensive spil og kaldte det “den bedste præstation, vi har haft i denne sæson.” På den anden side var Wigans manager Roberto Martínez chokeret og beskrev kampen som “en total katastrofe.”

Kampen cementerede Tottenhams angrebsstyrke under Harry Redknapp og blev et springbræt for deres succesfulde sæson, hvor de endte i Premier Leagues top fire og kvalificerede sig til Champions League for første gang nogensinde.

Læs mere om kampen
premierleague.com/2009-tottenham-wigan
espn.com/tottenham-hotspur-wigan

2010: Tottenham – Inter 3-1

Champions League-gruppespil

Den 2. november 2010 leverede Tottenham en af deres mest ikoniske europæiske præstationer nogensinde, da de besejrede de forsvarende Champions League-mestre, Inter, med 3-1 på White Hart Lane. Kampen blev kendt som Gareth Bales definitive gennembrud på den største scene, hvor han fuldstændig terroriserede en af verdens bedste højrebacks, Maicon, og cementerede sin status som en af Europas mest frygtindgydende spillere.

Optakt
Tottenham havde kvalificeret sig til Champions League-gruppespillet for første gang i klubbens historie. De var blevet placeret i en svær gruppe med Inter, Werder Bremen og Twente. De havde allerede mødt Inter i det første opgør på San Siro, hvor de var bagud 4-0 ved pausen, men en utrolig anden halvleg fra Gareth Bale, hvor han scorede et hattrick, gav dem håb trods et 4-3-nederlag.

Returkampen i London var nu en mulighed for revanche. Inter var stadig favoritter, men Spurs var fast besluttet på at vise, at de kunne konkurrere med Europas bedste.

Kampen
Tottenham satte sig hurtigt på kampen og pressede Inter med deres hurtige offensiv. Allerede efter 18 minutter eksploderede stadion, da Rafael van der Vaart scorede kampens første mål. Luka Modrić drev bolden frem og sendte en perfekt aflevering til Van der Vaart, der køligt afsluttede forbi Julio Cesar.

Inter forsøgte at kæmpe sig tilbage, men de blev gang på gang frustreret af Spurs’ hurtige kombinationsspil. Og så trådte Gareth Bale for alvor i karakter.

I det 61. minut lavede Bale et vanvittigt løb ned ad venstrekanten, hvor han fuldstændig satte Maicon af, inden han sendte et præcist indlæg til Peter Crouch, der let kunne prikke bolden i mål til 2-0. White Hart Lane eksploderede i jubel, mens Inter-spillerne begyndte at se fortabte ud.

Inter fik en reducering i det 80. minut, da Samuel Eto’o, en af verdens bedste angribere på det tidspunkt, udnyttede en sjælden fejl i Spurs-forsvaret og sendte bolden i nettet til 2-1. Det gav Inter et glimt af håb, men Bale var ikke færdig.

Blot fem minutter senere sprintede han endnu engang ned ad venstrekanten, efterlod Maicon i støvet og sendte bolden perfekt ind til Roman Pavlyuchenko, der gjorde det til 3-1. Kampen var afgjort, og Spurs havde besejret de forsvarende Champions League-mestre i en af deres største europæiske aftener nogensinde.

Efter kampen
Ved slutfløjtet blev Gareth Bale hyldet som kampens ubestridte stjerne. Hans præstation mod Maicon, der dengang blev betragtet som en af verdens bedste højrebacks, var intet mindre end sensationel. Jose Mourinho, der tidligere havde trænet Inter, sagde efter kampen: “Bale er en af de bedste spillere i verden lige nu.”

Tottenham var nu tæt på at sikre sig en plads i knockout-fasen af Champions League, og sejren mod Inter cementerede dem som en reel trussel i turneringen. Harry Redknapp, Spurs’ manager, beskrev det som “en af de største nætter i klubbens historie.”

Kampen blev afgørende for Gareth Bales karriere. Efter denne aften var han ikke længere blot et ungt talent – han var en superstjerne. Hans præstation mod Maicon blev ikonisk, og blot tre år senere ville han blive verdens dyreste spiller, da han skiftede til Real Madrid.

Læs mere om kampen
uefa.com/tottenham-vs-inter
espn.co.uk/tottenham-inter

2019: Manchester City – Tottenham 4-3

Champions League-kvartfinale

Den 17. april 2019 leverede Tottenham og Manchester City en af de mest mindeværdige Champions League-kampe nogensinde, da Spurs avancerede til semifinalen på reglen om udebanemål efter en dramatisk 4-3-sejr til City. Kampen var fyldt med kaos, mål, VAR-drama og et sidste øjebliks kontrovers, der sikrede Spurs deres første Champions League-semifinale i klubbens historie.

Optakt
Tottenham og Manchester City var to af Englands stærkeste hold i 2018/19-sæsonen. City var under Pep Guardiola en af Europas mest dominerende klubber, mens Spurs under Mauricio Pochettino var et talentfuldt hold, der kæmpede mod de økonomisk stærkere klubber.

Første opgør i London var endt med en smal 1-0-sejr til Tottenham efter en scoring af Son Heung-min, men City var fortsat favoritter til at gå videre, især på Etihad Stadium, hvor de var næsten ustoppelige. Spurs vidste, at de måtte kæmpe til det sidste for at forsvare deres føring og drømme om en plads i semifinalen.

Kampen
Fra første minut eksploderede kampen i et kaos af mål og drama. Kun fire minutter inde scorede Raheem Sterling for City efter en flot aktion, og det så ud til at blive en lang aften for Tottenham.

Men Spurs svarede igen med lynets hast. Blot tre minutter senere begik Aymeric Laporte en fejl i forsvaret, og Son Heung-min straffede det med en iskold afslutning til 1-1. City var chokerede, og før de kunne komme sig, gjorde Son det igen i det 10. minut med et sublimt langskud, der sendte Spurs i front 2-1. På mindre end ti minutter var tre mål blevet scoret, og Tottenham var nu foran 3-1 samlet.

City svarede dog hurtigt igen. Bernardo Silva udlignede til 2-2 i det 11. minut efter et afrettet skud, og i det 21. minut bragte Sterling City foran 3-2 efter en perfekt aflevering fra Kevin De Bruyne. Spurs var stadig videre på reglen om udebanemål, men med Citys offensiv var det tydeligt, at kampen langt fra var færdig.

Efter pausen fortsatte Citys pres, og i det 59. minut scorede Sergio Agüero et fænomenalt mål til 4-2. Nu var City videre samlet 4-3, og Tottenham var under massivt pres. Mauricio Pochettino reagerede ved at sende Fernando Llorente på banen for at give holdet en fysisk tilstedeværelse i feltet. Det skulle vise sig at blive en genial indskiftning.

I det 73. minut fik Spurs hjørnespark. Kieran Trippier sendte en præcis bold ind i feltet, hvor Llorente ekspederede bolden i nettet – men havde han brugt armen? Dommeren tjekkede VAR og dømte målet gyldigt, da bolden havde ramt hofte og ikke hånd. Tottenham var igen videre på reglen om udebanemål.

Men dramaet var ikke slut endnu. I det 93. minut eksploderede Etihad, da Sterling scorede og troede, han havde sendt City i semifinalen. Guardiola jublede, spillerne løb vilde rundt, og City-fansene gik amok i jubel. Men så skete det utænkelige – VAR annullerede målet for offside på Agüero i opspillet.

Fra ekstase til total stilhed på få sekunder. Tottenham var videre.

Efter kampen
Da dommeren fløjtede af, brød Tottenham-spillerne ud i ekstase. Mauricio Pochettino faldt ned på knæ i jubel, mens Citys spillere så fuldstændig knuste ud. Spurs havde overlevet et af de mest vanvittige opgør i Champions League-historien og kvalificerede sig til deres første semifinale i turneringen nogensinde.

Guardiola kaldte kampen for “en af de mest smertefulde aftener i min karriere,” mens Pochettino roste sit hold for aldrig at give op. Son Heung-min, der havde scoret to af kampens vigtigste mål, blev hyldet som en af kampens store helte, mens Llorentes afgørende mål cementerede sig i Spurs’ historiebøger.

Kampen blev øjeblikkeligt en af Champions Leagues mest legendariske. Spurs ville senere gå videre til finalen efter endnu et utroligt comeback mod Ajax.

Læs mere om kampen
uefa.com/man-city-vs-tottenham
bbc.com/man-city-tottenham

2019: Ajax – Tottenham 2-3

Champions League-semifinale

Den 8. maj 2019 leverede Tottenham et af de mest utrolige comebacks i Champions League-historien, da de vendte 0-2 til 3-2 mod Ajax i Amsterdam og sikrede sig en plads i klubbens første Champions League-finale nogensinde. Kampen var en følelsesmæssig rutsjebane med Lucas Moura som den store helt, da han scorede et hattrick – inklusiv det afgørende mål i det 96. minut.

Optakt
Tottenham havde haft en fantastisk rejse til Champions League-semifinalen, men de stod over for en stor udfordring i Ajax, der havde slået både Real Madrid og Juventus ud i runderne inden. Det hollandske hold var fyldt med unge talenter som Matthijs de Ligt, Frenkie de Jong og Hakim Ziyech. De havde underholdt hele fodboldverdenen med forrygende offensiv og frygtløs fodbold. Der var ingen tvivl om at de var turneringens helt store overralskelse.

Første opgør i London var endt 1-0 til Ajax, hvor Tottenham havde kæmpet med at skabe chancer. Til returkampen i Amsterdam var Spurs stadig uden deres topscorer Harry Kane, der var ude med en skade, så der var ikke mange der havde spået Tottenham nogle chancer for at gå videre.

Kampen
Ajax startede som lyn og torden og satte sig straks på kampen. I det 5. minut bragte Matthijs de Ligt hollænderne foran med et kraftfuldt hovedstød efter et hjørnespark. Tottenham var nu bagud 2-0 samlet, og drømmen om en finale virkede langt væk.

I det 35. minut blev det kun endnu værre. Hakim Ziyech scorede et sublimt langskudsmål, der sendte Amsterdam Arena i ekstase. 2-0 til Ajax i kampen, 3-0 samlet – Tottenham så færdige ud.

Men Spurs nægtede at give op. Mauricio Pochettino foretog nogle taktiske ændringer i pausen, hvor Fernando Llorente kom ind som fysisk targetman, mens Lucas Moura fik en mere fri offensiv rolle.

Og så begyndte miraklet.

I det 55. minut kom det første glimt af håb. Lucas Moura kombinerede flot med Dele Alli og afsluttede køligt forbi André Onana til 2-1. Fire minutter senere opstod et kaotisk øjeblik i Ajax-feltet. Llorente fik en stor chance, som blev reddet af Onana, men bolden blev ikke clearet ordentligt. Lucas Moura var først over returen, lavede en hurtig vending og sendte bolden i nettet igen – 2-2! På fire minutter havde Tottenham bragt sig tilbage i kampen.

Nu manglede de kun ét mål for at gå videre.

Ajax var rystede, men de kæmpede for at holde fast i deres føring. Ziyech ramte stolpen i det 79. minut, og Tottenham pressede hårdere og hårdere på.
Kampen gik ind i overtiden, og det så ud til, at Ajax ville overleve. Men så skete det utrolige i det 96. minut.

Tottenham sendte alt frem. Moussa Sissoko slog en lang bold frem til Fernando Llorente, der headede den ned til Dele Alli. Alli fandt en sprintende Lucas Moura, der med et perfekt første touch hamrede bolden forbi Onana og ind i nettet. 3-2 til Tottenham.

Tottenham var videre på reglen om udebanemål.

Spurs-spillerne kastede sig i jubel, Ajax-spillerne faldt til jorden i tårer, og Mauricio Pochettino stormede banen med tårerne løbende ned ad kinderne. Tottenham havde gjort det umulige.

Efter kampen
Da slutfløjtet lød, brød Tottenhams bænk ud i ekstase. Mauricio Pochettino faldt på knæ og græd, mens Lucas Moura blev løftet op som aftenens store helt.

“It’s impossible to live without football like this,” sagde Pochettino efter kampen. Tottenham havde kvalificeret sig til deres første Champions League-finale nogensinde, hvilket var en historisk præstation for en klub, der tit har stået i skyggen af andre store engelske klubber.

Selvom Tottenham senere tabte finalen mod Liverpool, står denne sejr stadig som et ikonisk øjeblik i Champions League-historien. Lucas Mouras hattrick er blevet legendarisk, og det 96. minut vil altid være en del af Tottenhams fodbold-DNA.

Læs mere om kampen
uefa.com/ajax-vs-tottenham
bbc.com/ajax-tottenham