Denne sommer samles hele verden om det, der med god ret kaldes sportens største tilbagevendende begivenhed.
VM 2026 afholdes for første gang nogensinde på tværs af tre lande, USA, Canada og Mexico, og med 48 deltagende nationer frem for de tidligere 32 er formatet fundamentalt anderledes end alt, hvad turneringen har set hidtil. Spekulationerne om, hvem der kan gå hele vejen, er allerede i fuld gang, og VM odds viser et klart hierarki i toppen, men et bredere felt og ukendte faktorer kan udfordre selv de mest kvalificerede vurderinger.
Europas tunge navne under forventningernes pres
Frankrig, England og Spanien befinder sig konsekvent i toppen af eksperternes vurderinger, og argumenterne er svære at komme udenom. Frankrig har et angrebspotentiale, som kun ganske få nationer kan matche, og trods en naturlig fornyelse i truppen er holdets fundament fortsat robust. Spanien vandt EM 2024 med et ungt og teknisk velfunderet hold, der spillede sig frem med høj intensitet og kompakt presspil, og meget tyder på, at den samme tilgang bæres med til VM 2026.
England har arbejdet systematisk på at omsætte sin store talentpulje til konkrete resultater under turneringspres, og trupbredden er reelt den bedste i årtier. Brasilien og Argentina er de selvskrevne sydamerikanske repræsentanter. Argentina ankommer som forsvarende verdensmestre med Lionel Messi i anførerrollen, hvad der sandsynligvis er hans allersidste VM-slutrunde, og alene den fortælling vil trække millioner til skærmene verden over.
De nationer, der kan overraske
Ikke alle mørke heste er ukendte navne. Portugal befinder sig midt i en generationsmæssig overgang, hvor holdet langsomt frigør sig fra at være synonymt med én enkelt spiller, og det skaber en taktisk åbenhed, der faktisk kan arbejde til holdets fordel. Marokko nåede semifinalerne ved VM i Qatar og beviste, at afrikansk fodbold ikke lader sig afspise med den traditionelle underdogrolle.
Japan har ved de seneste slutrunder demonstreret et disciplineret presspil og hurtige omstillinger, der konsekvent skaber problemer for hold med langt stærkere navne på papiret. USA som værtsnation vil møde en folkelig opbakning uden historisk fortilfælde, og med en trup i konstant udvikling kan hjemmebanefordelen i knockoutfasen vise sig at betyde mere end blot kulisse.
Format og trupbredde som afgørende faktorer
Det udvidede format med 48 hold rejser reelle spørgsmål, som endnu ikke er besvaret fuldt ud. En ekstra runde i den indledende fase komprimerer kamprogrammet og stiller skærpede krav til trupbredde, særligt for hold med store stjerner, der skal beskyttes mod skader og ophobning af gule kort. Hold som Frankrig og Brasilien har ressourcerne til at rotere uden markant niveaufald.
For nationer med en smallere eller mere sårbar kerne kan det derimod blive en reel belastning at nå knockoutfasen med fuld styrke intakt. Klimaet på de amerikanske arenaer tilføjer en yderligere variabel, og hold fra køligere fodboldkulturer kan finde sig selv presset på parametre, der sjældent figurerer i taktiske analyser. Trupsammensætning og evnen til at tilpasse sig undervejs kan vise sig at veje mindst lige så tungt som individuel klasse, når turneringen for alvor begynder at spidse til.