Giuseppe Meazza

Når du tager til kamp for at se Inter, er din destination Stadio Giuseppe Meazza. Stadionet er dog bedre kendt under sit oprindelige navn, San Siro, opkaldt efter det distrikt i Milano, hvor det ligger. Det blev officielt omdøbt i 1980 for at ære Giuseppe Meazza, en legendarisk angriber, som spillede for både Inter og AC Milan, men som primært huskes for sin tid i Inter. Stadionet er unikt, da det deles med ærkerivalerne fra AC Milan, hvilket gør det til scene for det berømte Derby della Madonnina.

San Siros historie går tilbage til 1926, hvor det blev indviet. Oprindeligt var det udelukkende AC Milans hjemmebane, bygget på initiativ af klubbens daværende præsident, Piero Pirelli. Først i 1947 flyttede Inter permanent ind og begyndte at dele stadionet med bysbørnene, en ordning der har bestået lige siden.

Stadionet har gennemgået flere store renoveringer, hvor den mest markante fandt sted op til VM i 1990. Her blev den karakteristiske tredje tribunesektion og de 11 cylindriske tårne tilføjet, som i dag definerer dets ikoniske udseende. Den nuværende officielle kapacitet er 75.923 tilskuere, hvilket gør det til et af de største stadioner i Europa. Dets imponerende størrelse og historie har givet det kælenavnet ‘La Scala del Calcio’ – fodboldens Scala-opera.

Sådan kommer du til Giuseppe Meazza

Den absolut nemmeste og mest direkte måde at komme til Giuseppe Meazza, også kendt som San Siro, er med metroen. Du skal tage den lilla linje, M5, i retning mod San Siro Stadio. Endestationen, San Siro Stadio, ligger lige ved siden af stadion, så du kan ikke undgå at se det, når du kommer op fra stationen. Dette er den mest effektive løsning, især for førstegangsbesøgende.

Et alternativ er den røde metrolinje, M1. Her skal du stå af på stationen Lotto. Fra Lotto er der en gåtur på cirka 15-20 minutter til stadion. Ruten er godt skiltet på kampdage, og du kan som regel bare følge strømmen af andre fans. Denne løsning kan være praktisk, hvis din rejse starter tættere på en station på M1-linjen.

Hvis du foretrækker en mere klassisk transportform, kan du tage sporvogn nummer 16. Den kører fra centrum af Milano, tæt på Duomo-katedralen, og stopper ved Piazzale Axum, som er endestationen lige foran stadion. Turen med sporvogn tager længere tid, men giver dig mulighed for at se mere af byen undervejs.

Uanset hvilken transportform du vælger, skal du bruge en almindelig bybillet (biglietto urbano). Disse kan købes i automater på metrostationerne, i kiosker (tabacchi) eller aviskiosker (edicole). Husk altid at stemple din billet, inden du stiger på, eller ved indgangen til metroen. På kampdage er den offentlige transport meget travl, så tag afsted i god tid. Forvent store menneskemængder, især på vejen hjem efter kampen.

Kort: Giuseppe Meazza

De største FC Inter-kampe

27. maj 1964: Inter – Real Madrid 3-1

Kampen den 27. maj 1964 mod Real Madrid er historisk, da sejren i finalen af Mesterholdenes Europa Cup sikrede klubbens første titel i turneringen. Opgøret var kulminationen på en stærk europæisk sæson for Inter, som med en overbevisende præstation etablerede sig på den største scene i europæisk fodbold og vandt det mest prestigefyldte klubtrofæ for første gang i klubbens historie.

Sandro Mazzola åbnede scoringen i det 43. minut efter oplæg fra Giacinto Facchetti, hvilket sikrede en 1-0 føring ved pausen. Efter pausen udbyggede Aurelio Milani til 2-0 i det 61. minut, assisteret af Mazzola. Real Madrids Felo skabte kortvarigt spænding med en reducering til 2-1 i det 70. minut, men blot seks minutter senere afgjorde Sandro Mazzola kampen med sit andet mål, der fastsatte slutresultatet til 3-1.

26. september 1964: Inter – Independiente 1-0

Kampen mod argentinske Independiente var den tredje og afgørende playoff-kamp om Intercontinental Cup-titlen i 1964. Da de to første finalekampe var endt med én sejr til hvert hold, var en neutral playoff-kamp nødvendig for at kåre en vinder. Kampen var derfor den definitive kulmination på opgøret om at blive verdens bedste klubhold og afgørende for Inters ambition om at forsvare titlen fra året før.

Opgøret var tæt og måtte ud i forlænget spilletid for at finde en afgørelse, hvor slutresultatet blev 1-0 til Inter. Det eneste og kampafgørende mål blev scoret af Mario Corso i det 90. minut. Målet var Corsos andet i finalerne mod Independiente. Med denne sejr sikrede Inter sig sin anden Intercontinental Cup-titel i træk og cementerede sin status som et af verdens førende hold.

27. maj 1965: Inter – Benfica 1-0

Finalen i Mesterholdenes Europa Cup den 27. maj 1965 er en afgørende kamp i Inters historie. På hjemmebanen San Siro mødte de portugisiske Benfica i en kamp, der kunne sikre klubben dens andet europæiske mesterskab i træk. Sejren var essentiel for at cementere Helenio Herreras ‘Grande Inter’-holds status som et af Europas mest dominerende mandskaber i midten af 1960’erne, og triumfen på egen bane står som et højdepunkt for denne gyldne æra.

Kampens eneste og afgørende mål blev scoret i det 42. minut af den brasilianske angriber Jair. Efter en aflevering fra Sandro Mazzola, hans første assist i turneringen, sendte Jair bolden i nettet med et højrebenet skud. Målet var Jairs tredje i turneringen og var nok til at sikre Inter en 1-0 sejr og dermed det eftertragtede trofæ for andet år i træk.

6. maj 1998: Inter – Lazio 3-0

Den 6. maj 1998 mødte Inter landsmændene fra Lazio i UEFA Cup-finalen i Paris. Kampen er historisk, da sejren på 3-0 sikrede klubbens tredje titel i turneringen på blot syv år, efter tidligere triumfer i 1991 og 1994. Denne sejr markerede en succesfuld periode for Inter i europæisk fodbold og cementerede holdets status som en magtfaktor i turneringen i 1990’erne.

Inter fik en tidlig føring i kampen, da Iván Zamorano allerede i det 5. minut scorede med et højrebenet skud efter en aflevering fra Diego Simeone. I det 60. minut udbyggede Javier Zanetti føringen til 2-0 på et langskud, assisteret af Iván Zamorano med et hovedstød. Kampens resultat blev endeligt fastlagt i det 70. minut, da Ronaldo scorede til 3-0 med højre fod efter en aflevering fra Luigi Sartor.

05. maj 2002: Lazio – Inter 4-2

Den 5. maj 2002 er en af de mest skelsættende datoer i Inters nyere historie. På Serie A’s sidste spilledag havde klubben alt i egne hænder og kunne sikre sig det italienske mesterskab med en sejr ude mod Lazio. Inter førte ligaen inden kampen, men et dramatisk kollaps førte til et nederlag på 4-2. Resultatet betød, at Inter mistede mesterskabet på målstregen, som i stedet gik til de direkte rivaler fra Juventus.

Inter kom ellers planmæssigt fra start og bragte sig foran to gange i løbet af første halvleg. Først scorede Christian Vieri til 0-1 i det 12. minut, og efter en udligning af Lazios Karel Poborský i det 20. minut, bragte Luigi Di Biagio Inter foran 1-2 i det 24. minut. Kort før pausen, i det 45. minut, udlignede Karel Poborský dog igen til stillingen 2-2. I anden halvleg scorede først Diego Simeone til 3-2 i det 56. minut, inden Simone Inzaghi lukkede kampen med sin scoring til slutresultatet 4-2 i det 73. minut.

22. april 2007: Siena – Inter 1-2

Den 22. april 2007 mødte Inter Siena på udebane i en kamp, der blev afgørende for Serie A-sæsonen. Sejren på 2-1 sikrede matematisk klubbens 15. italienske mesterskab. Titlen var historisk, da det var Inters første Scudetto vundet direkte på banen siden 1989. Mesterskabet blev desuden sikret med fem spillerunder tilbage af sæsonen, hvilket understregede holdets suverænitet i den pågældende sæson.

Kampens centrale figur blev forsvarsspilleren Marco Materazzi, som scorede begge Inters mål. Han bragte udeholdet foran 0-1 i det 18. minut på en tap-in, hvilket var hans syvende sæsonmål. Siena svarede igen blot tre minutter senere, da Paolo Negro i det 21. minut scorede til 1-1 på et hovedstød efter assist fra Leandro Rinaudo. Afgørelsen faldt efter en times spil, da Marco Materazzi i det 60. minut scorede på straffespark til slutresultatet 1-2. Målet var hans ottende i sæsonen og sikrede dermed mesterskabet for Inter.

05. maj 2010: Roma – Inter 0-1

Den 5. maj 2010 mødte Inter rivalerne fra Roma i Coppa Italia-finalen på Stadio Olimpico i Rom. Kampen er historisk, da sejren sikrede Inter det første af tre trofæer i den sæson, hvor klubben som den første og hidtil eneste italienske klub vandt The Treble. Triumfen i pokalturneringen var det afgørende første skridt mod den historiske bedrift, som senere blev fuldendt med sejre i både Serie A og Champions League.

Kampens eneste og afgørende mål blev scoret i det 40. minut af angriberen Diego Milito. Efter en aflevering fra Thi Motta, hans anden assist i turneringen, afsluttede Milito et sololøb og bragte Inter foran 1-0. Målet var Militos andet i turneringen og viste sig at være nok til at sikre Inter trofæet, da resultatet holdt kampen ud.

16. maj 2010: Siena – Inter 0-1

På sidste spilledag i Serie A-sæsonen 2009-2010 stod Inter over for Siena i en kamp, der var afgørende for det italienske mesterskab. En sejr var nødvendig for at sikre titlen, da klubben før kampen førte ligaen med to point ned til rivalerne fra AS Roma. Kampen var afgørende for at vinde den anden af tre titler i klubbens historiske ‘The Treble’, efter at Coppa Italia-trofæet allerede var sikret.

Stillingen ved pausen var 0-0, og kampen forblev tæt indtil afgørelsen faldt i det 57. minut. Her lagde anfører Javier Zanetti en aflevering, hans første assist i sæsonen, til Diego Milito. Med et højrebenet skud scorede Milito sit 22. sæsonmål og bragte Inter foran 0-1. Resultatet holdt kampen ud og sikrede dermed klubbens 18. italienske mesterskab.

22. maj 2010: Bayern München – Inter 0-2

Den 22. maj 2010 mødte Inter Bayern München i Champions League-finalen. Kampen er udvalgt på grund af dens historiske betydning, da en sejr ville fuldende klubbens Treble, efter at holdet allerede havde vundet både Serie A og Coppa Italia i samme sæson. Det første afgørende skridt mod den europæiske titel blev taget i det 35. minut, da angriberen Diego Milito bragte Inter foran 1-0. Målet blev scoret med højre fod efter en aflevering fra Wesley Sneijder.

I kampens 70. minut sikrede Inter definitivt sejren. Igen var det Diego Milito, der scorede med højre fod og øgede føringen til 2-0, denne gang efter en assist fra Samuel Eto’o. Resultatet holdt kampen ud og sikrede Inter trofæet. Sejren fuldendte dermed klubbens historiske bedrift og gjorde Inter til den første og hidtil eneste italienske klub, der har vundet det nationale mesterskab, den nationale pokalturnering og Champions League i én og samme sæson.