Easter Road Stadium

Din kampoplevelse finder sted på Easter Road Stadium, der har været Hibernian FC’s faste hjemmebane siden 1893. Stadionet er placeret i Leith-distriktet i Edinburgh og er dybt forankret i både klubbens og lokalsamfundets historie.

Gennem årene har Easter Road gennemgået markante forandringer. Fra et traditionelt stadion med store ståtribuner er det i dag et moderne all-seater stadion. Den seneste store ombygning blev afsluttet i 2010 med opførelsen af den nye East Stand, hvilket fuldendte transformationen, der begyndte i midten af 1990’erne.

Stadionets nuværende kapacitet er på 20.421 tilskuere, hvilket gør det til det femtestørste fodboldstadion i Skotland. Dette står i skarp kontrast til den historiske tilskuerrekord fra 2. januar 1950, hvor hele 65.860 fans så Edinburgh-derbyet mod Hearts, en rekord fra tiden med ståpladser.

Sådan kommer du til Easter Road Stadium

Den nemmeste måde at komme til Easter Road Stadium med offentlig transport er med bus. Fra Edinburghs centrum, især området omkring Waverley Station og Princes Street, kan du tage adskillige buslinjer fra Lothian Buses. Linjer som 1, 35 og 49 kører langs Easter Road eller London Road og stopper få minutters gang fra stadion. Stå af ved et stoppested tæt på Albion Road eller Bothwell Street, hvorfra du tydeligt kan se stadion og følge strømmen af fans.

En anden mulighed er at tage sporvognen (Edinburgh Trams). Sporvognen stopper ikke direkte ved stadion, men du kan stå af på Leith Walk ved et af stoppestederne, for eksempel ‘Balfour Street’. Herfra er der en gåtur på cirka 15 minutter til Easter Road. Dette kan være en god løsning, hvis du kommer fra lufthavnen eller andre dele af byen, der er direkte forbundet med sporvognsnettet.

Du kan betale for din rejse med kontaktløst betalingskort eller mobiltelefon direkte i bussen eller på sporvognsperronen. Lothian Buses har også en app, hvor du kan købe billetter på forhånd. Hvis du betaler med kontanter i bussen, skal du have det præcise beløb, da der ikke gives byttepenge. Husk, at busser og sporvogne er markant mere fyldte på kampdage, så afsæt god tid til din rejse for at undgå at komme for sent til kampstart.

Kort: Easter Road Stadium

De største Hibernian FC-kampe

21. maj 2016: Rangers – Hibernian 2-3

Du skal forstå, at denne kamp er mere end blot en pokalfinale; den er et af de mest definerende øjeblikke i Hibernian FC’s historie. Før denne dag havde klubben ikke vundet den skotske pokalturnering i 114 år, en periode fyldt med skuffelser og næsten-oplevelser, der havde skabt en fortælling om en “pokalforbandelse”. At finalen blev spillet mod ærkerivalen Rangers på nationalstadionet Hampden Park i Glasgow, gjorde kun indsatsen og presset endnu større for både spillere og fans. Forventningen var blandet med en dybt rodfæstet frygt for endnu en hjerteskærende fiasko.

Selve kampen udviklede sig til en klassisk pokalfinale med utrolig dramatik. Hibernian kom forrygende fra start og tog føringen allerede efter tre minutter ved Anthony Stokes. Håbet om at bryde forbandelsen levede, men Rangers kæmpede sig tilbage og vendte kampen med mål fra Kenny Miller og Andy Halliday. Med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid var Hibernian bagud 2-1, og det lignede endnu en bitter skæbne. Men Anthony Stokes ville det anderledes og udlignede til 2-2 med et hovedstød efter et hjørnespark, hvilket sendte kampen mod en nervepirrende afslutning.

Det afgørende øjeblik, som for evigt vil blive husket af Hibs-fans, indtraf to minutter inde i dommerens tillægstid. Efter endnu et hjørnespark steg anfører David Gray op og headede bolden i nettet til en 3-2-føring. Målet udløste euforiske scener, og da slutfløjtet lød kort efter, var 114 års ventetid forbi. Sejren var ikke blot en triumf; det var en forløsning for generationer af supportere. David Grays navn og hans vindermål er siden blevet udødeliggjort i klubbens folklore, og kampen står som det ultimative symbol på håb, udholdenhed og den historiske triumf, der endelig bragte pokalen tilbage til Easter Road.

4. april 1956: Hibernian – Stade de Reims 0-1

Denne kamp er en af de mest betydningsfulde i Hibernians historie. Du skal forstå, at dette ikke bare var en hvilken som helst kamp; det var returkampen i semifinalen i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup i 1955-56. Hibernian var den første britiske klub nogensinde til at deltage i turneringen, inviteret på grund af klubbens ry for angrebsivrig fodbold og det faktum, at Easter Road havde projektørlys. Holdet, anført af de legendariske ‘Famous Five’, stod over for en svær opgave, da de havde tabt den første kamp 2-0 i Frankrig mod et stærkt Stade de Reims-hold.

På trods af en enorm opbakning fra et fyldt Easter Road lykkedes det ikke for Hibernian at vende resultatet. Kampen var tæt, men franskmændene viste sig for stærke. Stade de Reims scorede kampens eneste mål ved Léon Glovacki, hvilket sikrede dem en samlet sejr på 3-0. Nederlaget markerede afslutningen på Hibernians europæiske eventyr i den historiske, første sæson af turneringen.

Selvom kampen endte med et nederlag, huskes den som et stolt øjeblik. At nå semifinalen i den første Mesterholdenes Europa Cup var en monumental bedrift, der cementerede Hibernians plads i fodboldhistorien som pionerer for britisk fodbold i Europa. Kampen symboliserer kulminationen på en gylden æra for klubben og er et bevis på ‘The Famous Five’-holdets format på den allerstørste scene. Derfor er datoen, på trods af resultatet, indgraveret i klubbens arv som et af dens fineste øjeblikke.

22. oktober 2000: Hibernian – Heart of Midlothian 6-2

Denne kamp, ofte kaldet ‘The Millennium Derby’, er en af de mest ikoniske i Hibernians nyere historie. Du finder den i historiebøgerne som en rungende 6-2 sejr over ærkerivalerne fra Heart of Midlothian på Easter Road. Hibs var ustoppelige fra start, og kampen blev i høj grad defineret af den finske angriber Mixu Paatelainens legendariske hattrick. De øvrige mål blev scoret af John O’Neil, Russell Latapy og Kenny Miller, hvilket cementerede en total dominans. Selvom Hearts fik reduceret to gange, var der aldrig tvivl om udfaldet.

Sejrens betydning rækker langt ud over de tre point. For dig som Hibs-fan repræsenterer den et af de absolutte højdepunkter i Edinburgh-derbyets historie. Det var ikke blot en sejr, men en magtdemonstration og en ydmygelse af den største rival på hjemmebane. Resultatet gav Hibernian-fans håneretten i byen i årevis og er stadig et referencepunkt i diskussioner med Hearts-tilhængere. Kampen står som et symbol på styrken af det hold, manager Alex McLeish havde bygget op i starten af 00’erne – et hold, der var i stand til at udfordre i toppen af skotsk fodbold. For mange er 6-2-sejren den definitive derby-oplevelse, som efterfølgende generationer af spillere og fans måler sig op imod.

18. marts 2007: Kilmarnock – Hibernian 1-5

Når du ser tilbage på denne dag, skal du forstå, at det var mere end bare en kamp. Det var CIS Insurance Cup-finalen på Hampden Park i Glasgow, og den markerede afslutningen på 16 års ventetid på et stort trofæ for Hibernian. Forventningerne blandt de tusindvis af medrejsende Hibs-fans var enorme. Holdet, under ledelse af John Collins, var gået gennem turneringen med overbevisende spil, og nu stod kun Kilmarnock i vejen for historiebøgerne. Dette var en chance for en ny generation af spillere til at skrive sig ind i klubbens folklore, efter at den såkaldte “gyldne generation” med spillere som Scott Brown og Kevin Thomson havde forladt klubben.

Selve kampen blev en magtdemonstration og en af de mest ensidige cupfinaler i nyere skotsk fodboldhistorie. Du så et Hibernian-hold, der fra start til slut udstrålede selvtillid og angrebslyst. Anfører Rob Jones headede holdet foran i første halvleg og lagde fundamentet for sejren. I anden halvleg tog Hibs fuldstændig kontrol. Den unge angriber Steven Fletcher scorede to mål, og den marokkanske publikumsfavorit Abdessalam Benjelloun scorede ligeledes to gange, hvilket cementerede den knusende sejr. Selvom Kilmarnock fik et trøstemål ved Gordon Greer, var der aldrig tvivl om udfaldet. Hibernian var simpelthen for stærke på dagen.

Grunden til, at denne kamp huskes så stærkt, er ikke kun trofæet i sig selv, men måden det blev vundet på. En 5-1 sejr i en national cupfinale er en sjælden og overvældende demonstration af overlegenhed. Kampen gav klubben og dens fans en uforglemmelig dag, hvor alt lykkedes. For en hel generation af tilhængere var dette den første gang, de oplevede deres klub løfte et stort trofæ, hvilket skabte minder for livet. Dagen står derfor som et af de absolutte højdepunkter i klubbens moderne historie og et bevis på, hvad holdet under John Collins var i stand til på sin bedste dag.

5. august 1972: Hibernian – Celtic 5-3

Denne kamp, spillet den 5. august 1972, er langt mere end blot en fodnote i klubbens historie; den er et definerende øjeblik. Opgøret var finalen i den nu hedengangne Drybrough Cup og blev spillet på et neutralt Pittodrie Stadium. For at forstå betydningen skal du se på modstanderen: Jock Steins Celtic var den ubestridte magtfaktor i skotsk fodbold og havde vundet mesterskabet syv sæsoner i træk. Hibernian, under den legendariske manager Eddie Turnbull, var et hold på vej frem, kendt for sin offensive og flydende spillestil. At besejre Celtic var én ting, men at gøre det i en finale med en så overbevisende og underholdende indsats var en magtdemonstration, der sendte et signal til hele Skotland.

Selve kampen var en ren opvisning i offensiv fodbold og er gået over i historien som en af de mest medrivende finaler. Hibernian var ustoppelige i angrebet. Alan Gordon blev den store helt med et hattrick, suppleret af mål fra Jimmy O’Rourke og Arthur Duncan. Den offensive kraft, som holdet viste, var simpelthen for meget for det normalt så solide Celtic-forsvar. At en ung Kenny Dalglish scorede hattrick for Celtic, vidner kun om den utrolige kvalitet og intensitet i opgøret. Resultatet 5-3 var ikke bare en sejr, men en erklæring om, at Hibernians angrebsfodbold kunne overvælde selv de allerbedste.

Sejren huskes som det øjeblik, hvor holdet, der blev kendt som ‘Turnbull’s Tornadoes’, for alvor annoncerede sin ankomst på den store scene. Det var det første trofæ for denne generation af spillere og fungerede som en katalysator for den succes, der fulgte. Kampen gav holdet en enorm selvtillid og beviste, at deres spillestil var effektiv. Det var startskuddet til en af klubbens mest succesfulde sæsoner, som kulminerede med, at Hibernian senere på året vandt Liga Cuppen – igen med en finalesejr over Celtic. Derfor står 5-3-sejren som et ikonisk øjeblik, der symboliserer begyndelsen på en gylden æra og et af de mest elskede hold i Hibernian FC’s historie.