Turneringsformat 2025/2026
Jupiler Pro League består af 16 klubber. Turneringen indledes med et grundspil, hvor alle hold møder hinanden to gange, en gang på hjemmebane og en gang på udebane. Hvert hold spiller dermed 30 kampe i grundspillet. Pointsystemet tildeler tre point for en sejr, et point for uafgjort og nul point for et nederlag.
Efter afslutningen af grundspillet opdeles ligaen i tre separate slutspil baseret på holdenes placeringer. De seks øverste hold fra grundspillet fortsætter til Champions’ Play-offs. Holdene placeret fra nummer syv til tolv fortsætter til Europe Play-offs. De fire nederste hold, fra nummer tretten til seksten, deltager i Relegation Play-offs.
I Champions’ Play-offs halveres holdenes point fra grundspillet, og der rundes op til nærmeste hele tal. De seks hold møder derefter hinanden to gange yderligere. Vinderen af Champions’ Play-offs kåres som belgisk mester og kvalificerer sig til UEFA Champions League. De efterfølgende placeringer i dette slutspil fordeler de øvrige pladser i de europæiske turneringer.
I Europe Play-offs beholder holdene deres fulde pointantal fra grundspillet. De seks deltagende hold møder hinanden to gange. Vinderen af Europe Play-offs spiller en afgørende kamp mod holdet, der slutter på fjerdepladsen i Champions’ Play-offs. Vinderen af den kamp sikrer sig den sidste europæiske billet, som typisk er kvalifikation til UEFA Conference League.
De fire nederste hold fra grundspillet deltager i Relegation Play-offs og medbringer deres fulde pointantal. De spiller mod hinanden to gange. Efter afslutningen af dette slutspil rykker de to hold med færrest point direkte ned i den næstbedste række. Holdet, der slutter på tredjesidstepladsen, spiller en playoff-kamp mod et hold fra den næstbedste række om den sidste plads i Jupiler Pro League. Holdet, der slutter øverst i Relegation Play-offs, sikrer sin overlevelse i ligaen.
Historie
Den belgiske fodboldliga blev grundlagt i 1895 under navnet Coupe de Championnat. Formålet var at etablere et officielt nationalt mesterskab for landets fodboldklubber, inspireret af lignende turneringer i Storbritannien. RFC Liège vandt det første mesterskab. De tidlige år var domineret af klubber som Racing Club de Bruxelles og især Union Saint-Gilloise, der i perioden 1933-1935 opnåede en stime på 60 ubesejrede kampe, en rekord der stadig står.
Efter Anden Verdenskrig ændrede magtbalancen sig markant. RSC Anderlecht etablerede sig som den dominerende klub i belgisk fodbold og indledte en lang periode med talrige mesterskaber. 1970’erne og 1980’erne repræsenterer en gylden æra for belgisk klubfodbold på den europæiske scene. Klubber som RSC Anderlecht, Club Brugge og Standard Liège opnåede stor international succes. Anderlecht vandt flere europæiske titler, og Club Brugge nåede finalen i Mesterholdenes Europa Cup i 1978.
Ligaen har gennemgået flere navneændringer. I mange år var den kendt som Første Division. I 1993 indgik ligaen et sponsorat med bryggeriet Jupiler, og navnet blev ændret til Jupiler League. I 2008 blev navnet justeret til det nuværende Jupiler Pro League for at understrege ligaens professionelle status. Den mest betydningsfulde strukturelle ændring fandt sted før 2009-2010 sæsonen, hvor det nuværende slutspilsformat blev introduceret. Denne ændring erstattede det traditionelle format, hvor holdet med flest point efter 34 kampe blev mester. Formålet med det nye format var at øge spændingen og den kommercielle værdi af turneringen.
Introduktionen af slutspillet har skabt en ny dynamik i ligaen. Mens RSC Anderlecht og Club Brugge fortsat er stærke klubber, har formatet åbnet for, at andre hold kan vinde mesterskabet. Klubber som KAA Gent og KRC Genk har vundet titler i denne periode. Ligaens struktur medfører ofte, at mesterskabet først afgøres i de allersidste spillerunder af Champions’ Play-offs, hvilket fastholder spændingen til det sidste.
Top 5: Flest titler
Listen over belgiske mestre viser en klar koncentration af titler hos et begrænset antal klubber. Disse klubber har præget ligaens historie gennem forskellige perioder og står for en markant andel af de samlede mesterskaber.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. Anderlecht | 34 titler |
| 2. Club Brugge | 19 titler |
| 3. Union SG | 12 titler |
| 4. Standard Liège | 10 titler |
| 5. K Beerschot VAC | 7 titler |
Anderlecht – 34 titler
RSC Anderlecht besidder rekorden med 34 belgiske mesterskaber. Klubben er den mest vindende i ligaens historie. Dominansen begyndte efter Anden Verdenskrig, og klubben sikrede sig sin første titel i 1947. Dette indledte en lang periode med sportslig succes for klubben fra Bruxelles.
En særlig periode for klubben var 1960’erne. Her vandt holdet fem mesterskaber i træk fra sæsonen 1963-64 til og med 1967-68. Denne stime etablerede klubbens status som en magtfaktor i belgisk fodbold. Succesen fortsatte gennem 1970’erne og 1980’erne med flere nationale titler, som ofte blev vundet sideløbende med succes i europæiske turneringer.
Klubben fortsatte med at vinde titler i det 21. århundrede. Et mindeværdigt mesterskab kom i 2010, hvor RSC Anderlecht vandt den første titel efter introduktionen af det nuværende slutspilsformat. Sejren markerede klubbens fortsatte relevans i en ny turneringsstruktur.
Club Brugge – 19 titler
Club Brugge indtager andenpladsen på listen over flest belgiske mesterskaber. Klubben fra Flandern har vundet titlen 19 gange. Det første mesterskab kom i hus i 1920, men klubbens mest succesfulde perioder lå længere fremme i tiden.
En markant periode for klubben var 1970’erne under den østrigske træner Ernst Happel. Her vandt holdet tre mesterskaber i træk i 1976, 1977 og 1978. Den nationale dominans faldt sammen med klubbens stærkeste præstationer i europæisk fodbold, herunder en finaleplads i Mesterholdenes Europa Cup.
Efter flere titler i 1990’erne oplevede Club Brugge en ny storhedstid i slutningen af 2010’erne og starten af 2020’erne. Denne periode kulminerede med tre mesterskaber på stribe i sæsonerne 2019-20, 2020-21 og 2021-22. Denne bedrift understregede klubbens status som en vedvarende magtfaktor i Jupiler Pro League.
Union SG – 12 titler
Royale Union Saint-Gilloise indtager tredjepladsen på listen over flest belgiske mesterskaber med 11 titler. Klubbens succes er koncentreret i fodboldens tidlige år. Det seneste mesterskab kom i sæsonen 1934-35.
Klubbens gyldne periode fandt sted i 1930’erne. Her vandt holdet tre mesterskaber i træk fra 1933 til 1935. I denne periode opnåede holdet en stime på 60 kampe uden nederlag. Denne præstation gav holdet tilnavnet ‘Union 60’. Syv af klubbens mesterskaber blev vundet før Første Verdenskrig.
Standard Liège – 10 titler
Standard Liège indtager fjerdepladsen med 10 belgiske mesterskaber. Klubben fra Vallonien udgør sammen med Anderlecht og Club Brugge de traditionelle “Store Tre” i belgisk fodbold. Klubbens første store succesperiode var i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Her sikrede holdet sig tre mesterskaber i træk i 1969, 1970 og 1971.
En ny storhedstid fulgte i starten af 1980’erne med to mesterskaber i 1982 og 1983. Disse titler blev efterfulgt af en bestikkelsesskandale, der involverede klubben. Skandalen førte til en lang periode uden nationale titler for Standard Liège.
Klubben brød en 25-årig tørke i 2008. Mesterskabet blev vundet af et hold med profiler som Axel Witsel, Steven Defour og Marouane Fellaini under træner Michel Preud’homme. Året efter, i 2009, genvandt Standard Liège titlen. Holdet sluttede sæsonen med præcis samme antal point og vundne kampe som rivalerne fra Anderlecht. Mesterskabet blev derfor afgjort i en play-off over to kampe, som Standard Liège vandt.
K Beerschot VAC – 7 titler
K Beerschot VAC indtager femtepladsen med syv belgiske mesterskaber. Klubbens succes er koncentreret i to perioder før Anden Verdenskrig, hvilket gør den til en historisk magtfaktor i turneringen. Alle titler blev vundet under klubbens oprindelige navn og struktur.
Den første og mest markante gyldne æra for klubben var 1920’erne. Her sikrede holdet fra Antwerpen sig fem titler på blot syv sæsoner. Et hattrick af mesterskaber fra 1924 til 1926 cementerede holdets dominans i belgisk fodbold i denne periode.
En anden kort storhedstid fandt sted i slutningen af 1930’erne. Klubben vandt to mesterskaber i træk i sæsonerne 1937-38 og 1938-39. Disse to titler blev de sidste for den historiske klub, som ophørte med at eksistere i 1999.