Turneringsformat 2025/2026
Bundesligaen består af 18 hold. Hvert hold møder alle andre hold to gange i løbet af en sæson: én gang på hjemmebane og én gang på udebane. En fuld sæson indeholder derfor 34 spillerunder for hvert hold. Turneringen afvikles som en samlet liga uden et efterfølgende slutspil til at afgøre mesterskabet. Holdet med flest point efter 34 runder er tysk mester.
Et hold tildeles tre point for en sejr, et point for en uafgjort kamp og nul point for et nederlag. Holdenes placering i tabellen afgøres af det samlede antal point. Ved pointlighed er målforskellen den primære tie-breaker. Er målforskellen også identisk, afgør antallet af scorede mål placeringen. Herefter gælder indbyrdes resultater mellem de pågældende hold.
De to hold, der slutter på 17. og 18. pladsen, rykker direkte ned i 2. Bundesliga. Samtidig rykker de to øverst placerede hold fra 2. Bundesliga direkte op. Holdet på 16. pladsen i Bundesligaen spiller to playoff-kampe, ude og hjemme, mod holdet på 3. pladsen i 2. Bundesliga. Vinderen af disse kampe sikrer sig den sidste plads i den efterfølgende sæsons Bundesliga.
De fire øverst placerede hold i tabellen kvalificerer sig direkte til gruppespillet i UEFA Champions League. Holdet på 5. pladsen kvalificerer sig til UEFA Europa League. Vinderen af den tyske pokalturnering, DFB-Pokal, tildeles også en plads i Europa League. Hvis pokalvinderen allerede er kvalificeret til en europæisk turnering via sin ligaplacering, overgår pokalvinderens plads til det næstbedste hold i ligaen, som endnu ikke er kvalificeret. En plads i kvalifikationen til UEFA Europa Conference League går til det efterfølgende hold i tabellen.
Historie
Det Tyske Fodboldforbund (DFB) grundlagde Bundesligaen i 1962. Den første sæson fandt sted i 1963-64. Formålet var at etablere en professionel, landsdækkende liga for at øge niveauet i tysk fodbold og forbedre klubbernes konkurrenceevne internationalt. Før 1963 blev det tyske mesterskab afgjort i et slutspil mellem vinderne af de regionale topligaer, kendt som Oberligen. Denne struktur blev anset for forældet og uprofessionel i sammenligning med andre store europæiske fodboldnationer.
Den første sæson bestod af 16 hold, som blev udvalgt fra de fem Oberligen baseret på sportslige og økonomiske kriterier. 1. FC Köln vandt det første mesterskab. Allerede i 1965 blev ligaen udvidet fra 16 til 18 hold, hvilket har været det faste antal deltagere siden, med en enkelt undtagelse. 1970’erne var præget af en intens rivalisering mellem Bayern München og Borussia Mönchengladbach. De to klubber dominerede årtiet og vandt tilsammen ni ud af ti mesterskaber.
Tysklands genforening i 1990 medførte en betydelig ændring for ligaen. Til sæsonen 1991-92 blev de to bedste hold fra den østtyske DDR-Oberliga, Hansa Rostock og Dynamo Dresden, integreret i Bundesligaen. Ligaen blev midlertidigt udvidet til 20 hold for den ene sæson for at akkommodere de nye klubber. Efter sæsonen blev formatet justeret tilbage til 18 hold gennem en udvidet nedrykning.
En markant regelændring fandt sted før 1995-96 sæsonen med indførelsen af trepointsystemet, hvor en sejr giver tre point i stedet for de tidligere to. Dette system blev indført for at tilskynde til mere offensivt spil. Det 21. århundrede har været kendetegnet ved en stigende dominans fra Bayern München. Klubben indledte en historisk stime fra og med 2012-13 sæsonen, hvor de vandt mesterskabet adskillige år i træk og satte nye rekorder i tysk fodbold.
Top 5: Flest titler
Mesterskabspokalen er gennem årene blevet vundet af forskellige klubber. En lille gruppe af hold har dog sikret sig titlen markant oftere end resten. Deres succeser definerer ligaens historie.
Klub | Antal |
---|---|
1. Bayern München | 34 titler |
2. FC Nürnberg | 9 titler |
3. Dortmund | 8 titler |
4. Schalke 04 | 7 titler |
5. Hamburger SV | 6 titler |
Bayern München – 34 titler
Bayern München er den mest vindende klub i turneringens historie med 34 titler. Klubben vandt sit første mesterskab i 1969. Den første store dominansperiode fandt sted i 1970’erne. Her vandt holdet tre mesterskaber i træk fra 1972 til 1974. Et andet mindeværdigt mesterskab kom i 2001, hvor titlen blev sikret med et mål i overtiden på sæsonens sidste spilledag.
En periode med uafbrudt succes indledtes med 2012-13 sæsonen. Klubben vandt mesterskabet 11 sæsoner i træk, en rekord i de store europæiske ligaer. Sæsonen 2012-13 var også en del af klubbens første ‘The Treble’, hvor de vandt både det tyske mesterskab, DFB-Pokal og UEFA Champions League. Denne stime af mesterskaber cementerede klubbens status i moderne tysk fodbold.
FC Nürnberg – 9 titler
FC Nürnberg har vundet det tyske mesterskab 9 gange. Klubben var i mange år Tysklands ‘Rekordmeister’. Otte af de ni mesterskaber blev vundet før Bundesligaens grundlæggelse.
Klubbens eneste titel i Bundesliga-regi kom i 1967-68 sæsonen. Dette mesterskab står som et unikt øjeblik i klubbens nyere historie. Den efterfølgende sæson, 1968-69, endte med en nedrykning. FC Nürnberg er den eneste forsvarende mester i ligaens historie, som er rykket ned året efter at have vundet titlen.
Klubbens historiske dominans før 1963 gav den en status, som fortsat er en del af dens identitet. Selvom succesen i selve Bundesligaen er begrænset til den ene titel, er FC Nürnbergs samlede antal mesterskaber en væsentlig del af tysk fodboldhistorie.
Dortmund – 8 titler
Borussia Dortmund indtager en plads blandt Tysklands mest vindende klubber. Klubben har otte tyske mesterskaber i alt. Fem af disse titler er vundet efter oprettelsen af Bundesligaen i 1963.
Klubbens første store succes-periode i Bundesligaen fandt sted i midten af 1990’erne. Holdet vandt under træner Ottmar Hitzfeld det tyske mesterskab to sæsoner i træk, i 1995 og 1996. Disse titler markerede klubbens etablering i toppen af tysk fodbold efter genforeningen.
Et enkeltstående mesterskab fulgte i 2002. Klubbens seneste storhedstid kom under træner Jürgen Klopp. Her sikrede klubben sig igen to mesterskaber i træk i 2011 og 2012. Sæsonen 2011-12 resulterede i en national ‘double’, da holdet også vandt den tyske pokalturnering, DFB-Pokal.
Schalke 04 – 7 titler
FC Schalke 04 besidder syv tyske mesterskaber. Samtlige titler blev vundet før oprettelsen af Bundesligaen i 1963. Klubben fra Gelsenkirchen, kendt som Die Königsblauen, var en dominerende kraft i tysk fodbold i perioden før den moderne ligastruktur.
Klubbens gyldne æra fandt sted i 1930’erne og starten af 1940’erne. Her sikrede holdet sig seks af sine syv mesterskaber. Titlerne kom i 1934, 1935, 1937, 1939, 1940 og 1942. Denne periode cementerede Schalkes status som en af landets historiske topklubber.
Det sidste mesterskab blev vundet i 1958. Siden Bundesligaens start har klubben aldrig vundet titlen, trods flere tætte forsøg. Særligt sæsonen 2000-2001 er en del af klubbens historie. Her var Schalke mestre i fire minutter på sidste spilledag, inden Bayern München scorede i overtiden og tog mesterskabet. Begivenheden gav Schalke tilnavnet “Meister der Herzen” (Hjerternes mestre).
Hamburger SV – 6 titler
Hamburger SV indtager femtepladsen med seks tyske mesterskaber. Tre af disse titler er vundet i Bundesligaen. Klubbens øvrige tre mesterskaber stammer fra perioden før Bundesligaens grundlæggelse i 1963.
Klubbens storhedstid fandt sted i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Under træner Ernst Happel dominerede holdet tysk fodbold. Spillere som Horst Hrubesch, Felix Magath og Manfred Kaltz var centrale profiler på holdet. Denne periode resulterede i to mesterskaber i træk.
Det første Bundesliga-mesterskab kom i sæsonen 1978-79. De efterfølgende titler blev sikret i 1981-82 og 1982-83. Særligt 1983-sæsonen står som et højdepunkt i klubbens historie. Her vandt klubben både Bundesligaen og Mesterholdenes Europa Cup.