London Stadium

London Stadium blev oprindeligt bygget som det centrale omdrejningspunkt for De Olympiske Lege i London i 2012. Dengang var det kendt som The Olympic Stadium og fungerede som hovedarena for både åbnings- og afslutningsceremonierne samt atletikkonkurrencerne. Dets design med den karakteristiske atletikbane er et direkte resultat af dets oprindelige formål.

Efter legene gennemgik stadionet en omfattende ombygning for at blive et multifunktionelt spillested med fodbold som det primære formål. West Ham United vandt budprocessen om at blive de primære lejere og flyttede permanent fra deres historiske hjem, Boleyn Ground (Upton Park), til London Stadium i 2016. En af de mest markante ændringer var installationen af et avanceret system med flytbare tribuner, der kan dække atletikbanen og bringe dig tættere på spillet under fodboldkampe.

Stadionets nuværende kapacitet til fodboldkampe er 62.500 tilskuere, hvilket gør det til et af de største klubstadioner i England. Kapaciteten er gradvist blevet øget siden klubbens indflytning for at imødekomme den store efterspørgsel. På grund af sin olympiske arv er stadionet fortsat vært for andre sportsgrene som atletik samt store koncerter og events uden for fodboldsæsonen.

Sådan kommer du til London Stadium

Den absolut nemmeste måde at komme til London Stadium på er via Stratford Station. Stationen er et enormt transportknudepunkt, der betjenes af et væld af linjer, hvilket gør den tilgængelig fra stort set hele London og omegn. Her kan du ankomme med både Central og Jubilee Line, den nye Elizabeth Line, DLR (Docklands Light Railway), London Overground samt flere nationale toglinjer. Dette er den mest anbefalede station for de fleste tilskuere.

Fra Stratford Station skal du forvente en gåtur på omkring 15-20 minutter til stadion. Ruten fører dig enten gennem det store Westfield Shopping Centre eller via The Street, som løber langs med centeret. Herefter går du gennem Queen Elizabeth Olympic Park, hvor du tydeligt kan se stadion foran dig. Følg blot strømmen af fans og skiltene mod stadion.

Der findes også alternative stationer, som kan være praktiske afhængigt af, hvor du kommer fra, og hvor på stadion du har plads. Hackney Wick Station (Overground) ligger vest for stadion og er en god mulighed, hvis du har pladser i den ende. Pudding Mill Lane Station (DLR) ligger syd for stadion og er ofte mindre overfyldt end Stratford. Stratford International er også en mulighed, især hvis du ankommer med højhastighedstog.

Busser er en anden mulighed, især for kortere rejser inden for London. Stratford City Bus Station ligger lige ved siden af Westfield og betjenes af adskillige ruter. Det kan være et godt alternativ, hvis der er problemer med togtrafikken, men forvent tæt trafik på kampdage.

Uanset hvilken rute du vælger, er det afgørende, at du planlægger din rejse på forhånd. Brug Transport for Londons (TfL) rejseplanlægger og tjek altid for planlagt sporarbejde, især i weekenderne. På kampdage er der ekstremt mange mennesker, så afsæt rigeligt med ekstra tid til din rejse, så du ikke ankommer i sidste øjeblik. Husk at bruge et kontaktløst betalingskort eller et Oyster Card til at betale for din rejse.

Kort: London Stadium

De største West Ham United-kampe

02. maj 1964: West Ham United – Preston North End 3-2

Den 2. maj 1964 sikrede West Ham United sig klubbens første store trofæ, da de vandt FA Cup-finalen mod Preston North End på Wembley. Kampen var en tæt affære, hvor West Ham to gange kom bagud mod modstanderen fra den næstbedste række. Preston tog føringen efter 10 minutter ved Doug Holden, men John Sissons udlignede for West Ham blot et minut senere. Kort før pausen, i det 40. minut, bragte Alex Dawson Preston foran igen med en scoring til 2-1.

I anden halvleg kom udligningen for West Ham i det 52. minut, da Geoff Hurst scorede til 2-2. Kampen så ud til at skulle i forlænget spilletid, men i det 90. minut faldt afgørelsen. Efter et indlæg fra Peter Brabrook headede Ronnie Boyce bolden i nettet til slutresultatet 3-2. Sejren markerede en historisk milepæl for klubben og sikrede dem deres første FA Cup-titel.

03. maj 1975: West Ham United – Fulham 2-0

Den 3. maj 1975 mødte West Ham United Fulham i FA Cup-finalen. Kampen er historisk, da sejren sikrede klubbens andet FA Cup-trofæ. Første halvleg endte uden scoringer, og stillingen ved pausen var 0-0.

Kampens afgørelse faldt i anden halvleg, hvor angriberen Alan Taylor blev den afgørende spiller. I det 60. minut scorede han sit femte mål i turneringen til 1-0 via et tap-in. Blot fire minutter senere, i det 64. minut, scorede Taylor igen på et tap-in og øgede føringen til 2-0, hvilket var hans sjette mål i turneringen. Resultatet holdt kampen ud.

10. maj 1980: Arsenal – West Ham United 0-1

West Ham United gik ind til FA Cup-finalen den 10. maj 1980 som et hold fra den næstbedste række, hvor de mødte de forsvarende mestre Arsenal fra den bedste række. Kampens historiske betydning er, at West Ham vandt trofæet som et hold uden for den bedste division, hvilket er seneste gang, et hold har opnået dette i engelsk fodbold.

Kampens eneste mål blev scoret i det 13. minut af Sir Trevor Brooking, hvilket bragte West Ham foran 1-0. Målet var samtidig Brookings første i turneringen det år. Stillingen holdt resten af kampen, og West Ham sikrede sig dermed FA Cuppen med en 1-0 sejr.

13. maj 2007: Manchester United – West Ham United 0-1

Den 13. maj 2007 stod West Ham United over for en afgørende opgave på sæsonens sidste spilledag. For at sikre overlevelse i Premier League krævede situationen, at holdet opnåede et resultat på udebane mod de nykårede mestre, Manchester United, på Old Trafford. West Ham var i en position, hvor et nederlag potentielt kunne medføre nedrykning, hvilket gjorde kampen til en direkte duel om klubbens status i den bedste engelske række.

Kampens eneste og afgørende mål blev scoret i det 45. minut af Carlos Tevez. Med et højrebenet skud bragte han West Ham foran 0-1, hvilket var hans syvende sæsonmål. Stillingen holdt resten af kampen, og resultatet på 0-1 var nok til at sikre West Ham de nødvendige point. Sejren betød, at klubben undgik nedrykning og sikrede endnu en sæson i Premier League under dramatiske omstændigheder.

10. maj 2016: West Ham United – Manchester United 3-2

Kampen den 10. maj 2016 mod Manchester United er historisk, da det var den absolut sidste, der blev spillet på Boleyn Ground, som havde været klubbens hjemmebane i 112 år. Den følelsesladede aften fik en ideel start for hjemmeholdet, da Diafra Sakho bragte West Ham foran 1-0 allerede i det 10. minut efter en assist fra Manuel Lanzini. Denne stilling holdt til pausen.

I anden halvleg så det ud til, at Manchester United ville spolere afskedsfesten. Anthony Martial scorede to gange, i det 51. og 72. minut, og vendte kampen til en 1-2 føring til gæsterne. West Ham leverede dog et dramatisk comeback i kampens slutfase. Først udlignede Michail Antonio til 2-2 i det 76. minut med et hovedstød efter et indlæg fra Dimitri Payet. Blot fire minutter senere, i det 80. minut, blev Winston Reid matchvinder, da han scorede til slutresultatet 3-2, ligeledes med et hovedstød og igen efter oplæg fra Dimitri Payet, denne gang på et frispark.

7. juni 2023: Fiorentina – West Ham United 1-2

Den 7. juni 2023 mødte West Ham United italienske Fiorentina i UEFA Europa Conference League-finalen på Fortuna Arena i Prag. Kampen er udvalgt på grund af dens historiske betydning for klubben. Med en sejr på 2-1 sikrede West Ham sig sit første europæiske trofæ i 58 år, siden triumfen i Pokalvindernes Turnering i 1965, og klubbens første store trofæ siden FA Cup-sejren i 1980.

Efter en målløs første halvleg bragte Saïd Benrahma West Ham foran 1-0 i det 62. minut på et straffespark, som blev tildelt efter et håndspil af Fiorentinas Cristiano Biraghi. Blot fem minutter senere, i det 67. minut, udlignede Giacomo Bonaventura for Fiorentina til 1-1 efter oplæg fra Nico González. Kampens afgørelse faldt i det 90. minut, da Jarrod Bowen scorede det vindende mål til 2-1 for West Ham efter en aflevering fra Lucas Paquetá.